Skældud er magtmisbrug - og det hjælper ikke

Læreren/pædagogen

Den voksne oplever eleven forstyrre undervisningen, måske for tredje gang i dag og for 20. gang denne uge. Det opleves som en trussel mod lærerens autoritet. Et område i hjernen kaldet amygdala bliver aktiveret. Her vurderes det ubevidst, om situationen er farlig, og da hjernen ikke kan skelne mellem en sabeltiger og en otteårig, vil kroppens stressresponssystem aktiveres. Stresshormonet kortisol frigives i kroppen. Kortisol trænger ind i hjernen, hvor det blandt andet hæmmer den voksnes evne til at føle empati. Læreren eller pædagogen skrider til sin automatreaktion: skældud.

Eleven, som får skældud

Når eleven bliver skældt ud, bliver hjernens amygdala aktiveret. Her vurderer barnet ubevidst, om situationen er farlig. Det vil den ofte være, for skældud fra en stærkere person er forbundet med risiko for eksempelvis udstødelse. I menneskets urtid var udstødelse fra gruppen livsfarligt, så hjernen har udviklet sig til at reagere på den trussel ved at aktivere kroppens stressresponssystem.

Det betyder, at stresshormonet kortisol frigives i kroppen. Hvis det forhøjede kortisolniveau ikke nedbringes, er det skadeligt, da barnets nervesystem overbelastes. Kortisol trænger ind i hjernen, hvor det hæmmer evnen til at fastholde opmærksomheden og afkode andre de næste tre til fire timer.

Eleven, som overværer skældud

Elever, der overværer en anden elev blive skældt ud, vil have samme neurologiske respons som den elev, der bliver skældt ud, dog i mindre grad. Det skyldes nerveceller kaldet spejlneuroner, som hjælper med til, at man kan sætte sig i andres sted. Derfor får eleven det selv lidt som den elev, der bliver skældt ud.

En ond cirkel for barnet

Når barnets stressresponssystem aktiveres, og niveauet af Kortisol stiger, vil barnet miste sin evne til at bruge de funktioner, der hører til i hjerneområdet præfrontal cortex  - det gælder blandt andet empati, langsigtet planlægning, impulsstyring og overblik. Fordi kortisolniveauet ikke stabiliseres før efter tre til fire timer, er der stor risiko for, at barnet i den tid igen opfører sig uhensigtsmæssigt - og dermed får mere skældud.

Det bliver en ond cirkel, som nedbryder barnets selvregulerende funktioner, og efterhånden vil kortisolreguleringen bryde sammen. Barnet får et kronisk belastet nervesystem, som medfører, dels at barnet hurtigt reagerer negativt eller uforudsigeligt, dels har svært ved at aflæse andre. Barnet vil let føle sig krænket, have negative forventninger til andre, være anspændt og hidsig.

Sådan kan du hjælpe barnet

Når børn tilsyneladende overreagerer på små ting, skyldes det ofte længere tids belastning af nervesy­stemet, som har bragt barnet i konstant alarmberedskab. Mere skældud vil kun gøre belastningen værre. Barnet har brug for at blive beroliget. For at barnet igen skal få adgang til disse funktioner, skal det føle sig tryg. Her er det helt afgørende, at den voksne ikke går i diskussion med barnet, men i stedet beroliger det.