Langs skolen dukker små farveklatter op. Med store vinterstøvler og tykke jakker forcerer elever meterhøje snebunker, og i et godt tempo løber de rundt om skolen. Én efter én. De fleste har ladet vanter, huer og halstørklæder blive i klassen. Det gælder om at komme hurtigt ud og ind igen.

To gange ti minutters daglig motion i skoletiden er indført for alle klasser i overbygningen på Vrejlev-Hæstrup Skole. Om vinteren er de store elever i hallen. Et skema sikrer, at der ikke er ventetid, når det er tid til motion. Nogle lærere har på eget initiativ også valgt at indføre motionen i de mindre klasser. Men her er ikke plads i hallen, så de små bliver ofte sendt rundt om skolen.

»Det er så nemt. De små vil så gerne. De elsker det. De giver den virkelig gas. Mens de store nogle gange er lidt bange for at komme til at knække en negl«, siger lærer Eva Bang Carlsen, der underviser på mellemtrinnet og står småfrysende uden for skolen, mens hendes elever forcerer snedriverne.

»Der er en mærkbar forandring. Når de kommer tilbage til timen, er de klare i hovedet. De er meget påpasselige med, at så skal vi i gang. De ved, at de skal gå stille på gangene, fordi andre sidder i undervisningen. Hvis de ikke er stille, kan de blive udelukket fra motion i en periode, og det fungerer faktisk«, siger Karin Dalsgaard, der underviser i 8. klasse.

Skoleleder Arne Larsen-Ledet synes, det er fyldt med fordele at ofre tid på motion i skolehverdagen.

»Man ved, at der er sammenhæng mellem motion og læring. Kun en ganske lille del af eleverne er i stand til at arbejde koncentreret i halvanden time. Mange siger, at der ikke er tid til det i skolen. Men det viser sig, at det er en god investering«, siger han.

»De, der ikke kan lide idræt, kan godt lide de to gange ti minutters motion. Alle har lyst til en pause i undervisningen, når man arbejder med dobbeltmoduler«, siger Karin Dalsgaard.

»Jeg havde en pige. Hun brød sig ikke om idræt. Hun var meget forsigtig. Deltog ikke så meget. Men da hun kom i gang med boldspillet i timerne, rettede hun ryggen. Hun fik selvtillid og selvværd. Hun syntes, hun kunne noget i samarbejde med andre. Det var helt fantastisk at se«, siger Karin Dalsgaard.

Motion kræver disciplin

Vrejlev-Hæstrup Skole har 220 elever. De har både hal og gymnastiksal, så mulighederne for at motionere er gode. Skolen har indkøbt rekvisitter som bolde, overtrækstrøjer og sjippetov. Alt sammen noget, der er sat i skabe med mærkater på, så lærerne hurtigt kan komme til dem. Erfaringerne har vist, at skemaer for, hvornår hvilke klasser skal motionere, er vigtige.

»I begyndelsen kunne vi godt stå og vente på hinanden. Men det holder ikke. Så tager det for meget tid af undervisningen. Der er luft i skemaerne. Nogle gange kan det godt være, at det bliver en halv times motion. Andre dage hopper man over. Det vigtige er, at det er lærerne, der bestemmer, hvornår det passer ind i undervisningen«, siger Karin Dalsgaard og fortæller, at nogle elever faktisk spolerer en koncentreret undervisningssituation ved højlydt at spørge til, hvornår det er tid til motion.

»Når ordene er sagt, er der ingen, der kan koncentrere sig. Men det er vigtigt, at det er læreren, der bestemmer, om det passer ind. Det har nogle gange været lidt svært, men det er blevet bedre«.

Lærerne på skolen har taget godt imod, selv om det for nogle er en helt ny situation, når eleverne skal udfolde sig fysisk i deres timer.

»Tysklæreren og fysiklæreren er ikke så idrætsmindede. Så det er vigtigt, at det er let at gå til. Høvdingebold er meget populær. Det er heller ikke alle lærere, der er med, når eleverne sjipper eller spiller bold. Jeg kan godt lide det. For så kan man jo også sætte sig i respekt over for eleverne ved at vise, hvad man kan«, griner Karin Dalsgaard.

Men selv om lærerne ikke aktivt deltager, så har de ansvaret. De skal med over i salen, låse op og låse igen, når eleverne forlader salen.

Eleverne ønsker pausen

Dagmar Broun Pedersen og Peter Gøggaard fra 9.a har motion i undervisningen på andet år.

»Det er noget, alle kan lide. Der bliver taget lidt af timerne, og hjernen får en pause. Hvis man sidder stille i tre kvarter og skriver, så trænger man helt klart til at komme op. Så bliver man bedre til opgaver, når man kommer tilbage. Motionen har stor betydning«, siger Dagmar Broun Pedersen.

Eleverne synes ikke, at den daglige motion tager for meget tid fra undervisningen.

»Man bliver gladere af det, for man har det sjovt. Men her efter jul er det snarere en gang om dagen end to. Det er blevet sværere at få lærerne til at gå over i salen«, siger Peter Gøggaard.

Forældrene skal med på banen

Målene er at fremme trivsel og velvære, forbedre elevernes kondition, øge deres glæde og selvværd, få eleverne til at spise sundt og inddrage forældrene.

Da ideen blev præsenteret for forældrene, skulle de selv på banen for at mærke, hvad ti minutters motion betyder for koncentrationen.

»Vi havde vel 120 forældre til forældremøde. Midt i mødet blev de sendt over i salen og sat i gang med at spille høvdingebold. Ud af 120 forældre var der kun to, som stod ude i siden. Alle fik en fornemmelse af, hvor meget motionen betød, da de kom tilbage og fortsatte mødet«, siger Karin Dalsgaard.

»Forældrene har slugt råt, at vi bruger tiden på motion. Vi har oplevet en stor opbakning«.

Skolens personale er også blevet tilbudt sundhedsprofiler. Langt de fleste har taget imod.

Motion i temauge

Vrejlev-Hæstrup Skole har også fået støtte fra lokalsamfundet. En række sponsorer sikrede, at skolen kunne holde sundhedsuge i efteråret, og pengene rakte til at kunne få besøg af Chris MacDonald.

Målet var, at alle elever hver dag forbrændte 1.000 kalorier.

»Der blev cyklet, hoppet og løbet, og der stod en lærer og satte dem i gang«, siger Karin Dalsgaard.

Efter temaugen fik alle elever en udfordringsseddel med hjem. Her kunne familierne forpligte sig til forskellige udfordringer som: »Jeg vil ikke spise slik«, »Jeg vil holde op med at ryge«, »Jeg vil spise 600 gram frugt og grønt hver dag«.

Projektet er gjort til en permanent del af overbygningen på Vrejlev-Hæstrup Skole, og politikerne i Hjørring har netop besluttet at udbrede det til flere af kommunens skoler.

»Det er lykkedes, fordi vi har været gode til at samarbejde og trække på hinandens resurser«, siger sundhedsplejerske Connie Faurholt.

For at få det første projekt i 8.-klasserne i gang blev der afsat fire gange 11/2 time per lærer til møder og evaluering med andre faggrupper.

Der blev ansat to koordinatorer a ti timer mellem skolen og øvrige samarbejdsparter.

Derudover blev der afsat 7.000 kroner.