Lærer til lærer
EU-projekt om køn søger viden om eksisterende projekter
Hvis du arbejder med køn i din undervisning så må du meget gerne læse videre her.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
GATE (Gender Awareness, Tackling Stereotypes in Education) går i al sin enkelhed ud på at udvikle pædagogikker der gennem kønsbevidste praksisser modarbejder kønsstereotyper i uddannelse. Projektet er målrettet indskolings- og mellemtrinsklasser i skoler i hhv. Frankrig, Spanien, Rumænien, Finland og Danmark.
Første led i projektet er at afdække hvad der allerede eksisterer af projekter og forløb i de pågældende deltagerlande. Allerede eksisterende projekter kan både være reelle undervisningsforløb i fag og tværfag, sociale læringsforløb eller eksperimenter med at have fokus på køn og stereotyper i frikvarterer og i de timeløse fag. Der kan også være tale om efteruddannelsesforløb af lærere og pædagoger.
Såfremt du har varetaget sådanne forløb, vil vi bede dig om at udfylde nedenstående spørgeskema.
Spørgeskemaet består af ca. 30 spørgsmål om undervisningsforløbet, og det tager 20-25 minutter at udfylde. Det er på engelsk men må meget gerne udfyldes på dansk. Resultaterne bliver behandlet fortroligt i overensstemmelse med GDPR, og vil ligge på projektets hjemmeside med henblik på at udbrede kendskabet til projektet bredt indenfor EU.
Link til spørgeskema: https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=jsmmduG6j0-D773MhnhJVBlP1pBypE5OlDykLyHa4FZUMEZRTVFIU0xUTVE3TENHSVI5S1o2RUJGUy4u
På forhånd tak
Mh Tekla Canger, lektor på Læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole