»Vi er inde i en motivationskrise. Vi har to usunde ydergrupper. I den ene er eleverne overmotiverede og lider af stress, og i den anden ende er eleverne stået helt af og gider slet ikke skolen. I dag er der for få, der har et afbalanceret forhold til skolen«.

Hvorfor er der blevet færre af dem i midtergruppen?

»Det kan der være mange forklaringer på. Men en af de vigtige årsager er, at vi har fået en præstationskultur. Nogle kalder det ligefrem en perfektionismekultur, hvor vi arbejder efter nogle ydre ting, og hvor det gælder om at være succesrig og perfekt på alle livets områder. Det rammer skolen, hvor man for alt i verden skal have gode karakterer og udtalelser«.

Hvad betyder det for elevernes læring?

»Man kan sagtens få gode karakterer, uden at man lærer særligt meget. Hvis man kun går til eksamen for at få 12, kan man have glemt det hele igen dagen efter. Hvis man omvendt går til eksamen, fordi man synes, at det er spændende, så kan man nogle gange huske det resten af livet«.

Hvad får man som lærer ud af at læse bogen?

»Lærerne møder hele tiden elever, der står i de her ydergrupper. Det er noget, man virkelig diskuterer ude på skolerne. Og der er også kommet nogle tiltag. Der er jo skoler, hvor man har fået dispensation for prøveregler, og politikerne på Christiansborg er også i gang med at skære ned på antallet af bindende mål, hvilket giver friere rammer for at lave en interessant undervisning«.

Er der nogle få huskeregler, som det kan være godt at have i baghovedet som lærer, når vi snakker motivation?

»For det første er det vigtigt at huske på, at motivation er noget, der kan skabes. Når vi sættes i nogle situationer, hvor vi kan arbejde med nogle ting på forskellige måder, så opdager vi, at noget, vi ellers troede var kedeligt, faktisk kan være spændende. Det andet, vi skal huske, er, at man skal diskutere med kollegerne og eleverne imellem, hvad det er, der er motiverende, og hvordan vi bevæger os i retningen af det, der motiverer os«.

I bogen nævner du et eksempel, hvor en elev ved navn Sidse håber på at blive journalist eller fotograf, og derfor får hun lov til at filme og interviewe i natur/teknologi, mens de andre i hendes gruppe gør noget andet. Skal Sidse så altid have lov til at agere journalist?

»Nej, det er helt umuligt. Men det handler om, at læreren varierer undervisningen, så man en gang imellem kan ramme elevernes styrker og tage højde for, hvordan de er som personer. Og selv om Sidse gik rundt med et videokamera, skulle hun også arbejde med de faglige ting og være med til at skrive en rapport. Men hun fik på den måde en lidt anden vinkel på faget og kunne pludselig se pointen med det. Så det kan være en øjenåbner, at man nogle gange indretter undervisningen efter de enkelte elever«.

Du nævner også en observation, du har gjort dig i Finland, hvor lærerne ofte fortæller eleverne, at skolen kun arbejder med »vigtige ting«, »meget vigtige ting« og »ekstremt vigtige ting«. Hvorfor er det en god ide?

»Hvis vi i hverdagen siger, at det er prøverne og afgangsbeviset, der er det vigtige, så bliver det omdrejningen for motivationen. Derfor tror jeg, at det er en god ide at sige, at fagene og skolen er det vigtige i sig selv. Det handler om at fortælle, at skolen er vigtig for deres liv«.

Du beskriver, at den stærkeste form for motivation er det, man kalder den indre motivation, som kan sammenlignes med forelskelse og kærlighed. Kan man forvente, at særlig mange elever får det sådan med noget fagligt?

»Ja, det vil jeg sige. Men igen kun en gang imellem. Når man en gang imellem kan lave forløb, hvor det bliver op til eleverne selv at undersøge, hvordan en fugl kan flyve, og om man ligefrem kan lave et apparat, som kan flyve ligesom en fugl. Det kan få den indre motivation frem, så de ikke tænker på, at de skal have fantastiske karakterer. Men vi kan ikke undvære den ydre motivation. Det vil være utopisk at tro, at vi kan have en skole, der alene bygger på indre motivation«.

Hvad skal man så gøre, når man har læst bogen?

Det smarteste, man kan gøre, er at diskutere indholdet med sine kolleger. Hvordan kan vi rumme de her forskellige ydergrupper i samme klasse? Som med alt andet på det pædagogiske område er der ikke nogen lette løsninger, men bogen kan bruges som inspirationskilde.