Brønderslev var sammen med Fredericia med i pilotprojektet bag Program for læringsledelse. Den nordjyske kommune fortsætter sit samarbejde med Aalborg Universitet om et tværfagligt projekt, men takkede nej til det endelige A.P. Møller-projekt.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) har prøvet modellen med datainformeret kompetenceudvikling af i to kommuner før den store ansøgning til A.P. Møller Fonden - Fredericia og Brønderslev. Fredericia er gået med videre i det fælles projekt med i alt 13 kommuner, men Brønderslev sprang fra, da forvaltningen så den endelige projektbeskrivelse.
»Vi har samarbejdet med LSP i tre år om et fælles udviklingsprojekt, Udvikling i fællesskaber, på tværs af skoleområdet, dagtilbudsområdet og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Vi har fået den første kortlægningsundersøgelse og får snart nummer to i det regi«, fortæller konsulent i Brønderslev Kommunes skoleområde Lars Brøndum Leed. »Vi havde fået forståelsen, at vi kunne fortsætte uændret med vores nuværende projekt. Da vi fik det endelige projektdesign på Program for læringsledelse, var det vores vurdering, at det i højere grad havde et fokus på at implementere folkeskolereformen end det tværfaglige fokus, vi var optaget af i Brønderslev Kommune. Vi var optaget af at få de initiativer, der var sat i værk som følge af det eksisterende projekt, til at virke, før vi tog nye ting ind«.
Så ud fra en helhedsvurdering valgte Brønderslev Kommune at fortsætte sin gamle samarbejdsaftale og dermed også at gå glip af de kompetenceudviklingspakker, som A.P. Møller-pengene finansierer.
»Det er klart, at vi går glip af noget, men til gengæld har vi haft mulighed for at få implementeret nogle af de nye ting, vi satte i værk. Der er grænser for, hvor mange bolde vores ledere og medarbejdere kan og bør have i luften på én gang. Hver gang vi sender medarbejdere på kursus, er der andre, der skal lave deres arbejde, og A.P. Møller Fonden finansierer ikke vikardækningen i LSP's projekt. 650.000 kroner tror jeg vores egenfinansiering udgjorde«, fortæller Lars Leed.
Annonce:
Fredericia hopper med på projektet
Modsat Brønderslev fortsætter Fredericia som en del af A.P. Møller-projektet. Og det er formand for Fredericia Lærerkreds Per Breckling fint tilfreds med. Men han forudser, at det kan give anledning til nogle problemer, at Fredericia vil være foran resten af de deltagende kommuner.
»Jeg frygter, at vi bliver udfordret på, at vi lige pludselig bliver en del af et større program, hvor vi er længere fremme end de andre«, fortæller Per Breckling. »Og så er der en udfordring i, at det lige pludselig er nogle udvalgte lærere, der skal sidde og arbejde med det her, og ikke skolens ledelse, som det har været hos os, da vi ikke var en del af A.P. Møller-projektet«.
Annonce:
Han fortæller, at den første omgang af spørgeskemasvar og de efterfølgende indsatser er blevet taget godt imod af lærerne i Fredericia.
»Det har sat nogle tanker og nogle projekter i gang på skolerne, og der har været forholdsvis god opbakning til at tage fat på nogle af tingene, fordi det har virket relevant, og det er gjort på en positiv måde«, siger lærerformanden. Anden omgang af de mange spørgeskemaer er besvaret, og derfor bliver sløret snart løftet for, om indsatserne kan aflæses i svarene.
Selvom projektet er blevet taget vel imod i Fredericia, mener Per Breckling ikke, at det endnu kan siges at have ændret lærernes professionelle stemme.
»Det er for tidligt at slutte noget om. Men jeg betragter de her målinger som de evalueringer, lærerne selv foretager. De giver brugbar viden til det næste, vi skal lave. Men de her data er jo ikke mere valide end lærernes samtaler med deres klasser om, hvordan det går med et givent emne«.
