Sjov, sved og læring er det overordnede tema for idrætstimerne på Rantzausminde Skole i Svendborg. Skolen er en af kommunens syv idrætsskoler og har en linjefagsuddannet idrætslærer på hvert klassetrin.

»Vi kan mærke, at eleverne er blevet meget bedre rent motorisk på de tre år, Svendborgprojektet har kørt«, fortæller idrætslærer og -koordinator på skolen, Lars Nissen.

»Vi oplever glade og friske børn, og deres bedre motorik betyder, at vi for eksempel kan spille langbold og volley med dem tidligere, end vi ellers har kunnet. Samtidig er det en stor tilfredsstillelse for os lærere, at vi har fået tid til at gå i dybden med at give børnene grundfysiske og grundmotoriske redskaber, så de bliver bedre til de forskellige idrætsgrene«.

Han fortæller, at de første par måneder oplevede lærerne, at eleverne blev mere trætte. Men så blev de vant til de ekstra idrætstimer.

Rantzausminde Skole har valgt at have hele timer i stedet for lektioner. Så de involverede klasser har en time dagligt med idræt.

De svage elever er med

»De gode er fortsat gode i idræt, men det interessante er, at vi har hævet bundniveauet. Vi har fået flere motorisk stærke elever«, siger Lars Nissen.

Han fortæller, at en forælder til et barn, der havde en negativ indstilling til idræt, nu bedre kan være med, fordi hun har fået en bedre grundmotorik, og det betyder, at eleven bedre kan lide at bevæge sig.

»Jeg tror, det har indflydelse på resten af skoledagen. De andre lærere fortæller, at eleverne er mere friske og motiverede«, siger Lars Nissen.

Skolen har bevægelsestimer, hvor det er andre end idrætslærerne, der står for undervisningen. Det betyder, at eleverne løber en matematikopgave eller løber stjerneløb og læser forskellige opgaver ved posterne.

Næsten ingen undskyldninger

Det er heller ikke let for eleverne at komme med en undskyldning for ikke at deltage i idrætten. Hvis en elev har glemt træningstøj eller håndklæde, har skolen rent tøj og håndklæder til udlån. Hvis en pige har menstruation og ikke mener, at hun kan deltage i dagens aktivitet, så finder man en anden form for bevægelse, som hun kan lave. Og en elev med forstuvet hånd kan gå på rullebånd.

Lars Nissen er glad for, at det fortsætter de næste tre år. Han havde håbet, at 7.-klasserne kom med, men det skete ikke.

1.200 børn fra 0.-6. klasse på syv skoler deltager i Svendborgprojektet, der begyndte i 2008. De syv skoler kaldes idrætsskoler, og eleverne her har seks lektioner idræt om ugen. Det begyndte med 0.-4. klassetrin, men er udrullet til 6. klasse nu. Projektet blev oprettet, i forbindelse med at Svendborg blev Team Danmark Elitekommune.

70 lærere og pædagoger har fået en uddannelse på 40 timer i Aldersrelateret Træningskoncept fra Team Danmark.

700 af eleverne er blevet målt og scannet to gange. En større gruppe forskere følger projektet med løbende observationer, målinger og sms-kontakt til forældrene. Mange ph.d.-afhandlinger og bacheloropgaver vil komme i løbet af de næste år med resultater fra Svendborgprojektet. Der er 500 elever fra fire kontrolskoler i kommunen involveret.

Idrætsskolerne er Rantzausminde Skole, Sundhøjskolen, Centerafdelingen Sundhøjskolen, Gudme Skole, Gudbjerg Skole, Lundby Skole og Vester Skerninge Skole.

Svendborgprojektet koster kommunen 5,3 millioner kroner om året. Dertil kommer skolernes egenfinansiering. Desuden kommer 24 millioner kroner fra forskellige fonde.

- Eleverne på idrætsskolerne har nedsat risiko for type II-diabetes med 45 procent.

- De får stærkere muskler, bedre fysisk form og motorik.

- De har lavere risiko for rygproblemer.

- De får færre skader per idrætstime.

- BMI kan ikke bruges til at bestemme fedme hos børn. Metoden overser cirka halvdelen af de fede.

- Fedme er relateret til manglende fysisk aktivitet.

- Overvægtige har størst risiko for overbelastningsskader.

- Seks ugentlige lektioner idræt har en markant sundhedsmæssig effekt. Ballerupprojektet viste, at fire ugentlige lektioner ikke gav en markant effekt.

Kommende forskningsresultater vil blandt andet se på fysisk aktivitets indflydelse på læring, fysisk aktivitets indflydelse på mobning og den sundhedsøkonomiske effekt i kommunen.