Er Danmark et velfærdssamfund, hvor alle har mulighed for at gå i skole og få en uddannelse?

Ja, svarer de 36 unge, som Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - har spurgt i en række år.

Men - svarer de også. Der er ikke lige muligheder alligevel. For der eksisterer en strukturel ulighed, lyder det fra de unge.

"Danske unge er meget bevidste om ligheder og uligheder. De har en høj social bevidsthed og er meget nuancerede i deres svar", fortæller seniorforsker hos Vive Ditte Andersen.

Hvor folkeskolen på den ene side arbejder for at give alle børn adgang til de samme muligheder, så er det også i denne arena, at mange børn for alvor opdager, at nogle er mere lige end andre, fortæller forskerne.

Blog: Social ulighed på skoleskemaet

Blev opmærksom på forskellighederne i skolen

Vives undersøgelser bygger på et stort kvantitativt materiale med omkring 6.000 repræsentativt udvalgte unge og så en række kvalitative interviews med i alt omkring 60 unge.

I den nye undersøgelse er 36 unge interviewet. De unge er blevet fulgt fra de blev født i 1995, hvor deres forældre har besvaret en række spørgeskemaer, og til i dag hvor de unge selv svarer på spørgsmål og deltager i interview.

"De unge fortæller os, hvordan de tænker om verden, om lige og ulige muligheder. Der er meget i spil, og de fortæller, at skolen er meget vigtig. Deres fortællinger afspejler ikke 'den amerikanske drøm' - de oplever ikke, at succes i samfundet bare afspejler talent og hårdt arbejde. De understreger alle, at børn i Danmark på papiret har lige muligheder, men at der også er meget andet, der spiller ind", fortæller Ditte Andersen.

"De nævner, at der er forskelle på, hvor ofte en familie går på museum, der er økonomiske forskelle, det er forskelligt hvor meget hjælp man kan få hjemme fra forældrene fx med lektier, og der er en, der fortæller, at hans forældre valgte at skifte fra folkeskolen til en privatskole, der var kendt for at have et højt fagligt niveau. Det har givet ham endnu bedre muligheder, mener han. De er alle socialt bevidste om valg og muligheder. Og de fortæller, at de netop i skolen i deres møde med klassekammeraterne har fået øje på forskellighederne og har sammenlignet deres egen situation med kammeraternes".

De unge taler selv om den sociale arv 

Ditte Andersen fortæller om en ung på universitetet, der er blevet opmærksom på, at nogle medstuderende ikke har råd til at købe studiebøgerne, men må købe dem brugt.

En anden ung fortæller, at hun bevidst valgte et gymnasium, der lå et stykke væk fra hendes boligområde, hvor hun havde været i "dårligt selskab", og hun betoner nu, at hun valgte det og sammenligner sig med de tidligere klassekammerater, hvor flere af de unge kvinder er blevet mødre i en ung alder.

Måske skal skolen ikke behandle alle ens

De unge taler selv om den sociale arv og dens betydning. En fortæller, at hendes kæreste bestemt ikke har haft samme muligheder, som hun selv har. Hun forklarer, at han er ordblind og ikke har haft det let i skolen, hvor lærerne ikke mente, at han var dygtig. Derfor kom han ikke i gang med en ungdomsuddannelse. Men kvinden har så også en kusine, der er ordblind, og hun er nu i gang med en sygeplejerskeuddannelse, fordi hun har fået god hjælp undervejs i sin uddannelse.

En ung mand fortæller, at han kan få meget hjælp fra sine forældre - både studiemæssigt og økonomisk, mens en anden fortæller, at han i 6. klasse oplevede, at han ikke længere kunne få hjælp til sine lektier, fordi forældrene ikke forstod dem.

Klasseblindhed

De unge er bevidste om, at de tilhører nogle forskellige sociale bobler, fortæller Ditte Andersen. Og at de kan få forskellig hjælp i disse bobler.

Nogle af de unge understreger, at det er vigtigt, at Danmark som et velfærdssamfund støtter de børn og unge, der har dårligere muligheder end andre på grund af den sociale arv.

"Vi taler ofte om, at vi er klasse-blinde i Danmark. Vi har ikke et 'klasse-sprog', hvor vi taler om forskellige sociale klasser, som man har i flere andre lande. Men vi kan i studiet her se, at de unge har en social bevidsthed, og vi kan se, at det er vigtigt med en folkeskole, hvor vi prøver at give børnene lige muligheder", siger Ditte Andersen.