Starten med den nye 9. klasse var ikke alt for god.

Ikke blot måtte idrætslærer Line Thorius fra Bohrskolen i Esbjerg melde sig syg og lade en vikar overtage den første idrætslektion med eleverne. Senere samme dag kunne vikaren melde tilbage, at kun én elev mødte op til undervisningen omklædt. I alt otte elever mødte op. Resten dukkede ikke op.

"Den dag lå jeg godt nok og var frustreret over, hvad det var for en klasse, jeg havde overtaget. Der gik masser af tanker gennem mit hoved om, hvad jeg skulle stille op", beretter Line Thorius, der er en erfaren idrætslærer. Hun efterlyste hjælp og idéer i en stor Facebook-gruppe for idrætslærere med 2.600 medlemmer. Og flere bød ind med forslag til, hvad hun skulle gøre.

"Husk dem på, at idræt er et udtræksfag til prøven!", lød ét råd på Facebook.

"Informér ledelsen. Tryk på pyt-knappen. Herfra kan det kun gå fremad", lød et andet.

En tredje skrev:

"Jeg plejer at bruge første modul i idræt til at fortælle dem om prøven samt vise dem en eksamensvideo fra Youtube. Det plejer at være en øjenåbner" - efterfulgt af en smiley.

Og så var der hende, der anbefalede: "Vent med ledelsen. I den alder er det vigtigt at få en god dialog med børnene". Handlekraftig klasselærer Og det var netop den vej, Line Thorius efterfølgende forsøgte sig. Men inden da tog hun allerførst fat i 9.-klassens klasselærer - og det betalte sig også.

"Hun er handlekraftig og skulle tilfældigvis have forældremøde dagen efter, så hun sagde, at hun lige ville tage det med forældrene dér. Så hun appellerede til forældrene om, at de simpelthen skulle huske at tjekke deres børns tasker om morgenen og se, om de har idrætstøjet med", fortæller Line Thorius.

"Det var sindssygt vigtigt med den opbakning fra klasselæreren, og forældreopbakningen er sindssygt vigtig", tilføjer hun.

Dansk Skoleidræt: Sæt idræt og bevægelse øverst på skemaet nu 

Samtidig droppede hun i første omgang overvejelserne om at køre en lidt hårdere linje ved at true med, at idræt er et eksamensfag med karakterer.

"Jeg tror, at jeg landede på, at jeg gerne vil have, at eleverne har en indre motivation for at have idræt. Så jeg startede med, at vi skulle have fokus på at have det sjovt og etablere et fællesskab om at have idræt. Jeg arbejder med at have gode relationer, have aftaler, kunne kigge hinanden i øjnene og sige, 'hey, du skal huske dit tøj næste gang'. Jeg vil tale med dem og ikke til dem. Og nogle gange hjælper det altså ikke altid at stå og puste sig op over for de her unge mennesker. Så jeg startede med at fortælle om mine forventninger - bl.a. om, at de er klædt om og deltager", siger Line Thorius. Eleverne fik muffins I stedet for at sende eleverne ud på en opvarmningsrunde på 800 meter gennemfører hun nu en anden slags opvarmningslege, som eleverne synes er sjove - fx katten efter musen eller to-og to-øvelser.

"Og nu kører det faktisk ret godt med den her klasse. Det ser faktisk ud til at være lykkedes. Sidste gang kørte jeg faktisk over i centret og købte muffins til dem. Og jeg er blevet bekræftet i, at det med den gode relation - det fungerer. Det er meget vigtigt. Og så det med at tage fat i tingene og håndtere dem med det samme og ikke lade stå til. Så nu møder de op, de har tøj med, og de deltager", siger Line Thorius.

Men hun påpeger også, at nogle af eleverne generelt kan have svært ved at presse sig selv og giver op, så snart sveden springer, og det bliver lidt hårdt. Elever i dårlig form "Mange børn kan ikke løbe en kilometer. De er for stillestående. Men i idrætsundervisningen kan alle jo være med. Og jo, det skal være sjovt - men de må også gerne give den gas. Og der er nogen børn, der stopper, så snart de møder udfordringer", siger hun.

Og den slags lærerudfordringer har hun stadig rigeligt af. For selv om det nu går rigtig godt med idrætsundervisningen i hendes 9. klasse, har hun stadig udfordringer med at få alle elever i en anden klasse til at deltage i idræt.

"På den årgang er der nogen, der ikke har været med i idræt endnu. Så har de undskyldninger omkring vaskemaskinen, så har deres lillesøster gemt deres tøj - vi hører alt muligt. Og det hænger også sammen med, at her mangler vi forældreopbakning", fortæller Line Thorius.

Så nu regner hun med, at hun skal "et par trin op ad stigen" i sine reaktioner i forhold til det, der var nødvendigt med 9.-klassen. "Så kan de svede i deres cowboybukser" "Jeg skal have fat i deres klasselærer, og jeg skal også ind og have fat i de enkelte forældre. Og måske skal vi bare sige, at alle deltager i idræt, uanset om de har tøj med eller ej. Så kan man svede i sine cowboybukser og måske synes, at det er lidt træls, og så kan det være, at man tager joggingbukser med næste gang".

Hun overvejer også andre initiativer for at få eleverne i gang med idrætten - fx om det kan være nødvendigt at kalde det ulovligt fravær, hvis eleverne dukker op til idræt uden idrætstøj.

"Nogle af dem er slet ikke kommet i gang efter corona. De har siddet derhjemme i hulen. Men sagen er jo også, at de jo ikke er uddannelsesparate, når de ikke kan møde op til idrætsundervisningen og deltage".

Men samtidig understreger hun igen, at det er vigtigt for hende at være tydelig over for eleverne, så de også ved, hvad hun forventer af dem.

"Forventningsafstemningen er vigtig. De skal vide, at jeg forventer, at de prøver at gøre en indsats", siger Line Thorius.

Nyt idrætstilbud skal få pulsen op hos de ældste elever