"Det kan ikke være rigtigt, at vi ikke kan få Walid ud. Kom nu!"

Tonefaldet i peptalken afslører, at situationen spidser til. Der er kun to muligheder tilbage, hvis eleverne skal have skovlen under deres lærer.

Øvelsen er simpel: To går ind i den blå firkant på gulvet. Den, der kan skubbe den anden ud, bliver stående, mens taberen må overlade sin plads til en ny udfordrer.

Og indtil videre har Walid Ali altså formået at beholde sin plads. De to sidste elever får ej heller held med deres forehavende.

Under højlydte grin og hujen bliver den sidste udfordrer løftet op og båret over stregen. Opvarmningen er slut, og dagens træning kan begynde.

Vi er i Brøndby Judo Klubs lokale under Brøndby Hallen. Hver fredag eftermiddag danner det ramme om træningen for Brøndbyvester Skoles valghold i brasiliansk jiu-jitsu. Ideen til valgholdet opstod, da Walid Ali selv for to år siden begyndte til kampsporten.

"På vej hjem i bilen fra allerførste træning mærkede jeg en enorm ro i kroppen. Vi havde på det tidspunkt en gruppe elever, der fyldte negativt. Så tanken meldte sig, om man kunne bruge træningen pædagogisk", fortæller han.

I starten blev det til en aftale med skolelederen om, at han og jiu-jitsu-træneren Danny Pedersen, som Walid Ali selv træner hos, kunne køre et par forløb på fire-fem træningsgange.

"Vi endte med at have 25 drenge med. Og vi kunne se tydelige positive effekter ikke bare for de enkelte deltagere, men særligt for fællesskabet", siger Walid Ali.

Herefter fulgte forløb med blandt andet et pigehold og en specialklasse. Også her var erfaringerne så gode, at beslutningen blev taget om at udbyde brasiliansk jiu-jitsu som lokalt valgfag for 9. klasse i dette skoleår.

Slag og spark er ikke tilladt

I brasiliansk jiu-jitsu er slag og spark ikke tilladt. I stedet handler det om at komme til at fastholde modstanderen i et greb, han eller hun ikke kan vriste sig fri af og derfor giver op.

Styrke betyder noget, men er ikke altafgørende, da sporten i mindst lige så høj grad handler om teknik og taktik, forklarer Danny Pedersen.

"Og så er der en hel filosofi bag, som vi bruger mindst lige så meget krudt på at lære dem, som selve kampen", siger han.

Den dikterer blandt andet respekt for modstanderen, selvdisciplin og at man har pligt til at lære fra sig til dem, der ved mindre end en selv.

"Man skal arbejde med at overkomme sit eget ego, hvis man vil blive god til brasiliansk jiu-jitsu", siger Danny Pedersen.

Han har selv sort bælte og har dyrket sporten i 13 år. Han er udlært kok, men er i gang med at tage en HF, og det giver ham den fornødne fleksibilitet til også at have timer som lærer på Brøndbyvester Skoles hold i brasiliansk jiu-jitsu sammen med Walid Ali.

"Danny står for at lære dem teknikkerne og værdierne bag sporten. Og så er min opgave primært at hjælpe til. I starten var det også meget at tage sig af det pædagogiske. Men den del bliver også helt naturligt lettere for Danny, når han lærer eleverne at kende - og omvendt", siger Walid Ali.

Og så er der en anden grund til, at det er godt at være to voksne i undervisningen, fortæller han.

"Så kan Danny og jeg vise øvelserne på hinanden, og eleverne kan nøjes med at kæmpe mod hinanden, hvis de har det bedst med ikke at skulle tumle med voksne mænd", siger Walid Ali.

En måde at lære kropsbevidsthed

Valgholdet består af 16 elever, hvoraf fire er piger. To af dem er Naznin og Anna, der er i gang med at afprøve de nye greb, der netop er blevet gennemgået, på hinanden i bageste hjørne af judolokalet.

De har særligt meldt sig til valgholdet for at få lov til at slutte ugen af med noget bevægelse, fortæller de.

"Det er en superfed måde at slutte ugen af på. Man får styr på sine tanker på en anden måde", fortæller Naznin.

"Og så kan man mærke, at man bliver stærkere", supplerer Anna

At brasiliansk jiu-jitsu bringer dem fysisk tættere på hinanden, end de fleste andre oplever at være på deres klassekammerater, tænker de ikke så meget over.

"Man har det sjovt og lærer noget sammen imens. Så det føles ikke mærkeligt. Man opdager det på en måde ikke", siger Naznin.

Og netop den effekt, brasiliansk jiu-jitsu havde på pigeholdet, da Brøndbyvester Skole afprøvede konceptet, var en vægtig grund til, at Walid Ali gik videre med at oprette valgholdet, fortæller læreren.

"Som så mange andre idrætslærere kæmper jeg især med den del af undervisningen, der handler om at bibringe eleverne kropsforståelse. Og med en voksende kropsforskrækkelse - særligt blandt pigerne", siger han og tilføjer:

"Her kommer de utrolig tæt på hinanden. Det gør, at de får en helt anden forståelse af, hvad det vil sige at dyrke motion, og hvad det vil sige at være i tæt kontakt med hinanden. De tør mere. Man kommer i positioner, hvor man virker sårbar, som det kræver mod at kaste sig ud i".

"Man får lidt knubs - men ikke mere end det"

Efter opvarmning og træning af dagens nye greb, slutter træningen i brasiliansk jiu-jitsu af med åben sparring. Bob Marley blæser ud af højtalerne, og svedperlerne triller ned ad de fleste kinder i lokalet.

Kampen i brasiliansk jiu-jutsi består grundlæggende af to dele. Den første del handler om at få modstanderen ned at ligge med sig selv placeret i en fordelagtig position.

Den anden del handler om kampen på gulvet, hvor det gælder om at få lagt modstanderen i et greb, der medfører overgivelse.

På valgholdet på Brøndbyvester Skole er der udelukkende fokus på den sidste del.

"Dels er man nødt til at begrænse sig, når man har dem så få gange. Det tager et helt liv at blive god til begge dele. Så vi nøjes med den ene. Men det er også i første del, der typisk opstår skader, så vi minimerer risikoen ved at fokusere på gulvkampen", fortæller Danny Pedersen.

Og indtil videre er der ingen - hverken elever eller lærere - der er kommet til skade under træningen, fortæller Walid Ali.

"Man kan få lidt knubs. Men ikke mere end det", siger han.

Og det skyldes ikke mindst, at træningen i mindst lige så høj grad handler om filosofien bag brasiliansk jiu-jitsu, mener han.

"Der er folk, der spørger, om det ikke er at lære eleverne at slås. Jeg synes i højere grad, træningen lærer dem at respektere både andres og egne grænser. De lærer selvdisciplin. Det styrker fællesskabet og skaber et trygt og respektfuldt miljø. Alt det der skal til, for at man netop ikke har lyst til at slås", siger Walid Ali.

Pladserne på næste hold er revet væk

Indtil videre har initiativet været en succes, mener han. Pladserne på det næste valghold blev revet væk på én dag.

Senere håber Walid Ali også at få mulighed for at starte træningen op i de yngre klasser og på den måde kunne se effekterne i et lidt længere perspektiv og have mulighed for at kunne trække flere tråde mellem træningen og den daglige undervisning.

"Indtil videre har vi svært ved at måle på, hvad det har af effekt. Men personligt kan jeg i hvert fald sige, at det i mit arbejde som skolens SSP-lærer har givet mig en helt anden relation til mange af eleverne. Jeg er kommet tættere på dem", siger læreren, som dog også er bevidst om, at man også kan komme for tæt på som lærer:

"Jeg lever efter mantraet, at man skal være personlig med sine elever, men aldrig privat. Og det er ikke anderledes her".

Spørger man Ahmet fra 9.c, der netop har haft fornøjelsen af at tumle rundt med Walid Ali på gulvet, er han ikke i tvivl. Træningen giver ham et andet forhold både til klassekammerater og undervisere:

"Man lærer nogle gode teknikker, men også at være tålmodig. De første gange kan man ikke finde ud af så meget. Men det handler også om at opbygge fællesskabet. Man knytter bånd på en helt anden måde".