Hvis man troede, at det sidste ord var sagt i spørgsmålet om børn og unges onlineliv, kan man godt tro om igen. I denne antologi er det ikke så meget ungerne, det handler om, og hvad det gør ved deres liv, at 75 procent af dem har en smartphone, og at Danmark er det land i verden, hvor Facebook er mest udbredt. Så udbredt, at 125 procent af de 13-17-årige har en profil, en statistisk usandsynlighed, som skyldes, at nogle har flere – og at yngre lyver sig ældre.

Bogens vigtigste budskab drejer sig dog om de voksne, om deres forestillinger om, hvad børn og unge laver i de mange timer bag skærmen eller med mobilen i hånden, og om hvilke rimelige forventninger børn og unge bør have til voksnes indblanding og engagement i deres liv og færden på nettet.

De syv bidrag, skrevet af forskere og konsulenter, gør op med troen på, at børn og unge per definition er mere mediekompetente end voksne; de er muligvis mere medievante, men det er en anden sag. Nettet har ikke kun ændret deres verden, men også voksnes. De flydende grænser mellem offentlig og privat, ønsket og forventningen om evig opkobling, identitet som noget, der skabes i et samspil med andre på Facebook og andre sociale medier, er også faste bestanddele i forældres og læreres verden.

Et af bogens indlæg, skrevet af en gruppe medarbejdere fra Red Barnet, stiller skarpt på de dillemmaer, som det afføder: Skal man som lærer være ven med sine elever og deres forældre på Facebook. Hvad gør man, når ungerne lægger noget ud på nettet, man helst var foruden? Og hvordan forholder man sig til digital mobning, hvor ingen kan finde hoved og hale i, hvordan det hele startede?

Konkrete handlingsanvisninger, bortset fra at gå forrest med et godt eksempel selv, hellere tage en diskussion end at opstille stive regler, er der til gengæld færre af. Det afspejler, at der ikke findes hverken lette løsninger eller enkle svar. Alligevel havde det været velkomment, hvis forfatterne også havde taget stilling til spørgsmål som for eksempel: Hvilken rolle bør skolen spille i oplæringen af de næste netgenerationer? Skal eleverne have medieundervising, og bør god netetikette lægges ind i skolernes ordensregler – og fastlægges helt ned på klasseplan? En rapport fra skoler, lærere og pædagoger ude i landet om erfaringer - gode som dårlige – kunne have været et godt indspil i den diskussion.