Paragraf 156. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde en pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.

Forvaltningslovens paragraf 28: Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed.

Videregivelse af de nævnte oplysninger kan dog ske, når videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.

Se desuden »Vejledning om tavshedspligtsregler, der har betydning for kommunernes indsats med at hjælpe børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene«.

Paragraf 153. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

Paragraf 154. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

En underretning kan foretages af den enkelte lærer, af en gruppe kolleger eller sammen med lederen. DLF anbefaler, at man underretter via skolens ledelse. Den enkelte lærer har underretningspligt, men hvis man har underrettet sin leder, hviler pligten på lederen, oplyser Arvid Andersen, der er advokat for blandt andre DLF.

Underretningen sendes til de sociale myndigheder i kommunen. Hvis man ikke føler, at man kommer igennem i kommunen, har man mulighed for at underrette direkte til Ankestyrelsen. Her har man også mulighed for at underrette som privatperson.

Barnets navn og cpr-nummer, forældrenes navne og adresser, hvem der har forældremyndigheden. Faktuelle oplysninger, observationer (beskriv, hvad der er anledning til bekymringen for barnet). Søskende? Hvad er der gjort for at afhjælpe problemet på skolen?

Hvornår er underretningen forelagt forældrene? Forældrenes bemærkninger og eventuel underskrift. Yderligere bemærkninger.

Underskrift, skole, dato.

Ekstra på undervisere.dk:

Eksempel på skema til underretning fra Fyn

Brug aldrig udtryk som »melde til forvaltningen« eller »indberette til forvaltningen« eller lignende, som leder tanken hen på politi, straf og magtanvendelse. Brug ordet »underrette«, der betyder, at man gør forvaltningen opmærksom på et barns problemer. Undlad endvidere at true forældrene med forvaltningen: »Hvis I ikke ..., så underretter vi forvaltningen!«

Fra »Handlingsvejledning til personale i skoler, daginstitutioner og dagplejer«

Lærere, der underviser voksne over 18 år, har ikke samme pligt til at underrette de sociale myndigheder, som folkeskolelærere har. Men som offentligt ansat har man pligt til at underrette, hvis man oplever gravide med alvorlige misbrugsproblemer, eller personer med sociale eller andre særlige problemer, og man har formodning om, at der er behov for støtte.

Barnet har en uforståelig eller pludseligt ændret adfærd

Barnet virker uplejet

Barnet udviser ligegyldighed

Barnet virker indesluttet

Barnet virker angst

Barnet virker meget ukoncentreret

Barnet virker opfarende eller aggressivt

Barnet virker ukritisk i sin kontakt med andre

Kilde: Socialministeriets pjece »Ville du opdage det, hvis disse børn ikke havde det godt?«

Læs flere gode råd på www.voresansvar.dk