Thomas går i 5. klasse, og lærerne oplever ham ofte som urolig og ukoncentreret. I en matematiktime, hvor eleverne skal samarbejde i grupper, forstyrrer han så meget, at det er svært for læreren at gennemføre undervisningen. En forsker foretager observationer i klassen og får øje på, at Thomas forsøger at tage del i både gruppens arbejde og den samtale, der udvikler sig blandt klassekammeraterne, men han bliver ofte overhørt af de andre. Jo mere han bliver ignoreret, jo mere forstyrrende bliver han. 

“Det er helt centralt i skolens arbejde, at vi bliver bedre til at kigge med eleverne frem for på eleverne”, fortæller lektor Christina Holm Poulsen, som er forfatter til bogen “Elevernes perspektiver”, hvor eksemplet med Thomas findes. Hun er uddannet lærer og underviser i dag på læreruddannelsen på professionshøjskolen UC Syd. 

I situationen med Thomas må læreren selvfølgelig korrigere hans adfærd, men hvis man alene gør det, bliver det vanskeligt at ændre elevens uhensigtsmæssige adfærd, pointerer Christina Holm Poulsen: 

“Skal hans handlinger ændres, må man forholde sig undersøgende og nysgerrigt til, hvorfor Thomas gør, som han gør. Hvis man kigger på en elev, kan man hurtigt komme til at konkludere noget om eleven, men man risikerer ikke at få øje på, hvad elevens handlinger hænger sammen med”. 

“Det kan være svært at forstå, hvorfor en elev for eksempel bliver ved med at larme og forstyrre undervisningen. Når vi kigger med eleven, kan vi få blik for, at elevens handlinger er begrundet i det, der sker i skolen, og det, der er på spil i en klasse. Så giver elevens handlinger mening, og vi kan blive opmærksomme på, hvad der skal justeres på for at forbedre elevernes deltagelses muligheder. Vi får øje på andre sammenhænge og på ting, vi kan udvikle og forbedre i vores skolepraksis”. 

Anmeldelse: Se på skolen med eleven

Hvad vil en lærer for eksempel kunne få øje på, når hun kigger med eleven?

 “Fællesskaberne ser ud til at stå i front, når man ser på, hvad der har betydning for eleverne. Her er det vigtigt at sige, at det ikke kun er eksistensen af fællesskaberne eller antallet af dem, som har betydning. At være en del af et fællesskab handler ikke alene om at være sammen med andre. Nogle gange kan vi tro, at et barn, der for eksempel går til fodbold, naturligt er en del af fodboldfællesskabet, ligesom en elev er en del af klassefællesskabet i sin klasse. Men oplevelsen af at være en del af fællesskabet knytter sig til muligheden for at tage del i og bidrage til det, eleverne er sammen om. Det var det, Thomas ikke kunne i gruppearbejdet i matematiktimen”. 

Kan en lærer observere sine egne elever?

" Det kræver ikke særlig viden at foretage observationer fra et elevperspektiv, så lærere kan sagtens gøre det selv, hvis de får mulighed for det. Og finde tiden til det. For eksempel kan en anden overtage undervisningen, mens man selv foretagerobservationer. Det kan også være en lærerkollega eller anden samarbejdspartner, der iagttager undervisningssituationer og samspil, mens man selv underviser. Som lærer vil man selvfølgelig allerede vide noget om konkrete elever og situationer, men hvis vi tager udgangspunkt i, at der er noget, vi ikke ved, kan vi bedre forholde os åbent og nysgerrigt”.

Det lyder som noget, der kræver tid?

 “Ja – og det kalder på, at skolerne drøfter, om man kan organisere sig på nogle måder, så der er tid til, at læreren kan foretageobservationer. Det kan være som en del af co-teaching eller den understøttende undervisning. Man kan for eksempel beslutte, at man ikke holder et møde om en elev, uden at der først foreligger nogle observationer”. 

Men så bliver det let endnu en opgave, der skal presses ind i et i forvejen stramt program?

 “Jeg kan godt forstå, hvis man som lærer kan få oplevelsen af, at man får endnu en opgave lagt på sine skuldre. Jeg har selv været lærer, så jeg kan sagtens genkende, at det hele tiden handler om at prioritere i skolens mange og komplekse opgaver. Med min bog vil jeg dog gerne pege på, at det er både relevant og nødvendigt at inddrage elevernes perspektiver på skolens arbejde. Fordi vi dermed kan lære noget om pædagogisk indhold og om, hvilken retning det er meningsfuldt at udvikle skolen i. Vi kan få øje på forhold, som vi fra et voksent perspektiv måske ikke ser eller oplever som vigtige. Vi kan blive opmærksomme på, hvilke dele af undervisningen der fungerer, og hvilke vi må udvikle og forbedre. Når lærere inddrager elevernes perspektiver, understøtter de ikke alene elevernes indflydelse på eget liv. De kan samtidig træffeklogere beslutninger på baggrund af de indsigter, de har fået. Elevernes perspektiver kan vise vej til nye handlinger”. 

DLF-medlemmer kan gratis downloade “Elevernes perspektiver“ af Christina Holm Poulsen som e-bog eller lydbog via “Min side“ på dlf.org. Bogen er led i bogserien “Pædagogisk rækkevidde” udgivet af Danmarks Lærerforening i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag og Frie Skolers Lærerforening. Bøgerne skal formidle forskning og give undervisere ny faglig viden, som dekanbruge i deres praksis