Brøndby Lærerforening kæmpede til det sidste for at fastholde hele selvstændige skoler med elever fra 0.-9. klasse.

»Vi kom med forslag om at lægge Langbjergskolen og Brøndby Strandskole sammen til én stor skole med 800 elever og omdanne Søholtskolen, der har 80 procent tosprogede elever, til en heldagsskole. Vi så store pædagogiske perspektiver i det forslag, men politikerne afslog. Så det blev børneforvaltningens forslag med de tre opdelte bydelsskoler, der blev vedtaget. Her var besparelsen størst - cirka 15 millioner kroner«, siger næstformand for Brøndby Lærerforening Irene Madsen, der selv er lærer på Brøndby Strand Skole.

Efter lange forhandlinger fik kredsen gennemtrumfet, at hver afdeling har sin tillidsrepræsentant.

Og der er stadig et hængeparti med pendlertillægget, som ikke er forhandlet på plads med kommunen.

»Som udgangspunkt er kredsen stærkt imod pendling på grund af arbejdspresset, men når det nu er blevet sådan, må det være en klar betingelse, at man bliver honoreret på en måde, der kan mærkes«, siger Irene Madsen.

Og så kunne hun godt tænke sig, at kommunen havde afsat 25 timer per lærer til at få den nye skolekultur på plads.

»Der blev givet timer til, at vi kunne få pakket tingene ned og etableret de nye klasser, men der har ikke været afsat ekstra tid i indeværende skoleår - hverken til at få pakket alle flyttekasserne ud eller til arbejdet med den nye skolekultur. Der kunne vi godt have ønsket noget mere opmærksomhed fra kommunens side«.

Faglig sparring er vigtig

Dorte Lange, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF, er mest bekymret for, at der kun er én ledelse til to skoler.

»Det er helt afgørende for et lærerkollegium, at ledelsen er til stede på skolen, så der er mulighed for faglig sparring«, siger Dorte Lange, der også er skeptisk over for opdelingen i en indskolings- og en udskolingsafdeling.

»Det er blevet lidt af en modedille, men der er ikke forskningsmæssigt belæg for at sige, at det gavner noget. Tværtimod er der en risiko for, at man bliver lidt isoleret i hver sin afdeling. At det ikke bliver et fælles skolehensyn og en fælles kultur, der er det bærende«, siger hun og henviser til, at der havde været elever nok til to selvstændige skoler fra 0.-9. klasse.

Per Sand Pedersen, formand for DLF's organisations- og arbejdsmiljøudvalg, understreger ligeledes, at al erfaring viser, at det er bedst, at eleverne er samlet på en skole gennem hele forløbet. Og ud fra et lærerperspektiv er der også størst udfordring i ikke at være fastlåst på nogle få klassetrin.

»Det kan meget let blive en dårlig udnyttelse af lærernes faglige ekspertise«, siger han og finder det endvidere kritisk, at ledelsen er delt op. Ikke alene er det et problem for lærerne, hvis de ikke har mulighed for at komme i daglig kontakt med den overordnede skoleleder, det må også være frustrerende for lederen selv, mener han.