Det har længe været kendt, at børn af akademikere er mere tilbøjelige til at læse på universitetet end børn af ufaglærte. Nu vil professor MSO Mads Meier Jæger finde ud af, hvorfor.
Arkivfoto
’Ungt talent’ skal knække koden for social arv
En ung DPU-forsker skal finde den "kode", som betyder, at børn af akademikere ofte kommer på universitet, mens børn af ufaglærte i langt højere grad kvitter uddannelsessystemet efter folkeskolen. Projektet, som skal afdække social arv, bliver støttet med 10,2 mio. kr. fra det europæiske forskningsråds eliteforskningsprogram.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Mads Meier Jæger er Professor MSO (Med Særlige Opgaver) ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Han skal i forbindelse med et nyt internationalt forskningsprojekt undersøge årsagerne bag social arv.
Projektet har fået en bevilling på 10,2 millioner kr. fra det europæiske forskningsråds eliteforskningsprogram, hvor Mads Meier Jæger med sine 36 år indgår i kategorien 'Young Talents'. Han ser frem til at knække koden for den sociale arv.
"Selvom vi i Danmark har en omfordelingsstat, er vi stadig elendige til at bryde den sociale arv. Vi er gode til at konstatere, at den social arv er der, men vi ved alt for lidt om, hvad der ligger til grund for, at den reproducerer sig selv generation efter generation. Det er de mekanismer, jeg vil forstå. Og når vi forstår dem, har vi et reelt grundlag for at sætte målrettet ind og gøre noget ved problemet", siger Mads Meier Jæger om baggrunden for forskningsprojektet.
Særligt fokus på uddannelse I Danmark handler den sociale arv især om uddannelse, hvor man ser det samme mønster gentage sig, fortæller Mads Meier Jæger, som gennem flere år har deltaget i forskningsprojekter om social arv.
"Børn af akademikere går hele vejen gennem uddannelsessystemet og videre i gode, velbetalte jobs, mens børn af ufaglærte i langt mindre grad gennemfører gymnasiet, der som bekendt er adgangsgivende til de videregående uddannelser. Og de er dårligere stillet end nogensinde i dagens vidensamfund", siger han.
Projektet skal også inddrage viden og erfaringer fra udenlandske undersøgelser. For eksempel har en amerikansk undersøgelse vist, at forældre med en lang uddannelse taler mere med deres børn end forældre, der har en kort eller ingen uddannelse.
"Det har effekt på barnets sprog, som får betydning for hvordan, det klarer sig i børnehaven, i skolen og videre gennem uddannelsessystemet", forklarer Mads Meier Jæger.
