Thea Enevoldsen har op til valget i går delt valgvideoer under titlen 'Søndagsskolen' på facebook - fx denne https://www.facebook.com/thea.enevoldsen.75/videos/411907582706078/
Screendump fra valgvideo
Så er der igen en folkeskoleelev i spidsen for elevorganisationen
Efter tre valgperioder med en friskoleelev i spidsen valgte Danske Skoleelever i går en folkeskoleelev til formand. Thea Enevoldsen, der går på Skolegades Skole i Brønderslev, bliver ny formand 1. juli.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Efter to kampvalg var det Thea Enevoldsen, der løb med formandsposten, og Nik Vistisen er ny næstformand med ansvar for bestyrelsen", fortæller den nuværende formand Sarah Gruszow Bærentzen på Facebook.
Hun og hendes to forgængere, Jens Vase Poulsen og Jakob Bonde Nielen har gået på frie skoler og dermed ikke været omfattet af folkeskoleloven og folkeskolereformen. Den kommende formand Thea Enevoldsen bakker op om Danske Skoleelevers linje om, at reformens skoledag ikke er for lang, mens modkandidaten Mads Mikkel Dragholt, der er folkeskoleelev på Frederiksberg, gerne vil have kortere skoledage.
Kampvalg i Danske Skoleelever: Formændskandidater uenige om skoledagens længde