En fagbog, man hygger sig med? Med fare for at lyde som en hellig fagtosse mener jeg, at bogen, som har fokus på den omorganisering og udvikling, der sker i ungdomsårene, er særdeles velskrevet og aktuel for alle, der arbejder med eller har en relation til unge. Det er en kunst at formidle stof, der omhandler hjernens neurobiologiske udvikling og de konsekvenser, det får for unges måde at føle, tænke og handle på, på en måde som opleves læseværdig, relevant og lavpraktisk (ja, det er vi en del, der sætter pris på).

Bogen har afsæt i nyeste forskning, hvor forfatteren formår at foretage en fin kobling til den virkelighed, som mange professionelle (især pædagoger og lærere) kan genkende - og ikke mindst forældre til teenagere. Jeg har allerede anbefalet bogen til en del, når jeg har lagt øre til deres faglige og personlige sukken over julegløggen.

Hvorfor er unge ikke til at drive i seng om aftenen, og hvorfor er de som limet til sengen om morgenen? Hvorfor spiser man mere, når man er træt? Hvad skyldes de kraftige følelsesudbrud, øget negativitet og det til tider totalt manglende overblik hos en del unge? Kan de ikke bare tage sig sammen? Har lektier overhovedet nogen effekt, og hvis de skal have en berettigelse, hvordan kan de så udformes?

Uden at afsløre svaret argumenterer forfatteren overordnet set for, hvor vigtigt det er, at vi som voksne anerkender, at "unge er næsten børn, ikke næsten voksne"! Ikke mindst derfor er det vigtigt, at voksne indser vigtigheden af at fungere som "administrerende direktører" for de endnu ikke færdigudviklede ungdomshjerner.