12,8 kroner per elev per hold. Det er beløbet, som folkeskolelærere i gennemsnit har til rådighed, når de underviser i madkundskab. På fri- og privatskoler er beløbet mere end dobbelt så stort – nemlig 27,1 krone per elev per hold. Det viser en ny undersøgelse, som Madkulturen står bag.

44 procent af madkundskabslærerne vurderer, at der er afsat penge nok til undervisningen. Den gruppe lærere har i gennemsnit 20,5 kroner til rådighed per elev. Mens 33 procent vurderer, at der ikke er afsat penge nok. I den gruppe har de kun 9,8 kroner til rådighed i gennemsnit.

Direktør for Madkulturen Judith Kyst mener, at forskellene er endnu en indikator på, at madkundskab er underprioriteret i folkeskolen.

“Har du 27 kroner, så har du meget bedre forudsætninger, end når du har 13 kroner. Det kommer bag på mig, at der er så stor en forskel. Det viser en resursetrængt folkeskole. Var midlerne til rådighed, ville faget også blive opprioriteret”, siger Judith Kyst.

Formand for Foreningen for Madkundskab Lone Carlson synes, at undersøgelsen viser en beklagelig forskel på vilkårene for de to skoleformer.

“Vi ønsker naturligvis, at alle elever får de bedst mulige rammer og vilkår for deres læring i vores fag. Uanset hvilken skole de går på”, siger hun.

Mangler køkkengrej

Det er ikke kun rådighedsbeløbet per elev, der presser økonomien i faget. Også de fysiske rammer udfordrer. Fire ud af ti lærere svarer, at faglokalet ikke har de tilstrækkelige fysiske rammer til, at man kan gennemføre undervisning i ønsket kvalitet, og 36 procent oplever, at faglokalet ikke er tilstrækkeligt udstyret med de nødvendige redskaber.

“Jeg mangler flere køkkenredskaber, for eksempel stavblendere med mere. Lige nu deles tre grupper om en blender”, lyder det fra en madkundskabslærer i undersøgelsen.

“Lokalet er for småt. Vi har kun ét lokale, men mange hold, og vi har derfor ikke et køkken til rådighed hver gang”, lyder det fra en anden lærer.

Igen er det i langt højere grad folkeskolelærerne – nemlig 39 procent – der finder faglokalets redskaber utilstrækkelige, mens det kun er tilfældet for 22 procent af lærerne i fri- og privatskoler.

Lone Carlson har undervist i faget både i folkeskolen og på privatskole. Hun er ikke overrasket over, at rådighedsbeløbet er forskelligt i de to skoletyper, men hun oplever også, at fundamentet for faget kan være meget forskelligt.

“I privatskolen skulle vi bidrage med reel madlavning til fællesspisning og i et industrikøkken. Kigger vi kun med den brille, så vil rådighedsbeløbet og redskaberne være bedre og mere tilfredsstillende. Jeg stod også med få elever i køkkenet. Men undervisningen var jo bundet af, at der skulle være et slutprodukt, og derfor slet ikke så eksperimenterende og detaljeorienteret som den undervisning, jeg har bedrevet i folkeskolen”, siger hun.

Men det er klart, at bedre økonomi giver andre muligheder, understreger hun.

“Der er i alle tilfælde bedre plads til at være ideologisk og for eksempel sørge for at købe mere økologisk og bedre råvarer”, siger hun og tilføjer, at hun er beskæmmet af, at der i så høj grad mangler redskaber i madkundskabslokalet:

“At så mange som en tredjedel er utilfredse med de redskaber, der er til rådighed i madkundskabslokalet i folkeskolen, er direkte trist”.

Voxpop: Madkundskabslærere får pengene til at strække

Fortalt til Pernille Aisinger

Helle Jacobsen

”En nyttehave ville være godt”

Madkundskabslærer på Sophieskolen i Nykøbing Falster, Guldborgsund Kommune.

”Jeg har 10-15 kroner per elev per gang. Det lyder ikke af meget, men det er jo ikke meningen, at de skal have mad. De skal smage og lære om, hvordan fødevarer kommer til veje. Vi har for eksempel lige haft et forløb om chokolade, og der har vi lært om, hvor kakaobønner kommer fra, og hvordan de bliver forarbejdet. Så lavede vi påskeæg, og i dag har vi bagt kærnemælkshorn, som vi har pyntet med chokolade.

Jeg har otte hold og køber ind to gange om ugen, og så planlægger og jonglerer jeg hele tiden efter, hvor mange elever der er til stede. Madspild er en stor del af madkundskab, ligesom vi arbejder med bæredygtighed og for eksempel laver mange vegetariske retter og tager udgangspunkt i grøntsager. De er jo ikke vant til at lave mad hjemme, men de er bevidste om madspild og vegetarmad.

Når vi kun har halvanden times undervisning, passer pengene udmærket. Men hvis vi havde flere penge, kunne vi for eksempel arbejde med nyttehaver eller holde dyr eller tage mere ud. Det ville være godt”

Søren Lorenzen

”Jeg ville hellere have mere tid”

Madkundskabslærer på Kongeskærskolen, Bornholms Kommune.

”Jeg har to hold og køber ind for, hvad der svarer til cirka 15 kroner per elev per dobbeltlektion, lidt mere til valgholdene. Jeg prøver at følge årstiderne, vi laver meget vegetarisk mad, og så arbejder vi i temaer. Nogle gange får eleverne et budget, hvor de så skal skrive en indkøbsliste, som jeg gennemgår, før de køber ind. Vi har også arbejdet med tilberedningsformer, og der fik hver gruppe et kålhoved, som jeg havde fået på tilbud, og så prøvede vi at fermentere og braisere og så videre.

Jeg bygger gerne måltiderne op over et par gange. Så vi for eksempel spiser burgere til sidst efter at have arbejdet med syltede råvarer og med emulsioner til mayonnaise og sidste gang bage brødet. Vi har også arbejdet med streetfood over flere gange.

Jeg ønsker mig ikke flere penge for at kunne lave højrebsbøffer, for det er slet ikke det, faget handler om. Jeg ville meget hellere have mere tid, det kunne jeg virkelig godt bruge”.

Lene Juul Hansen

”Jeg holder øje med tilbud”

Madkundskabslærer på Munkebo Skole – mellem nor og fjord, Kerteminde Kommune.

”Vi har 35.000 kroner til alle 139 elever, så det er cirka fem-syv kroner per gang. Og så er der lidt mere til eksamensholdene. Vi laver slet ikke så meget mad som tidligere. Vi bruger portalerne, og der er meget teori.

Reelt har vi cirka 20 kroner, de gange vi laver mad, fordi teorigangen ikke koster, og så planlægger jeg meget. Lige nu har vi for eksempel om svampe, og de er ret dyre. Men så bager de flute den ene gang og lægger dem i fryseren, det koster ikke meget. Næste gang laver de så svampene og spiser dem som bruschetta, og tredje gang har de teori. Jeg køber selv ind, ellers hænger det ikke sammen, for jeg holder øje med tilbud og planlægger efter det og efter det lokale og økologiske, hvis jeg kan. Jeg bruger også Coops fantastiske undervisningsforløb, hvor vi kan hente en kasse med madvarer, og der kan godt være dyre ting imellem.

Jeg synes egentlig, at pengene rækker fint nok, men det er selvfølgelig også, fordi der ikke kommer nogen og slår mig i hovedet, hvis jeg går over budget, og det gør jeg med eksamensholdene”.

Folkeskolelærerne angiver også, at de har mindre mulighed for at tage på ture ud af huset og invitere gæstelærere i faget end lærere på privat- og friskoler.

“Vi driver et udgiftstungt fag, hvor man hurtigt kan få omsat mange penge. Til både redskaber og råvarer. Men man kan også med lidt snilde og opfindsomhed og kreativitet sno sig med de knappe resurser”, siger Lone Carlson.

Mangler uddannelse

Judith Kyst hæfter sig ved, at undersøgelsen peger på, at madkundskab er et underprioriteret fag i folkeskolen. Især er hun ærgerlig over, at hver fjerde lærer, der underviser i faget, hverken er uddannet madkundskabslærer eller har fået efteruddannelse i faget.

“Selvfølgelig skal der være de midler til rådighed, der gør, at man kan lave den mad og de læringsforløb, der skal til for at leve op til de faglige læringsmål. Resultaterne af undersøgelsen er endnu et signal om, at faget kræver ledelsesmæssig prioritering – lige meget om det er kroner, redskaber eller efteruddannelse, der er tale om”, siger hun.

Judith Kyst mener, at faget har så stor samfundsfaglig betydning, at det ikke giver mening, at det bliver prioriteret så lavt, som undersøgelsen peger på, det gør:

“Madkundskab er en helt central del af dannelsen. Vi har nogle store samfundsstrategiske udfordringer. Vi er flere overvægtige end nogensinde før, og trivslen er ringere end før. Samtidig er der klimaforandringerne, hvor vores mad er fuldstændig centralt. Det er noget, der berører os alle”.

Mangler timer

Der findes ikke et minimumstimetal for madkundskab i grundskolen, kun et vejledende. Siden 2019 har obligatorisk madkundskab været tildelt 120 timer i vejledende timeantal. Med 40 undervisningsuger på et skoleår svarer det til tre timers undervisning i madkundskab om ugen fordelt på ét klassetrin eller 1,5 timer om ugen, hvis faget fordeles over to klassetrin.

Syv ud af ti madkundskabslærere angiver, at der ikke er afsat nok tid til selve madkundskabsundervisningen, og seks ud af ti mener, at der ikke er afsat nok tid til forberedelse af undervisningen. Derfor føler madkundskabslærerne, at de har svært ved at løfte målene for faget.

“Faget vil alt for meget set i forhold til timetal og status”, lyder det fra en lærer i undersøgelsen.

“Jeg synes, alle [områder i Fælles Mål] er relevante, men det er ikke muligt at nå dem igennem på den tid, vi har”, siger en anden