Specialpædagogik

Skolebestyrelsesformand: Umuligt for vores skoleleder at fortsætte

Offentliggjort Sidst opdateret

Det kommer ikke som en overraskelse for skolebestyrelsesformand Selina Munch-Petersen, at skolelederen på Bornholms Heldagsskole har sagt sit job på op. Selv om der sidste år blev gjort opmærksom på et presset personale, har et stigende antal elever og nu yderligere besparelser gjort det umuligt at fortsætte, siger formanden til Bornholms Tidende.

Morten Riis (EL), formand for børne- og skoleudvalget, genkender ikke billedet af en udsultet skole.

”Vores specialskoler har i mange, mange år været friholdt for besparelser, og vi har faktisk udvidet vores budget på området”, siger han og oplyser, at kommunalbestyrelsen nu lægger op til en samlet besparelse på 2,3 millioner kroner på de to skoler ud af en årlig udgift på 55 millioner kroner. 

tidende.dk: Skoleleder siger op: 'Kan godt forstå, hun kaster håndklædet i ringen' (kræver abonnement)