Pernille Rosenkrantz-Theil kommer fra et lærerhjem. Hendes far blev skoleleder. Hendes mor speciallærer. Og hun mener selv, at hun er farvet af sin baggrund, når hun skal sætte sin bog: "Det betaler sig at investere i mennesker" ind i en skolekontekst.

"Jeg har så tit hørt, at hvis vi gjorde det rigtige fra start af og havde resurserne fra start af, så kunne det være, at man havde flyttet på børnene, inden det gik rigtig galt. Jeg tror faktisk, at lærerstanden er nogle af dem, som bedst ved, at det kan betale sig at investere i de yngste", siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Nobelprismodtager i økonomi: Det betaler sig at have et godt forældresamarbejde

Bogen har hun skrevet sammen med folketingskollegaen og den socialdemokratiske partifælle Ane Halsboe-Jørgensen - og den fulde titel på forsiden lyder: "Lad os sammen åbne for det næste store kapitel i velfærdssamfundets historie. Lad os give alle børn en fair chance. Det betaler sig at investere i mennesker".

Som Ane Halsboe-Jørgensen siger: 

"Vi skriver på forsiden af vores bog, at vi bør give alle børn en fair chance. Her spiller folkeskolen en utrolig vigtig rolle". 

Målet med bogen er blandt andet at give tillidsrepræsentanter, fagprofessionelle, kommuner, regioner og stat ammunition til at supplere Finansministeriets regnemodeller med en socialøkonomisk model (SØM), som med forskningsmæssigt belæg kan beregne gevinster af velfærdsinvesteringer. Modellen bliver allerede brugt på socialområdet, og her er der også i slutningen af sidste år sat 50 millioner kroner af til investeringerne i den Sociale Investeringsfond.  Men forfatterne så gerne, at modellen blev udbredt til sundhed, beskæftigelse, integration og uddannelse.

Invester tidligt - det betaler sig

"SØM-modellen går ud på, at vi kan beregne dens økonomisk gevinst, vi får, når vi bruger penge på velfærd", siger Pernille Rosenkrantz-Theil og kommer med et eksempel: En lærer ser, at Peter efter en hård skilsmisse mistrives. Moren har et begyndende alkoholproblem. Læreren laver en underretning.

"I stedet for at kommunen bare tager kontakt til familien, så sætter man ind. Man får hjulpet moren ordentlig over skilsmissen i forhold til at få etableret et ordentlig samarbejde med faren og Peter begynder at trives igen. Der er en kæmpe forskel, hvis man havde ventet, og moren har drukket i fem år, og Peter har lidt et voldsomt omsorgssvigt. Sætter man ind tidligt, skal der mindre støtte i undervisningen, og mor trækker mindre på sundhedsvæsenet og holder længere på arbejdsmarkedet.  Det SØM kan det er at fange det. Den krone, der bliver brugt lige når skilsmissen er sket, den vejer mindre.  Den afspejler, at i år 3 - 4 - 5 sparer vi på socialafsnittet og sundhedsafsnittet, fordi, der er nogle omkostninger som vi ikke får, fordi vi fik fanget det her problem i tide", forklarer Pernille Rosenkrantz-Theil.

Og Ane Halsboe-Jørgensen uddyber:

"Her og nu er det måske en besparelse at skære i støtten til et udsat barn. Men lige rundt om hjørnet risikerer vi, at det barn falder igennem og ender på en uheldig vej i livet. I værste tilfælde ikke får sin afgangseksamen og får svært ved at forsørge sig selv. Samfundsøkonomisk er det tosset. Og vi skylder det enkelte barn at gøre det bedre end det". 

Danmark kan gøre langt mere for at få fagligt svage elever med 

På tværs af offentlige siloer

I modellen er også indbygget, at forskellige dele af det offentlige får noget ud af den tidlige indsats.

"Hvis man i kommunerne laver en social indsats - eksempelvis i forhold til  alkohol - så bliver en sundhedsudgift i fremtiden sparet i regionen.  Det vil sige, at den investering, som kommunen skal lave i alkoholafvænning ikke svarer sig for kommunen  for gevinsten kommer  hos regionen. Med SØM kan man dele i porten, så både kommunen og regionen får noget af gevinsten ved den tidlige indsats".

Men kan man virkelig lave sikre beregninger på gevinster af sociale investeringer?

Ja, mener Pernille Rosenkrantz-Theil.

"Vi starter jo ikke fra scratch. Vi har rigtig meget forskning, der viser, hvad effekten er af efterværn, af psykologbehandling til unge, af beskæftigelsesindsats over for handicappede. På socialområdet har vi lavet en systematik i, hvordan man gør de her tal så solide, at man fra staten kan sige, at staten inden for en statistisk usikkerhed vil stå på mål for, at de tal holder.  Og de tal ryger så ind i vidensbanken i SØM, og det vil sige, at en kommunalbestyrelse i stedet for selv at sidde og vurdere på, hvad giver det her af gevinst, kan trække på den forskning, der ligger på området, og som staten har anerkendt er den mest solide viden, vi har om det".

Og den tankegang mener hun giver rigtig god mening at overføre til uddannelsesområdet.  Men det kommer til at tage nogle år, før vidensbanken bliver bygget op, så den kan bruges på skoleområdet.

Riisager skal i samråd om mindre klassestørrelser 

"Man kan ikke bare tage et forskningsprojekt og sige, nu kan vi 'sømme' det. For at et forskningsprojekt kan bruges, så skal det tygges igennem den systematik, hvor vi beregner på, hvad giver det af afkast, hvis man for eksempel flytter på klassekvotienten".

Og Pernille Rosenkrantz-Theil ser store muligheder, når man får samlet nok viden sammen om eksempelvis inklusionsindsatsen i skolerne til, at man kan lave beregninger på, hvilke indsatser, der på længere sigt giver størst afkast. 

"Tænk hvis det var sådan, at vi faktisk kan begynde at gå ind og kigge på: hvad betyder det for inklusionen? Har det haft en negativ eller positiv betydning for økonomien? Hvad ville det betyde for prioriteringerne i kommunerne?", spørger hun.

Riisager i samråd: Kommunerne kan selv sænke klasseloftet 

Sådan overbeviser du en djøf'er

Det er logik for perlehøns og fagprofessionelle, at det betaler sig at investere i velfærd, men de fagprofessionelle har brug for modeller og argumenter, når de skal overbevise ansatte i det offentlige, mener den socialdemoktratiske politiker.

"Alle der arbejder i felten ved godt, at det er sådan. Men de har manglet det regneredskab, hvor de kan gå ind til økonomidirektøren og sige, at det ikke er et spørgsmål om, at vores faglighed tilsiger os at det er en god ide at sætte tidligt ind, vi kan også sætte kroner og øre på, hvor meget i sparer på at gøre det rigtige", forklarer hun. "Det bliver rykket fra at handle om den fagfaglighed, man har som lærer, socialrådgiver eller pædagog til at blive oversat til djøf-sprog. Det betyder, at den faglighed som skolelæreren har om hvilken indsats, der ville være god for børnene- det bliver oversat til noget, hvor man i økonomiforvandlingen kan se, at jo mere man gør det her, jo tidligere man gør det, jo mere man gør det på tværs af forvaltninger, jo flere penge sparer man også i årene derudad".

"Vores ærinde er ikke, at det hele skal gå op i penge. Men politisk risikerer vi at spare på vigtige områder, som på sigt bliver meget dyrere, hvis ikke vi begynder at indregne eksempelvis værdien af en stærk og god folkeskole", tilføjer Ane Halsboe-Jørgensen.

Røde og blå kan bruge Søm

Men er det ikke bare rød velfærdspolitik skrevet ind i en økonomisk model? Hvordan skal det få gang på jord i et Folketing, hvor der skal tages hensyn til både liberale og sociale grundholdninger?

Og her hiver Pernille Rosenkrantz-Theil det store historiske skyts frem og peger på, at forebyggelse allerede i 1933 kom på banen med Steinckes socialreform under Thorkild Stauning.

"Siden har vi altid gerne ville det, og vi har også gjort det på rigtig mange områder, men de fleste der arbejder ude i felten ved, at hvis vi gjorde det meget mere, ville det både økonomisk, men også menneskeligt være bedre. Og her kan man sætte ind i et intelligent planlægningssystem. Jeg har oplevet, at vi har udviklet det her i fællesskab med de blå. Men det aflyser ikke den politiske kamp. Når jeg gerne vil det, så er det fordi jeg vil have flere penge til velfærd. De blå vil bruge det for at få flere skattelettelser. Så selv med redskabet er den politiske kamp intakt".