De kommende skolebørn på Valhøj Skole er allerede igang med den motoriske træning. Det fortsætter til efteråret.
Foto: iStock
Skole indfører motorisk træning og test af alle nye elever
Eleverne skal blive læringsparate, rustes socialt og gøres klar til en skolegang på idrætsprofilskole, derfor vil Valhøj Skole i Rødovre i næste skoleår have ekstra fokus på motorikken.
fakta om projektet
Projektet er et samarbejde mellemValhøj Skole og SFO samt børnefysioterapeuter i Rødovre kommune.Projektet er opdelt
i 4 faser:
Fase 1 - april 2013
Forældre og ansatte informeres om indsatsen. Emnet er motorikkensbetydning for børns udvikling samt vejledning i at ud-
fylde spørgeskemaer på børnene. Spørgeskemaet er en del afMovement ABC-2, der er en motorisk test, som anvendes til
at identificere og vurdere et barns motoriske udvikling inden foraldersgruppen 3-16 år.
Fase 2, maj - juni 2013
Forældre og pædagoger i SFO´en udfylder spørgeskemaer på alleelever i kommende 0. klasse 2013-2014. I denne periode vil
der være almen motorisk træning med fokus på bevægelse og leg foralle før skole børn, 3 gange ugentlig i SFO en.
Fase 3, august - december 2013
På baggrund af spørgeskemaerne identificeres de elever, der skalgennemføre en individuelt motorisk test. Testen gennemfø-
res i SFO´en og varetages af fysioterapeuter ansat i Rødovrekommune, Rie Wium og Kamilla Friis. På baggrund af de indivi-
duelle testresultater og spørgeskemaer opdeles alle elever i tregrupper (ingen/lette/sværere motoriske vanskeligheder). Alle
elever fordeles på motorikhold med specifik træning 1-2 gange omugen i 12 uger.
Fase 4, december 2013
Gruppen, der blev testet i fase 3, gennemfører en re-test efter 12uger for at måle en eventuel udvikling.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvis en elev ikke har alderssvarende motorik, udløser det en række problemer. Både i forhold til idræt og selve bevægelsen, men det stopper ikke der.
"Forskning viser, at motorik er koblet sammen med læring i skolen. Vi vil gøre eleverne motorisk alderssvarende. Så de bliver læringsparate og rustet til at klare sig socialt", siger Tenna Terney, idrætskoordinator på Valhøj Skole i Rødovre til folkeskolen.dk. Skolen er idrætsprofilskole og det er en del af den profil, der har fået dem til at satse på motorisk træning.
Ifølge skolen har mindst seks procent af alle skolebørn motoriske vanskeligheder i en sådan grad, at det har betydning for deres læring og sociale udvikling. Motoriske vanskeligheder er derudover ofte associeret med lavt selvværd og emotionelle vanskeligheder. En stor dansk undersøgelse baseret på sundhedsplejerskers journaldata på knap 8.000 børn i hovedstadsområdet dokumenterer, at næsten hver tredje barn har motoriske problemer, når de begynder i skole.
Ny undersøgelse: Eleverne vil have mere bevægelse i undervisningen
Idræt rammer ikke alle Det er en selvstændig pointe, at motorikken trænes og leges bedreind for eleverne i et andet forum end den traditionelle idrætsundervisning.
"Idræt rammer ikke alle elever og slet ikke dem, som ikke er motorisk alderssvarende. De skal have noget træning, der retter sig specifikt mod dem og foregår på deres niveau og i små hold", siger Tenna Terney.
Elever, der har svære motoriske udfordringer skal træne to gange om ugen, mens elever med lette udfordringer skal træne en gang om ugen i 12 uger. Træningen skal foregå i efteråret, og til december er det planen at eleverne skal testet igen for at
få afklaret om og i hvor høj grad, eleverne har rykket sig.
Skolens SFO er vigtig samarbejdspartner i projekte, og har allerede fra 1. maj, hvor de kommende skolebørn begyndte, været i gang med den motoriske træning.
"Det er vigtigt at understrege, at når vi taler om motorisk træning, så er formålet at udfordring, sjov, leg og bevægelse går hånd i hånd. Træningen består af aktiviteter og lege, der opfylder dette samt stimulerer og træner motorikken", udtaler Andreas Rasmussen, afdelingsleder i idræts-SFO'en Det Hvide Hus i et materiale, skolen har udarbejdet om projektet.
Dårlig motorik kan ende med mobning