Praksisnær undervisning og undervisere, der kender de studerende rigtig godt. Det er nogle af fordelene ved at studere på Bornholm, fortæller to lærerstuderende.

To lærerstuderende: På Bornholm har underviserne tid til os

Den seneste tid er læreruddannelsen på Bornholm blevet kritiseret for et højt frafald og for svære studieforhold. To lærerstuderende og deres underviser vil gerne fortælle en anden historie om uddannelsen.

Offentliggjort Sidst opdateret

For meget undervisning i København for egen regning. Onlineundervisning sent om aftenen og et alt for lille studiemiljø.

Det er nogle af grundene til, at for få søger ind på læreruddannelsen på Bornholm – og at for mange stopper igen.

Sådan har flere medier skrevet det seneste stykke tid. Men der er også rigtig mange gode ting at sige om at studere til lærer på solskinsøen.

Det mener to studerende og deres underviser, som folkeskolen.dk/lærerstuderende har talt med.

”Den undervisning, som vi har fysisk, er virkelig god. Vi er ikke så mange. Derfor er der tid til at tage cases op, vi har oplevet som lærervikarer. Det gør det hele meget mere virkelighedsnært”, fortæller Julius Grønning, der startede på læreruddannelsen i sommer.

”Vores undervisere Stig Haslund og Susanne Nørgaard er også meget nærværende. De har god tid til hver enkelt af os. Hvis man har været syg, har de for eksempel overskud til at dele materialer eller hjælpe en med at samle op på det, man missede”.

Små hold skaber trygge fællesskaber

Da Julius Grønning startede på læreruddannelsen, var de i alt seks studerende på hans årgang. Nu er der er tre tilbage.

Det har blandt andet fået DR Bornholm til at skrive om frafaldet.

”Det kom bag på mig, at jeg for eksempel skulle tage dansk online hver tirsdag aften fra 18-21 og køre til København én lørdag om måneden for 3,5 timers undervisning. Det var bare ikke fedt”, fortalte tidligere lærerstuderende på Bornholm Stina Lindgren til DR.

Julius Grønning er helt med på, at de problemer, som hans tidligere medstuderende fortæller om, er der.

”Men der er også en anden side af sagen”, fortæller han.

Den holdning deler han med Kristian Plathe Jeppsen, der går på samme årgang som Julius Grønning.

"Jeg ser ikke noget negativt ved at uddanne mig som lærer på Bornholm", fortæller Kristian Plathe Jeppsen, der startede på læreruddannelsen i sommers.

”Jeg ser ikke noget negativt ved at uddanne mig som lærer på Bornholm. At vi er få, er jo som det er. Man må prøve uddannelsen af og se, om det er noget, man har lyst til”, siger han.

Ligesom Julius Grønning ser han det også som en fordel, at de er få til den fysiske undervisning

”Det skaber et trygt fællesskab. Når man stiller et spørgsmål, er man ikke bekymret for, om der sidder 20 andre og synes, at det er totalt irrelevant”, fortæller Kristian Plathe Jeppsen.

Aftenundervisning er problematisk

På Bornholm har de studerende på første årgang alle deres pædagogiske fag fysisk. Linjefagene skal de dog tage online.

I Julius Grønning og Kristian Plathe Jeppsens tilfælde betyder det, at de har matematik online fra klokken 18-21 en gang om ugen.

Her kan tidspunktet let blive et problem for de studerende, fortæller Julius Grønning.

”Jeg har en søn på to og et halvt. Undervisningen ligger lige i ulvetimen, hvor der er brug for, at vi er to voksne”, siger han.

”Når man bor på Bornholm, betyder fritidsaktiviteter som for eksempel fodbold rigtig meget. Er man så uheldig, at onlineundervisning lægger samme aften som ens fritidsaktivitet, kommer man til at skulle vælge mellem ens sociale liv og undervisningen”.

Problemet ser dog ud til at blive løst. I hvert fald fløj ledelsen fra Københavns Professionshøjskole for nyligt til Bornholm for at høre de studerede, hvad man kan gøre anderledes i fremtiden.

”Jeg synes, at de var gode til at lytte til os. De blev blandt andet overrasket over problemerne med onlineundervisning om aftenen. De tænkte ikke over, at det kunne være et problem i forhold til ens sociale liv”, siger Julius Grønning.

”Vi har også foreslået, at det ikke altid er os fra Bornholm, der skal rejse til København. Lige nu tager vi en gang om måneden til Campus Carlsberg på en lørdag for at modtage undervisning. Det er god undervisning, så jeg vil ikke gå glip af det. Men måske kunne matematikholdet fra København komme til Bornholm hver fjedre gang”.

Arbejder på et stærkere studiemiljø

Kristian Plathe Jeppsen fremhæver også, at der på læreruddannelsen på Bornholm er sat en række initiativer i gang for at fremme studiemiljøet.

Optag og frafald på Bornholm

Antal optagne pr. år

  • 2017/18: 13

  • 2018/19: 10

  • 2019/20: 16

  • 2020/21: 12

  • 2021/22: 6

Frafaldsprocent på første år

  • 2017/18: *

  • 2018/19: *

  • 2019/20: 33,3 %

  • 2020/21: 41,7 %

  • 2021/22: 50 %

* Københavns Professionshøjskole kan af hensyn til anonymisering ikke give en frafaldsprocent, da den i antal ligger under tre studerende. Oversat betyder det, at der for 1. studieår i de år, hvor der ikke er angivet et frafald, er frafaldet mellem 0 og 2 studerende.

Kilde: Københavns Professionshøjskole ifølge dr.dk

”Blandt andet er man i gang med at koordinere en studierejse. Det er rimelig genialt, synes jeg. Så kan vi også få inputs fra dem, der er længere på uddannelsen. Det er også blevet foreslået, at vi sammen tager til foredrag”, siger han.

En af dem, der prøver at arrangere fællesaktiviteter for de lærerstuderende, er adjunkt på Susanne Nørgaard. Hun har undervist på Bornholm i to år.

”Noget af det, jeg har fokus på, det er at lave ture ud af huset eller events med oplægsholdere udefra. Vi kan også finde på at arrangere en tur i naturen, hvor vi hører Bornholmske fortællinger. Jeg prøver at balancere at sørge for god undervisning og booste de studerendes studiemiljø”, siger hun.

Blandt andet er det Susanne Nørgaard, der har taget initiativ til studieture. Målet er, at de lærerstuderende skal på studietur en gang per semester.

”Lige nu er planen, at vi tager de studerende med til Stockholm næste semester. Og næste gang vil vi gerne til Færøerne. Det er vigtigt, at man får input til andre måder, en skole kan fungere på, når man studerer et så lille sted”, siger hun.

Vi skal også huske de gode historier

Susanne Nørgaard har også lyttet til de problematikker, som de studerende oplever ved at gå på læreruddannelsen på Bornholm.

”Vi er i dialog med ledelsen omkring mere undervisning lokalt. Men det er selvfølgelig svært at få til at gå op, når man er en lille del af et stort maskineri”, siger hun.

”En af de ting, vi også gerne vil fremhæve ved at læse til lærer på Bornholm, er vores fokus på praksis under uddannelsen. Vi har mulighed for at følge de studerende meget tæt under deres praktik, fordi vi har et godt samarbejde med skolerne. Og fordi de lærerstuderende kommer i praktik i små grupper, får de også mere tid med praktiklærerne og eleverne”.

Susanne Nørgaard fremhæver også, at hun et par gange har haft lærerstuderende med til Christiansø, hvor de har fået lov at overtage al undervisningen på skolen i et par dage.

”Det er superfedt, fordi vi er sammen med eleverne hele dagen. Og det kan kun lade sig gøre, fordi vi er små hold. Hvis jeg kom med 15 studerende, ville der være flere lærere end elever”, siger hun.

”Jeg sagtens kan forstå de studerendes perspektiver. Men hvis vi kun hører om udfordringerne ved at studere på Bornholm i medierne, får vi ikke flere unge til at vælge uddannelsen. Og det er vigtigt at holde fast i læreruddannelsen på Bornholm. Derfor skal vi også huske den gode fortælling”.