”Vi er kræsne”.

Sådan lyder det fra Maja Feenstra, der er lærer på Christiansø Skole.

I torsdags holdt øens skoleleder op, og selv om man længe har søgt efter en afløser, er det endnu ikke lykkes. Faktisk har stillingen været slået op hele tre gange.

”Der har været mange ansøgere, men det er vigtigt at finde den helt rigtige. Vi er en lillebitte skole og et lille lærerkollegie. Vi skal finde en, som kan fungere både som kollega og leder, for vedkommende skal være begge dele”, siger Maja Feenstra.

Skolelederstillingen er delt på en sådan måde, at 60 procent af stillingen faktisk er en lærerstilling, mens 40 procent er en lederstilling.

Skolen har lige nu 14 elever og fire lærere inklusive skolelederen. To lærere har 50 procent-stillinger, og Maja Feenstra har en 80 procent-stilling.

Eleverne er delt op i to grupper. De små fra børnehaveklassen til 3. klasse og de store fra 4. – 7. klasse.

”Når man bliver ansat, er det jo ikke bare en selv, der skal rykke, det er hele familien. Den første samtale er en onlinesamtale, hvor både ansøger og partner er med til samtalen. Anden samtale kommer man herover - gerne med børn og partner”.

Maja Feenstra gør meget ud af at fortælle om de gode ting, der er ved at bo på en lille ø, men også meget ud af at fortælle om de dårlige, når ansøgere er på besøg.

”Hvis der er nogen, der skal skræmmes væk, så skal det helst være, inden de kommer her og ikke to måneder efter. Vi har en ekstern konsulent på familien – som er med til at vurdere, om det er en familie, som vil kunne trives her”, siger Maja Feenstra.

”For det er specielt at bo herude. Nogle tager hjem og reflekterer over det og finder ud af, at det nok ikke er dem alligevel. Det er meget svært at forestille sig, hvordan det er at bo herude, før man har været her”.

Lærer for egne børn

Selv kom hun til Christiansø Skole fra en stor skole på Nørrebro for seks år siden.

Med sig havde hun sin mand, som er programmør og arbejder for en bank og tre børn. Manden kan arbejde hjemmefra og har nogle gange møder i København,

”Jeg elsker virkelig mit arbejde herude. Jeg kniber mig i armen, når jeg går over øen, og skolen ligger med havet i baggrunden. Jeg sidder med få elever. De er så søde, sjove og veloplagte. Jeg har ikke ret mange møder og god tid til at forberede mig”, siger Maja Feenstra.

Da der kun er én skole på Christiansø, går hendes egne børn også på skolen.

”Det nogle gange svært at have sine egne børn i skolen, men jeg føler mig heldig, at jeg ser, hvad de laver i løbet af dagen, og så ved jeg også, hvad de laver, når man kommer hjem. Børnene får lov til at være børn længere her, end man gør andre steder. De er delt i de store og små. For her er det ok at være lille. Det kan jeg godt lide”.

Men en ting går hende på, og det er, at hendes ældste søn blev nødt til at flytte som 13-årig, da han skulle i 8. klasse.

”Det første år flyttede han over til min søster i Gudhjem. Nu er han på efterskole. Det er tidligt at flytte som 13-årig. Hans søskende herhjemme savner ham og mangler ham. De kan stadig finde på at dække op til ham. Men al den tid og ro, vi har haft og har som familie er fantastisk”, siger hun.

Verdens bedste job

Arbejdsmæssigt kan hun godt savne den fælles forberedelse med lærerkolleger og sparring, men hun prøver at melde sig til kurser på Bornholm.

Hun forsøger også at puste gang i et netværk for lærere på ø-skoler, men det er svært.

”Vi er meget privilegerede herovre. Nogle steder løber de stærkt. Men jeg savner faglig sparring”, siger hun.

Hun har også startet en bogklub med venner, som bor både i Nordjylland og København. Hver sjette uge mødes de online.

”Så snakker vi om den roman, vi har aftalt og alle de andre bøger, vi har læst. Jeg prøver at kompensere for, at jeg herude ikke har det fællesskab, som man kan have de her litteratursamtaler med”.

Tæt sammenhold

Hun nyder sammenholdet på øen, men kan godt savne de venner, hun har en fortid sammen med og venner, som er bundet på fælles interesser.

”Jeg får slet ikke ø-kuller. Jeg har kun mærket det to gange. Vi plejer at rejse væk i ferierne, og da der var corona, og vi ikke kunne komme af øen, kunne jeg godt mærke, at det triggede noget”.

Mens hun har været på øen, har der ikke været konflikter omkring skolen, men det har der været før hendes tid, og netop derfor er det også vigtigt, at det er den helt rigtige person og familie, der får jobbet.

"Når noget er svært, så står man på mål med hele sin familie. Så er man jo skolelederens børn eller skolelederens partner, og det kan godt blive problematisk. Det kan også være svært, hvis ens børn ikke får en bedste ven. Det er jo mindre sandsynligt, at man lige finder en, man klikker med, når der er så få børn på øen”.

Fristen for at søge skolelederstillingen udløb i denne omgang 16. oktober. Håbet er, at en ny skoleleder kan begynde 1. januar.