Har børn med indlæringsvanskeligheder brug for en overlevelsesguide? Dette spørgsmål trængte sig umiddelbart på, da bogen dumpede ind ad brevsprækken.

Ifølge pressemeddelelsen er ”En overlevelsesguide for børn med indlæringsvanskeligheder” skrevet direkte til børn i 8-14-års alderen med indlæringsvanskeligheder. Bogen er let og hurtig at læse, men forfalder ikke til at tale ned til læseren – altså barnet. Forfatterne anbefaler, at den læses sammen med forældre eller andre voksne. Indholdsmæssigt præsenteres man for definitionen af og forskellige former for indlæringsvanskeligheder, og hvordan man kan få hjælp i skolen. Man kan også få tips til at klare sig bedre i skolen, håndtere sine følelser for eksempel ved drilleri og gode råd til at få venner. Bogens sidste del omhandler forholdet til forældrene, og disse gives også konkrete anbefalinger i forhold til lektier og anbefaling af relevant litteratur.

På flere områder er det en sympatisk bog. Den henvender sig til barnet i en forstående og respektfuld tone og kan måske medvirke til en større forståelse af livet med indlæringsvanskeligheder. Måske kan bogen også give læseren, det enkelte barn, en øget selvforståelse og følelsen af ikke at være den eneste med disse vanskeligheder. Barnet ynkes ikke i bogen. Derimod lægges der vægt på, at den enkelte sagtens kan udvikle sig positivt og få et godt liv - på trods af vanskeligheder med indlæring.

På samme tid må bogen bruges med omtanke og blik for nuancer. De børn og unge med betegnelsen indlæringsvanskeligheder, jeg samarbejder med til daglig, er naturligvis vidt forskellige – ligesom alle andre børn. Og har børn egentlig brug for overlevelsesguider, der beskriver og tager afsæt i deres vanskeligheder?

Helt afklaret er jeg ikke. Men personligt vil jeg hellere se og møde mine egne elever med alle deres resurser og udviklingspotentiale end som elever med indlæringsvanskeligheder!