Mindst 500 flyttekasser står endnu uåbnede som vidnesbyrd om, at det ikke er nogen let sag at nedlægge tre skoler og oprette en ny. Som oven i købet har til huse på to matrikler.

Men det er den øvelse, lærere, ledelse, elever, pædagoger og forældre har været igennem på Brøndby Strand Skole som led i en større strukturreform i Brøndby Kommune, hvor syv folkeskoler blev nedlagt, samtidig med at tre bydelsskoler, Brøndbyvester Skole, Brøndbyøster Skole og Brøndby Strand Skole, blev oprettet 1. august 2010.

Efter det første halve år i den fusionerede Brøndby Strand Skole kan det stadig være svært at finde sine ben i den nye struktur, erkender lærere og ledelse. For ikke alene skulle tre skoler fusioneres til én, skolen er også blevet opsplittet i to bygningsmæssigt adskilte afdelinger: Indskolingen for 0.-3. klasse og overbygningen for 4.-9. klasse. De to afdelinger er placeret på henholdsvis den tidligere Brøndby Strandskole og Søholtskolen. Og med en afstand på knap to kilometer mellem de to afdelinger er det unægtelig en logistisk udfordring for såvel de 19 lærere, der pendler mellem afdelingerne, som ledelsen, der helst skal være to steder på en gang.

»Vi havde foretrukket to selvstændige skoler i Brøndby Strand-området, men politisk blev det besluttet, at der kun skulle være en skole i hver bydel, og derfor blev det en skole på to matrikler«, siger skoleleder Palle Kristensen.

Viceskoleleder Krista Jacobsen: »Lige præcis i dette område er der så mange elever, at det kunne have båret to skoler med hver 650 elever fra 0.-9. klasse, men der var en frygt for, at de ville udvikle sig meget forskelligt, og derfor var det for kommunen helt afgørende at få tre bæredygtige bydelsskoler, som på sigt er tilpasset elevtallet«.

Lokaler stadig ikke færdige

Skolerne i Brøndby havde knap et år til at forberede fusionen. Alligevel var ombygningerne langtfra på plads ved skolestarten i august. Det viste sig at være en langt større opgave, end nogen havde regnet med. Der var ikke taget stilling til, hvem der skulle tømme flyttekasser, og det endte med at blive løftet af alle medarbejderne, og fysik- og billedkunstlokalerne er efter et halvt år stadig ikke helt færdige. Og det har ifølge lærere og ledelse været meget frustrerende og kaotisk, at det rent praktiske ikke var i orden.

»Når det fysiske ikke er i orden, påvirker det det psykiske«, siger tillidsrepræsentant Erik Hansen.

Et andet logistisk problem viste sig at være til- og frakørsel ved indskolingen, der rummer knap 600 elever. Når der pludselig skal transporteres tre gange så mange små elever til og fra skolen, opstår der trafikkaos.

Tre skolekulturer skal finde fælles fodslag

Fusionen har også været en omstilling for de 130 lærere, der kommer fra tre forskellige skolemiljøer. Ikke mindst for de lærere, der skulle skifte skole, men der er allerede sket meget det første halve år, siger Birthe Hansen, tillidsrepræsentant i overbygningen.

Erik Hansen, der tidligere var ansat på den nedlagte Langbjergskolen, erkender blankt, at kollegerne herfra stadig er tilbøjelige til at sætte sig i en gruppe for sig i spisefrikvarteret. »Ikke at vi har faste pladser, men vi søger tilbage til reden, og her har vi det sgu hyggeligt«. Samtidig understreger han, at det er helt afgørende, at lærerne deltager loyalt i det faglige samarbejde omkring klasserne. Men der vil nok gå tre-fire år, før det hele er på plads, skønner han.

Og så beklager tillidsrepræsentanterne, at der er skåret så meget ned på ledelse og administration. »Vi savner den faglige sparring med ledelsen«, siger Erik Hansen, der endvidere påpeger, at det kan være mere vanskeligt at få gennemført nogle beslutninger, fordi begge afdelinger skal være med i processen.

Krista Jacobsen er enig i, at det kan være svært at holde sammen på den store skole som en helhed.

»Som ledelse tænker vi meget på det, men lærerne kommer nok nemt til at opfatte skolen udelukkende som den afdeling, hvor de har deres arbejdsfællesskab - og mange af lærerne kender måske knap det andet sted. Når vi holder møde i pædagogisk råd, er vi næsten 200 mennesker - 130 lærere og 60 pædagoger - og det er rigtig mange«. Men der er også pædagogiske fordele ved sammenlægningen, siger Krista Jacobsen, med henvisning til at når der er flere lærere med samme fag, giver det større muligheder for faglig sparring.

For Palle Kristensen handler synlig ledelse også om at turde lade tingene udvikle sig og at have en demokratisk organisationsstruktur, som giver mulighed for indflydelse på alle niveauer.

»Jeg kan jo som leder ikke undervise 65 klasser på én gang, og derfor er jeg nødt til at have tillid til, at selv om tingene måske ikke helt foregår, som jeg synes, de burde, så kan det være fuldt ud lige så forsvarligt. Det er jo også lærernes, forældrenes og elevernes skole«, siger Palle Kristensen, der i øvrigt påpeger, at strukturændringen ikke har betydet en reduktion i timetallet. Tværtimod er det blevet til en ekstra time i engelsk fra 4. til 9. klasse, og der er blevet ansat en halv snes ekstra lærere i kommunen. Til gengæld er der sparet knap 20 millioner kroner dels ved nedlæggelsen af Langbjergskolen, dels på den såkaldte »fattighjælp«, som kommunen hidtil har givet i supplerende tilskud til klasser, der ikke var fyldt op. Endelig er der en besparelse på ledelse og administration.

»Jeg kan jo som leder ikke undervise 65 klasser på én gang, og derfor er jeg nødt til at have tillid til, at selv om tingene måske ikke helt foregår, som jeg synes, de burde, så kan det være fuldt ud lige så forsvarligt«. Skoleleder Palle Kristensen