Lærer til lærer

Projekter om køn i folkeskolen efterlyses

EU-projekt om køn på mellemtrinnet søger viden om eksisterende projekter i den danske folkeskole

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

GATE (Gender Awareness, Tackling Stereotypes in Education) er et EU-projekt der involverer der har til formål at udvikle en pædagogik der gennem kønsbevidste praksisser modarbejder kønsstereotyper i uddannelse. Projektet er målrettet indskolings- og mellemtrinsklasser i skoler i hhv. Frankrig, Spanien, Bulgarien, Finland og Danmark.

Første led i projektet er at afdække hvad der allerede eksisterer af projekter i de pågældende deltagerlande. Det kan både dreje sig om undervisningsforløb i fag og tværfag, sociale læringsforløb eller eksperimenter med at have fokus på køn og stereotyper i frikvarterer og i de timeløse fag. Der kan også være tale om efteruddannelsesforløb af lærere og pædagoger.

Afdækningen foregår ved besvarelse af et spørgeskema. Spørgeskemaet består af ca. 30 spørgsmål om undervisningsforløbet, og det tager 20-25 minutter at udfylde. Spørgeskemaet er på engelsk, men må gerne udfyldes på dansk. Resultaterne behandles og formidles anonymt såfremt det ønskes, og vil komme til at ligge på projektets hjemmeside med henblik på at udbrede kendskabet til projektet bredt indenfor EU.

Hvis du har varetaget et forløb eller projekt med fokus på køn og stereotyper i skolen, vil vi bede dig udfylde det spørgeskemaet ved at vi følgende link:

https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=jsmmduG6j0-D773MhnhJVBlP1pBypE5OlDykLyHa4FZUMEZRTVFIU0xUTVE3TENHSVI5S1o2RUJGUy4u

På forhånd tak

Tekla Canger, lektor på Læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole