”Det er ikke godt, at man bliver skældt ud for noget, man har gjort i skolen. Jeg oplever, at man stadig bliver lidt skældt ud på vores skole”.

Sådan siger elevrådsformand og elev i 8. klasse på Provstegårdskolen i Odense Damyan Martinov Tsonev.

Netop Odense har ellers fokus på at minimere skældud på skolerne. Med børn- og ungerådmand Susanne Crawley i spidsen har Odense Kommune ambition om, at Odense skal  være skældudfri by.

Men selv om der er fokus på skældud i kommunen, oplever eleverne, at det sker indimellem, siger Damyan Martinov Tsonev.

”Det sker, når man har dummet sig, eller hvis man har slået nogen”, siger han og opfordrer lærerne til at tage de alvorlige snakke, som nogle gange er nødvendige, uden for klassen. 

”Det er vigtigt, at det bliver privat med den elev, der har dummet sig i stedet for det er foran hele klassen. Det bliver pinligt, når det er foran hele klassen”.

Flest drenge oplever skældud

Damyan Martinov Tsonev er langt fra den eneste elev, der oplever, at lærere indimellem skælder ud i klassen. En ny rapport fra Børns Vilkår viser, at 22 procent af eleverne oplever, at deres lærer skælder meget ud. Blandt drengene i 4. klasse er andelen 27 procent, mens det for pigerne gælder 19 procent.

”Dette resultat er vi selv meget overraskede over, da der de senere år har været flere studier, der viser, at skældud ikke er vejen frem”, lyder det i en kommentar til tallene fra Børns Vilkår.

Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.250 elever i 4. og 7. klasse samt interview med 150 børn på de samme to klassetrin. I interviewene kommer det frem, at hvis eleverne oplever forskelsbehandling og en følelse af at blive udstillet af lærerne i timerne, påvirker det deres lyst til at gå i skole. Nogle fortæller, at frikvartererne kan være svære, fordi de føler sig overladt til sig selv uden lærere.

Damyan Martinov Tsonev oplever, at der er stor forskel på lærere. Han oplever, at der blev skældt mere ud i klassen, da han gik i 4. klasse, end der gør i dag. Han kan stadig huske en dag, han selv blev skældt ud, da han var mindre.

”Jeg legede fangeleg, og så skubbede jeg en, så han faldt og slog sig, og så fik jeg skældud, og det var ikke særlig rart”, siger han.

Hans råd til lærerne - foruden at trække den, der har dummet sig væk fra klassen - er, at det gælder om at bevare roen i pressede situationer.

”Lige meget, hvor irriterende eleven kan være, så skal man ikke gøre det til noget stort. Hvis man begynder at råbe, så går man op ad konflikttrappen”, siger han.

Elev: Skældud er et fælles ansvar

Han unerstreger dog, at det ikke udelukkende er lærernes ansvar at minimere skældud i klassen. Han har også nogle gode råd til, hvordan eleverne kan hjælpe med at reducere skældud.

”Det er virkelig en dårlig ide at være flabet”, siger han og fortæller, hvordan det nogle gange går galt i hans klasse.

”Vi elever skal lade være med at svare igen. Det sker nogle gange i vores klasse. Hvis læreren siger: ’I skal tie stille, så er der en, der siger: ’hvorfor?’, og så bliver læreren lidt mere sur og kan begynde at råbe”.

Men Damyan Martinov Tsonov synes, der er sket en ændring i klassen.

”Vi har fået nye lærere. Vi er blevet ældre. Jeg ved ikke, om det har noget at gøre med, at man i Odense snakker om at være skældudfri kommune. Men i dag sker det meget sjældent, at vi får skældud. Det er kun, hvis der sker noget virkelig slemt”, siger han og understreger, at det ikke kun er lærerens ansvar, at der ikke bliver skældt ud i klassen. ”

”Det går begge veje. Eleverne skal lade være med at irritere. Vi har et fælles ansvar for, at der ikke bliver skældt ud”.

I undersøgelsen oplever hele 24 procent af børnene, at de ikke kan være den, de er, uden at blive drillet eller mobbet. I interviewene fortæller børnene, at trygge fællesskaber er afgørende for deres lyst til at gå i skole.

DLF: Tolærertimer giver stærkere fællesskaber

Den oplevelse har lærerne også. En undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser, at 7 ud af 10 lærere oplever, at klassen fungerer som et fællesskab, men en ligeså stor andel oplever også at have elever, der ikke er en del af klassefællesskabet. 

Forkvinde for undervisningsudvalget i DLF Regitze Flannov fortæller, at lærere er optaget af at løfte elever fagligt og socialt. 

"Alle skal selvfølgelig føle, at de hører til", siger hun og peger på, at det er vigtigt at skabe stærke fællesskaber på skolerne, men at fællesskaber på skolerne er under et stort pres. 

"Vi ser derfor et stort behov for, at vi som samfund styrker fællesskaberne, skaber et større overskud i klasserne og sikrer nogle bedre rammer for en mere motiverende undervisning".

"Her er der meget, der virker: Flere timer med to lærere. Særlig støtte til de elever, der har brug for det. At gode fælles oplevelser som lejrskoler ikke spares væk. Det skal vi investere i, så skolen er et trygt sted for alle elever".