"Lav grad af elever der udskilles. Samtidig er der en høj grad af skoleindflydelse på læseplaner og brug af elevevalueringer, samt begrænsede muligheder for forældrenes skolevalg til deres børn" - det er ifølge Pisa-leder Niels Egelund karakteristika ved skolevæsener, hvor den sociale arv betyder mindre
Pisa: Danmark kan stadig ikke bryde den sociale arv
Den hjemlige sociale baggrund er afgørende for, hvor godt danske 15-årige klarer sig i Pisas læsetest. Og de unge med en socialt svag baggrund klarer sig lidt dårligere, hvis de går på skoler, hvor de andre også har en svag social baggrund.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Nogle lande formår at opnå høje gennemsnitlige læsefærdigheder blandt deres elever, samtidig med at betydningen af den enkelte elevs socioøkonomiske baggrund for resultaterne er begrænsede", skriver lederen af det danske Pisa-konstortium Niels Egelund i en kommentar om Pisa-resultaterne til denne ugesFolkeskolen.
Høj lærerløn
Pisa har også kigget på, hvad der karakteriserer de skolesystemer i verden, hvor eleverne både klarer sig gennemsnitligt flot i læsning, og hvor den socioøkonomiske baggrundikkebetyder så meget:
"Sammenfattende viser resultaterne interessante forhold i relation til den aktuelle danske debat", skriver Niels Egelund, "Der er en lav grad af elever, der udskilles. Samtidig er der en høj grad af skoleindflydelse på læseplaner og brug af elevevalueringer, samt begrænsede muligheder for forældrenes skolevalg til deres børn. Høje udgifter per elev - i øvrigt med fokus på, at lærere har en høj løn".
De socialt svage danske elever klarer sig endnu dårligere, end deres egen baggrund tilsiger, når de går på en skole med mange sociale problemer.
