Næppe har eleverne fra 9.a slået sig ned omkring det lange bord, før en pige i stribet trøje spørger, om depression er en psykisk sygdom.

Psykolog Carl Albertsen vil gerne fortælle om depressioner, men først forklarer han, hvorfor eleverne overhovedet skal høre om psyken.

»Mange psykiske sygdomme begynder hos unge på jeres alder. Måske fordi de er bange for at blive voksne.

Men hvis I tror, at man bliver spærret inde resten af livet, så er det ikke rigtigt. Se på Maria Hirse fra tv. Hun klarer sig fint«, siger Carl Albertsen og nikker hen mod hylden, der rummer en række bøger med personlige skildringer fra folk, der har haft en psykisk sygdom inde på livet.

»Hvis jeg fortæller, at 500.000 danskere er ramt af psykiske sygdomme, hvad siger I så? Og det er faktisk lavt sat. Til enhver tid er der alene 200.000, der lider af depression«, fortsætter Carl Albertsen.

Tallene overrasker eleverne og får mumlen til at brede sig.

I tre dage holder PsykiatriFondens informationsbus i skolegården på Mårslet Skole syd for Århus. Formålet er at give eleverne indblik i, hvad det vil sige at være psykisk syg, og dermed fjerne skræmmebilledet af, at en indlæggelse nærmest er lig med det hvide snit.

9.a er på besøg, fordi klasselærer Lisbeth Lemvigh forbereder et forløb om psykiske sygdomme.

»Flere af eleverne har fortalt åbent i klassen om, at de har psykisk syge i deres familie. Den slags talte vi ikke om, da jeg gik i skole. Jo mere eleverne lærer om at være syg i sindet, desto mere åbenhed skaber vi«, siger Lisbeth Lemvigh.

Kaos bag facaden

Psykiatribussen skal ikke alene åbne for et tabu. Den fungerer også som en håndsrækning til elever, der dækker over, at der hersker kaos i deres hoveder, fortæller bussens anden underviser, socialrådgiver Lisbeth Koefoed Jensen:

»Man kan ikke leve et godt liv, hvis man bruger alle sine kræfter på at holde sig oprejst. Vi sætter ord på de problemer, mange børn og unge lever med, og det kan forhåbentlig gøre det mere naturligt at drage omsorg for hinanden«.

Men det er svært at vide, hvad man stiller op med sit indre kaos.

»Alle har humørsvingninger, men hvornår er det slemt nok til, at man skal til psykolog?« spørger en pige.

»Det vigtigste er, at I ikke går med problemerne selv. Derfor er det ikke sikkert, I skal til psykolog. I kan begynde med at tale med én, I stoler på. Det kan være jeres forældre, en lærer eller måske sundhedsplejersken«, svarer Carl Albertsen.

Eleverne bliver enige om, at det vil være bedst at gå til en voksen. Men hvis man har det så dårligt, at man ikke selv kan tage initiativet, er det rart at få hjælp af en ven, mener Carl Albertsen.

»Det er godt at gøre sig klart, hvilken voksen man vil gå til. Det kan for eksempel være den faster, man snakker godt med«, siger han.

Elever følges til dørs

Eftersom mange psykiske sygdomme bryder ud i ungdomsårene, bør folkeskolens ældste elever vide, at de ikke må holde det for sig selv, hvis kaos tager over i deres hoveder, mener socialrådgiver Lisbeth Koefoed Jensen.

»Behovet er større, end mange lærere måske forestiller sig. Der kommer tit elever efter undervisningen, som vil snak­ke om noget af det, vi taler om i bussen. De fortæller, at sådan har de det også selv, men de har aldrig fortalt det til nogen. Det er vores opgave at vise dem på vej. Eleverne betror sig til os, og det må vi følge til dørs«, siger Lisbeth Koefoed Jensen.

Hun og Carl Albertsen tilbyder ikke selv at behandle eleverne, men de er opmærksomme på, at de sætter tanker i gang hos dem.

»Vi skal ikke diagnosticere, men vi vurderer, om et problem er så stort, at der skal hjælp til. Vi hjælper gerne en elev med at snakke med læreren eller med at ringe til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Vi er væk næste dag, så vi kan ikke bare efterlade eleverne med nogle ord om, at de skal søge hjælp«, siger Carl Albertsen.

Det er næppe alle elever, der giver sig til kende. Derfor gør de to undervisere meget ud af at fortælle eleverne, hvor de kan læse mere om de forskellige sygdomme, og hvor de kan søge hjælp.

»Vi snakker også med lærerne om, at de skal være ekstra opmærksomme på eleverne efter vores besøg. Derfor skal de deltage i undervisningen, så de ved, hvad vi har talt om. Bussen er ikke en vikartime«, understreger Carl Albertsen.

Psyken sidder i hjernen

I bussen skal eleverne diskutere, hvad det vil sige at være psykisk sund, men først fortæller Carl Albertsen, hvor psyken sidder.

»Herinde«, siger han og slår sin pegefinger mod tindingen.

»Den består af tanker og følelser, men den påvirker også kroppen. Tænk på, hvordan I sveder i hænderne, når I skal til eksamen«.

Ifølge eleverne er man psykisk sund, når man har overskud, selvtillid og stoler på sig selv.

»Det handler også om at føle sig tryg i sin familie og blandt vennerne også selv om man kommer til at gøre noget dumt«, tilføjer en pige.

Inden 9.a forlader bussen, slår Carl Albertsen en tyk streg under, at langt de fleste unge er sunde og raske.

»Alle kender en snert af at føle sig utilpas, at man ikke gider stå op en morgen, eller at man altid skal tjekke, om man har låst døren. Det er der ikke noget galt i, men når man er psykisk syg, har den slags tanker taget magten fra én. Det gør det svært at leve et normalt liv, og derfor har man brug for hjælp«.

folkeskolen@dlf.org

Psykiatribussen er på turné i Danmark. Til jul har den været af sted i to år, og den kører også i 2004.

Bussen er et rullende klasseværelse, et minibibliotek og et udstillingssted. Den har plads til 30 elever ad gangen og har to fuldtidsansatte medarbejdere, der har erfaring både med psykiatri og med at undervise. De benytter sig blandt andet af video og pcer med adgang til hjemmesiden www.tabu.dk, hvor eleverne kan læse om psykiske lidelser og typiske følelser hos unge.

Til udgangen af januar kører bussen primært i Århus Amt, til foråret i Nordjyllands Amt og i efteråret 2004 i Viborg og Ringkøbing Amter. PsykiatriFonden forsøger desuden at skaffe penge til, at bussen kan komme til Sjælland i 2005.

Det er gratis at få bussen på besøg, og den kan bestilles via hjemmesiden www.tabu.dk

Unge fra Vesterbro Ungdomsgård har indspillet filmen »Skizo historien om en pige der blev sindssyg«.

Den 55 minutter lange film bygger på en autentisk historie og er beregnet til folkeskolen. Den kan både lånes på landets amtscentre for undervisning og anskaffes gratis til eje på Center for Undervisningsmidler i Københavns Kommune, telefon 3268 7418. Læs mere om filmen under fanebladet sanggruppen på www.vesterbro-ungdomsgaard.dk