Religionsundervisningen er et sted, hvor det store, svære og eksistentielle bliver omtalt på en ligefrem facon. Så da 5.a på Vallerødskolen i Hørsholm som en afslutning på det tværfaglige forløb "Kan man forstå med kroppen" først skulle danse og siden diskutere og forklare deres danse,  der illustrerede domsbegrebet i både ny- og gammeltestamentlig sammenhæng - lå en replik lige for:

"Dette er dommens time".

Det var lærer Camilla Sascha Porsborg, der med et glimt i øjet lagde dommedag en ganske almindelig torsdag formiddag - og eleverne reagerede ret frygtløst. Først var de på, da fire aspekter af dom skulle gennemgås. Eleverne fik hurtigt talt sig hen til: 1) Guds dom, 2) Menneskets domme over andre, 3) Menneskets domme over sig selv, 4) Dommedag.

Efter en kort fælles rekapitulering blev der ryddet et dansegulv i den ene ende af klasselokalet - for ét er at bruge det talte sprog til at tale om dom - et andet er at udrykke begrebet i dans.

Forløbet: "Kan man forstå med kroppen" er udviklet af Folkekirkens Skoletjeneste i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol.(Se faktaboks). Og folkene bag projektet fortæller, at der blandt elever og lærere er negative associationer til ordet "dom". Derfor an dansen tage over, hvor hverdagssproget stopper - og dermed hjælpe til en dybere forståelse af domsbegrebet.

Der er altså to fagsprog i spil:

Et sprog om dansen, som først og danses med kroppen - men bliver der også sat verbale faglige termer på dansen.

Og et sprog for det religionsfaglige, som først tales - men som også skal danses.

De to sprog smeltede sammen i den dans, som eleverne opførte i denne afsluttende danse-seance.

Ny rapport om bevægelse: Mere og mere tyder på effekt på læring

Kan forstå dansen

Eleverne fremførte ublu deres koreografi for hinanden:

Nogle begyndte på gulvet - lod sig trække op. Andre lavede i bedste pinnochio-stil en dans, hvor rollerne var dukker og dukkeførere. Nogle dømte strengt, og i andre versioner blev dommen vendt indad.

Man kunne tydeligt se, at der blev danset historier. Og imponerende nok optrådte resten af klassen som en garvet dansetrup, da der efter dansen skulle sættes ord på, hvad der var foregået:

"Mille og Camilla kom i helvede - I andre kom i himmelen",

"Man kunne se, at I var meget tunge - mens dem, der kom i himmelen var lette", sagde en anden.

"Godt at se, I arbejdede med forskellige niveauer"

"Jeg dømte de andre - og jeg dømte også mig selv. Dansen handlede også meget om, at mennesker dømmer hinanden".

Men et veludviklet sprog gav eleverne udryk for, hvad de så deres kammerater fortælle  dansen. Da de efter den sidste dans var danset, skulle sætte ord på processen, fortalte de også om en proces, hvor det netop var interessant at få koblet dansen med sproget:

"Det var sjovt, fordi vi blandede kristendom og musik sammen - og det er ikke to fag, vi plejer at blande sammen. Og fordi vi har lært om dom og i stedet for sidde og skrive om det, har vi bevæget os. Og det synes jeg er sjovt", sagde en. En anden forklarede:

"I vores gruppe havde vi meget let ved at lave dansen, selvom man skulle tro, at det var svært at lave en dans om følelser og sådan noget, men det var ret let", en tredje supplerede:

"Det var ret sjovt - fordi man kunne forstå, hvad det er, de andre siger med dansen"

Lærer Camilla Sascha Porsborg er linjefagsuddannet og har alle 5.- klasserne i kristendomskundskab. Hun er glad for forløbet - også fordi hun fandt en god og måske lidt ubesøgt samklang mellem fagene musik og kristendomskundskab.

"Det er indarbejdet en god stilisering i forløbet - og koblingen mellem religion og musik har været helt genial", fortæller hun. Eleverne kvitterede i evalueringen for, at Camilla Sascha Porsborg havde lagt vægt på, at forløbet var vigtigt for hende - derfor skulle eleverne ikke tage det useriøst eller fjolle, selvom emnet måske var svært. Og hun bed mærke i, at eleverne netop ikke havde svært ved at udtrykke historier via dansen.

"Eleverne i 5. klasse er allerede meget visuelle og auditive, og det udfordres med dansen. Det var fedt, at de kunne opleve, at der sidder en hukommelse i kroppen, og at man kan huske ting på andre måder", siger Camilla Sascha Porsborg.

Læs mere om projektet: "Kan man forstå med kroppen" via linket til højre for artiklen.