45 minutter med bevægelse om dagen er en gave til alle, der har det godt, når de er nede i kroppen. Hvis man springer ind i aktiviteterne med selvfølgelighed og evner at få kroppen til at arte sig, som den skal, og som legen foreskriver, så er det jo den rene svir.

Men hvad nu hvis bevægelse og idræt er forbundet med nederlag og oplevelsen af at mislykkes med det, som klassekammeraterne kan helt naturligt? En undersøgelse af børnehaveklasseelevers motoriske evner fra 2011 viste, at 15 procent af børnene har motoriske vanskeligheder. I en klasse på 28 sidder der altså i gennemsnit 4,2 elever, som er motorisk udfordrede.

»Elever, der har dårlige erfaringer med at bevæge sig, fordi de ikke magter det rent fysisk eller motorisk, bliver jo bare endnu mere marginaliserede ved at gå på en idrætsprofilskole. Og vi har udsigt til en ny skolereform, hvor alle skal bevæge sig 45 minutter om dagen, og det vil i endnu højere grad udstille de børn, som har svært ved at følge med. Vi risikerer at få en kæmpe gruppe børn, der bliver marginaliseret, hvis ikke man sørger for, at de får forudsætningerne for at være med«, siger Tenna Terney.

Hun er idrætskoordinator på Valhøj Skole, der som nævnt er idrætsprofilskole og derfor allerede har været nødt til at tænke på hele elevgruppen i en hverdag med meget bevægelse. Derfor har de på skolen haft fokus på at løfte 0. klasses-elever med motoriske udfordringer i et særlgt forløb med test og træning af elever med motoriske vanskeligheder.


Styr på kropsspænding

»Man ved fra forskningen, at det ikke bare er noget, eleverne vokser fra. I hvert fald ikke dem med de største vanskeligheder - der skal noget målrettet til«, siger Tenna Terney. Hun sammenligner det med læsning eller andre områder, hvor man med en fokuseret indsats løfter en gruppe elever, så de kan være med på niveau med deres jævnaldrende klassekammerater.

Ud over ambitionen om at løfte eleverne, så de får mere ud af idræt og bevægelse, har der også fra skolens side været opmærksomhed på, hvad dårlig motorik betyder for det faglige udbytte i de øvrige fag.

»Hvis man ikke har styr på sin kropsspænding eller -balance, kan det være utroligt svært at sidde på en stol. Og hvis man skal kanalisere al sin opmærksomhed hen på bare at sidde på stolen uden at skvatte ned, så er det klart, at man ikke får noget som helst ud af det, der foregår«, siger Tenna Terney.

Før skolestart

Valhøj Skole har altså ikke manglet argumenter for at sætte fokus på elevernes motorik - men hvad er det så, de rent faktisk har gjort?

Første fase handlede om at finde ud af, hvilket motoriske niveau eleverne ligger på. Det arbejde startede allerede før sommerferien, hvor forældre og skolefritidsordningspædagoger, der jo fik eleverne allerede fra maj, skulle svare på en række spørgsmål om hver enkelt elev: Kunne de cykle, sparke til en bold i bevægelse eller knappe en knap - cirka 30 spørgsmål målrettet til de fem-seksårige. Derudover observerede pædagogerne børnenes motoriske niveau i to måneder inden sommerferien.

»Pædagogerne gav den tilbagemelding, at det har været spændende at se på børnene gennem de motoriske briller. Og fortalte at de lærte børnene at kende mere grundigt og på en anden måde end normalt«, siger Tenna Terney. Ti børn blev taget ud til yderligere screening, og ni blev tilbudt en plads på efterårets motorikforløb. Og otte 0.-klasseelever endte med at være med til de 12 uger med intensiv motoriktræning, der løb hen over efteråret.

Ud over en evaluering, der generelt viser fremgang, har også tilbagemeldingen fra pædagoger og børnehaveklasseledere været, at eleverne er gået frem.

»De kan se fremgang i undervisningssituationen. Eleverne er blevet mere rolige og kan for eksempel sidde med opgaver alene«, siger Tenna Terney og fortæller om en dreng, der før forløbet havde en meget svag motorik:

»Forældrene har fortalt, at han pludselig kan gå ture uden at blive forpustet og uden at give op fra starten, når de skal ud ad døren. Skolefritidsordningspædagogerne fortæller, at de aldrig tidligere har set ham være med til idrætsaktiviteter, han trak sig altid, men efter det her forløb har de observeret ham løbe og spille fodbold med de andre drenge og være med til de andre aktiviteter«, fortæller hun.

Næste trin for skolen bliver at klæde lærerne på til fortsat at have fokus på motorikken, men de har ifølge Tenna Terney også kunnet se fidusen i det. For det er dem, der skal »høste frugterne« i undervisningen.