Hver anden lærer oplever vold mellem elever mindst en gang om ugen. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Lærerforening har lavet i samarbejde med TV2. 

I undersøgelsen fortæller fire ud af ti lærere, at de inden for de seneste to år har underrettet, fordi de har oplevet voldelig adfærd blandt elever. Og tre fjerdedele af dem har ikke oplevet, at underretningen har ført til, at eleverne har fået den nødvendige hjælp.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen mener, at det kan betyde, at problemerne med voldelige elever kan vokse sig meget store. 

”Lærerne ser ofte problemerne helt nede i indskolingen, og typisk ved læreren godt, hvad der ville være det rigtige at gøre. Det er bare ikke muligt at gøre det, fordi der ikke er resurser til det", siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.

"Man taler måske med ledelse, kollegaer og forældre, og forældrene står ofte med de samme frustrationer. Men så går der alt, alt for lang tid, før der sker noget Der bliver måske holdt et møde, men så sker der ikke mere. Og problemerne får lov at vokse sig store – og kan ende meget voldsomt”. 

Lærer: Underretninger sikrer ikke hjælp til barnet

Folkeskolen har talt med flere, som har svaret, at de har underrettet på grund af voldelig adfærd blandt eleverne. Flere af lærerne ønsker at være anonyme. Én af dem, som har skrevet en underretning til kommunen, fortæller, hvorfor hun har valgt at underrette om vold blandt elever. 

”Hvis elever viser ekstremt voldelig adfærd, hvor jeg tænker, at det ikke er normal respons, og der ikke er hjælp at hente nogle steder i hjemmet, så er det en bekymring, jeg underretter på, og ikke så meget selve handlingen”, lyder det fra en lærer, der ønsker at være anonym. Hun har inden for de seneste to år underrettet myndighederne to gange. 

Hun håber, at familien får hjælp, når hun har underrettet.

”Der er tavshedspligt. Jeg har ikke krav på at få noget at vide. Men hvis man er den som underretter på et barn, så er man også den der har daglig kontakt med barnet, så vil barnet ofte fortælle, at familien har haft besøg”, siger hun. Desværre har hun oplevet, at hun ikke har mærket nogle ændringer efter underretningen. ”Man er en omsorgsperson, der bekymrer sig. Når der ikke sker noget, så føler man, at systemet går i stå. Jeg føler det nogle gange som en falliterklæring, at der ikke er mere hjælp til at hente”, siger hun.

Hun ville ønske, at PPR kunne prioritere i ventelisterne, så elever med voldelig adfærd måske kunne prioriteres højere end andre udredninger.

”Jeg ved, at alle der står i kø til PPR har brug for det. Men de voldelige elever er ikke kun til fare for sig selv, det går også ud over klassefællesskabet og de andre børn. Hvis man ikke gør noget, så går det ud over rigtig mange”, siger hun.

'Hvad så, din fede smatso'

Flere af de lærere, som Folkeskolen har talt med, har ikke givet besked videre i form af en egentlig underretning til kommunen. En af dem er lærer på Tvis Skole i Vestjylland Lotte Søndergaard. Hun har flere gange underrettet forældrene om et barns voldelige adfærd.

Vold i skolen

Vold og krænkelser mellem elever: Her er tallene

Hun har været lærer i 14 år og mærker tydeligt, at der er sket en forråelse blandt eleverne. Hun underviser i udskolingen, hvor hun skelner mellem fysisk vold, som oftest er mellem drengene og psykisk vold, som hun i højere grad vurderer, sker mellem drenge og piger.

”Det er eskaleret. Det kan være i undervisningen, hvor elever kan finde på at sige: ’Hvad så din fede smatso’. Mange gange er det drenge, der har lavt selvværd, der tror, de kan spille op til pigerne på den måde”, siger hun. ”Lunten er kortere hos eleverne og sproget er meget hårdere, end jeg tidligere har oplevet”.

Hun oplever, at en underretning til forældre om vold hos nogle gør en forskel, men det ikke har betydning for andre.

”Skole-hjem-samarbejdet kunne gøre en forskel, men det er ikke alle forældre, der tjekker deres mails dagligt. Jeg en dreng, som har haft udfordrende adfærd. Der har vi haft et tæt samarbejde med forældrene, og det er lykkes os at få ham på rette vej. Men de forældre, der ikke ser det. Det er svært at rykke dem”.