Har kommunens skoler motoriske indsatser for eleverne?

Har de en bevægelsesstrategi?

Har de fagteams, som kan formulere en rød tråd for skolens arbejde med idrætsfaget?

Sådan lyder blot et lille udsnit af de emner og spørgsmål, som Dansk Skoleidræt netop nu rejser over for landets kommuner i en ny national kortlægning af kommunernes og skolernes indsatser inden for idræt og bevægelse.

Formålet med undersøgelsen, der fremover skal gennemføres en gang om året, er at få mere viden til at styrke arbejdet på området, så eleverne i højere grad oplever en varieret skoledag.

Kortlægningen skal bl.a. føre til en rangliste over, hvor godt kommunerne klarer sig inden for idræt og bevægelse i skolen.

De bedst rangerede kommuner i kortlægningen vil få mulighed for at kalde sig "skoleidrætskommune 2022".

KL vil have fjernet lovkrav om 45 minutters daglig bevægelse

Ifølge formanden for Dansk Skoleidræt, Finn Kristensen, er formålet med kortlægningen at afdække, "hvordan og hvor meget" store og små kommuner prioriterer bevægelse og idræt i skolen.

"Der er brug for større opmærksomhed og gennemsigtighed på området, og med den nye kortlægning vil kommunerne kunne sammenligne sig med hinanden og inspireres på tværs af kommunegrænser", lyder det fra Finn Kristensen i en pressemeddelelse fra Dansk Skoleidræt.

Han fortsætter:

"Kortlægningen vil give den enkelte kommune vigtig viden til at kunne hæve barren, så man efterhånden får opbygget et fælles sprog, skabt en fælles retning og arbejdet sig hen mod en bæredygtig kultur for idræt og bevægelse i skolen. Den skal bidrage til at få kæden til at hænge sammen - lige fra politikere, der træffer beslutningerne og tager et samfundsansvar, ud til eleverne, som på egen krop mærker, at området bringes højere op på den lokalpolitiske dagsorden".

Ikke for at pege fingre

Kortlægningen af skoleidrætskommuner indeholder spørgsmål inden for otte forskellige kategorier.

Svarene trækkes dels fra objektive data, som Dansk Skoleidræt henter fra centrale registre, og dels fra mere subjektive data, som kommunerne selv har indsigt i og dokumenterer i undersøgelsen.

På baggrund af de samlede besvarelser vil kommunerne blive vurderet ud fra en række kriterier og vægtninger - og indplaceret på et danmarkskort med en farve, der angiver rangeringen.

Ifølge formand for Dansk Skoleidræts kreds- og kommuneudvalg Inge Dinis Jensen kommer undersøgelsen nok til at vise, at kommunerne står vidt forskellige steder.

"Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ønsker at pege fingre ad nogen - den her kortlægning baserer sig på et ønske om at synliggøre vigtigheden af en varieret skoledag, hvor idræt og bevægelse er et centralt element for elevernes læring og trivsel. Jo dygtigere kommunerne er på det her område, jo mere attraktive vil deres skoler også være", siger Inge Dinis Jensen, der er idrætslærer og byrådsmedlem i Ikast-Brande Kommune.

Venstre foreslår national strategi for bevægelse i folkeskolen