På Fyn går de stærkt ind for lappeløsninger. Små oplevelser og støtte i hverdagen til de udsatte børn. Det kan være en tur i Zoo med en »skolefe«, men det kan også være rent gymnastiktøj.

En skolefe er en lærer eller pædagog, der hjælper børn, der ikke har det godt. For eksempel fordi de har en forælder, der drikker. Projektet findes kun på Fyn, hvor børnekonsulenterne i AlkoholBehandlingsCentret i Odense er feernes støtte.

Skolefeen har en pose penge til at forsøde børnenes liv med. Hun kan tage et barn med i svømmehallen. En oplevelse, som andre børn har med deres forældre, men som disse børns forældre ikke har overskud til.

»Det værste er, at børnene ikke ved, at de voksne kan hjælpe dem«, siger børnekonsulent Steffen Drud Christensen fra AlkoholBehandlingsCentret. Men det prøver man at råde bod på ved at have udnævnt skolefeer på flere fynske skoler. Der bør bare være langt flere skolefeer, der flyver omkring for at hjælpe de udsatte børn. Behandlingscentret har netop holdt møde med erfaringsudveksling for skolefeer. Der var 17.

Lappeløsningerne skal gøre livet lidt lettere for børnene. Udgangspunktet er altid børnene. Forældrene skal ikke stå til regnskab over for skolefeen. Men som børnenes ven må de udnævnte lærere og pædagoger foretage underretninger til de sociale myndigheder, når der er behov for det. Og det gør de også.

»Vi hjælper barnet. Vi kommer altid med et tilbud, aldrig med løftede pegefingre. Som barnets ven er det ikke min opgave at tælle antallet af flasker i hjemmet«, som Peter Due Stephensen fra Nymarksskolen i Kerteminde siger.

Sanne Kastrup Olsen er kvinden bag navnet »skolefe«. Hun var den første af slagsen i 2002 og er nu skoleleder på Longelse Skole på Langeland.

»Det er vigtigt, at man får luft under vingerne. At man ikke altid har benene solidt plantet på jorden«, siger Sanne Kastrup Olsen som forklaring på navnet.

»Vi kan ikke give børnene et nyt liv, men vi kan sætte lap på lap og hjælpe i hverdagen. Når en cykel er punkteret, lapper man den også. Man køber ikke en ny«.

Psykolog Bodil Andersen fra projektet fortæller, at hun indimellem møder forskere, der mener, at lappeløsningerne er til mere skade end gavn. Fordi de er med til at skjule problemerne, og fordi forældrene bare kan slippe tøjlerne, når en anden tager over og »leger« forældre.

»Det er velment og sagt ud fra deres grundholdning. De mener, at man ikke kan forkæle ét barn, for så vil skolens andre 500 elever kræve at komme på shoppetur også. Men det gør de ikke«, siger Bodil Andersen.

De ved nemlig godt, at klassekammeraten har problemer, så de er ikke misundelige, forklarer hun.

De to feer fortæller, at de skal hjælpe børnene med at have strategier parat, så de kan klare hverdagen. Hvad gør man, hvis man er alene med far, der ligger på gulvet og ikke kan rejse sig op, fordi han er fuld? Hvem ringer man til? Hvor tager man hen?

De har aldrig oplevet at have problemer med forældrene, selv om de kender situationen i hjemmet. Men det tager selvfølgelig tid at opbygge tilliden. Det sker også jævnligt, at de underretter myndighederne om forholdene i en familie. Heller ikke dér har de haft problemer og understreger, at der jo er meget langt fra bekymring over et barn til en underretning.

»Jeg ringer cirka én gang om ugen og taler med en socialrådgiver i kommunen«, siger Sanne Kastrup Olsen.

»Jeg arbejder også uformelt, men meget sammen med socialrådgiverne, og jeg er med til møder. Socialrådgiveren ved jo ikke altid, at et barn har brug for at gå til fodbold, så det fortæller jeg«, siger Peter Due Stephensen.

Begge er med til møder med psykolog, skoleleder og socialrådgiver, hvor man kan tage bekymringssager op.

»Vi lytter også til rygter. Vi taler med købmanden og med kolleger. Det kan vi, for vi kommer jo med et tilbud«.

Peter Due Stephensen fortæller, at han nu skriver underretninger i et helt andet sprog end tidligere. Han har på få linjer underrettet om en elev, der ikke havde prøvet at holde fødselsdag i flere år, fordi forælderen lå fuld i sengen. Dér blev sat ind.

»Vi skal fortælle, hvad barnet siger. Der er andre, der skal tolke og finde de rette foranstaltninger«, siger Sanne Kastrup Olsen.

Psykolog Bodil Andersen er enig. Hun fortæller, at man som lærer hurtigt mener, at det er socialforvaltningen, der skal tage affære.

»Men man kan gøre så meget andet på skolen. Man kan hjælpe barnet. Man kender jo problemet«.

»Når lærere underretter, skriver de ofte meget om forældrene, men ikke meget om bekymringen. Så kommer socialforvaltningen måske på et anmeldt hjemmebesøg, og forældrene har taget sig sammen i dén time, det varer. Derfor kan socialforvaltningen ikke gøre så meget, og læreren oplever, at der ikke sker noget«, siger Bodil Andersen.

»Socialforvaltningen har nogle få muligheder. Man kan sætte støtte på hjemmet, sætte barnet i pleje eller tvangsfjerne det. Men det er jer, der kan gøre noget. Når I beskriver problemet og handlemåden, får socialrådgiverne flere muligheder at handle ud fra. |

Se handlingsvejledning og læs mere om skolefe-projektet på www.alkoholbehandlingen.dk - søg på børnekonsulenter

Sofus kommer altid sulten i skole. Skolens mål er, at Sofus er mæt. Hvad skal der til for at ændre situationen? Skolefeens løsning er en madpakke, så én på skolen køber rugbrød og pålæg. Skolen beder om ekstern støtte til køb af rugbrød og pålæg og finder ud af, hvem der står for den daglige madpakke til Sofus.

Eksemplet er fra skolefeernes møde, hvor cand.psych. Bodil Andersen præsenterer SØM-metoden. S for situationen. Ø for ønsket løsning/mål. M for Midler - hvad skal der til for at ændre situationen? Dertil kommer hvem gør hvad, og skal vi have hjælp fra andre? Dette kan skrives helt kort i et skema og er en lappeløsning af den slags, som skolefeer står for.

Viser det sig, at der er behov for en underretning, kan skemaet også være en hjælp, fordi det beskriver problemet kort og konkret.