"Hvis jeg flytter nålen, så har jeg lært det", "Når jeg bliver blå, så ved jeg, at jeg kan gøre sådan for at blive grøn" eller "Det er en stor ting, at du i en pause kan gå op og flytte din nål".

Eleverne skal i dag kunne følge med i alt fra egen læring, eget humør og eget energiniveau - og det er i høj grad eleverne selv, der laver vurderingerne.

De seneste års velfærdsreformer har nemlig betydet et øget fokus på motivation, lyder det fra professor i socialpsykologi ved DPU, Aarhus Universitet, Dorthe Staunæs.

"I folkeskolereformens policy papers står der, at man skal give eleverne lyst til læring. Det interessante er så, hvordan det bliver omsat til praksis i form af forskellige motivationsredskaber, som skolerne udvikler og tager i brug. Data gør nemlig tit mere, end de viser. Og de ikke-intenderede effekter kan være alt fra stolthed og beundring til misundelse og mistrivsel", siger Dorthe Staunæs.

Forskere: »Motivation« skal nytænkes 

Hun forsker i de motivationsredskaber, som skolerne tager i brug for at vække elevernes lyst og engagement. Og ifølge professoren kan der overordnet skelnes mellem to typer af motivationsredskaber.

"Groft sagt er der hårde og bløde motivationsteknologier. De 'hårde' går på monitorering af, hvordan eleverne præsterer og forbedrer sig, som vi eksempelvis ser det med Synlig Læring, mens de tilsyneladende 'bløde' arbejder på organiseringer og stemninger som veje til motiverende læringsmiljø", siger hun.

Vær opmærksom på læringsbarometrene

Dorthe Staunæs tiltrådte for godt en uge siden som professor (tidligere har hun været profesor MSO, dvs. med særlige opgaver, red.), og i sin tiltrædelsesforelæsning satte hun fokus på de lærings'barometre', man finder på en del skoler.

Barometrene ser ofte forskellige ud fra til klasse til klasse. Men tanken er den samme. Man vil gerne synliggøre elevernes fremskridt, og synliggørelsen skal gøre det muligt at tale om udviklingen samt motivere dem til at stræbe efter at blive endnu dygtigere.

Hattie: Synlig læring giver mærkbare resultater i Skanderborg 

"Der er mange gode intentioner i det, og det muliggør en sammenligning over tid for eleverne i form af 'hvor var jeg før?', 'hvor er jeg nu?' og 'hvor vil jeg gerne hen?' Men det muliggør også sammenligninger mellem eleverne, og det er her, der kan være uventede mekanismer", siger hun.

Ifølge Dorthe Staunæs kan de ugentlige sammenligninger nemlig føre til en usund konkurrence eleverne imellem. "Konsekvensen kan være, at læringsbarometrene ikke kun skaber overblik eller beundring blandt eleverne. Faktisk kan misundelse blive den bærerende drivkraft i stedet for lysten til at vide noget mere om et emne eller egne opsatte mål".

Læringsbarometre rammer hårdere end karakterer

Hun understreger dog, at der ikke er en lineær sammenhæng mellem anvendelsen af læringsbarometre og graden af mistrivsel eller misundelse blandt eleverne.

"Jeg mener ikke, at der per se er elever, som render rundt og er misundelige, fordi de har tegnet et læringsbarometer, men det er vigtigt at have fokus på, at teknologien kan skabe muligheden for at misundelse kan opstå".

"Min påstand er, at den motivation, der bliver skabt faktisk ikke altid bygger på følelser, vi genkender som gode som engagement eller stolthed, men på følelser, vi plejer at tænke som ubehagelige", siger hun.

Data-skole: Synlig læring og feedback skal hæve niveauet i Grindsted 

Hvad er forskellen på at bruge de her lærings'barometre' og at give eleverne karakterer?

"Den afgørende forskel er, at det er eleverne selv, som konstruerer og vedligeholder vurderingen, og det sker via en kropslig deltagelse".

"Det gør, at det bliver mere kropsliggjort og identitetsskabende. Du kan i højere grad ryste en karakter af dig, fordi det er nogle andre, som tildeler den dig. Men når du selv står for vurderingen, så bliver du på en helt anden måde vævet ind i det. Så det binder dig i højere grad, når du hele tiden skal vurdere dig selv", fortæller hun og forklarer, at selve bevægelserne i forbindelse med markeringen af deres fremskridt har en helt særlig betydning.

"At forbedre sin læringsscore på et læringsbarometer er i bogstaveligt forstand et håndværk, hvor eleverne udfylder templates og bevæger nåle. Og når der sker en læring, markeres det samtidig med, at eleverne flytter deres nål", siger hun og fortsætter.

"Management kommer af det latinske manus, altså hånd. Management handler netop om at håndtere. Her handler det om at håndtere sig selv. At lede sig selv. Og igennem hånden at have føling med det. Foruden hånd og følesansen er synssansen også aktiveret. Man skal se, at man flytter sig. Man skal se farverne, der skifter fra rød, over gul til grøn, og det 'plugges' mere eller mindre direkte ind i selvforståelsen".

Snak bestemte redskaber i stedet for bestemte elever

I sin forskning er Dorthe Staunæs stødt på en 5.-klasse. Her var læringsbarometret opbygget som en trappe med portrætter af eleverne placeret på trin på trappen. Målet var at få sit portræt op på øverste trin.

"Det kan godt være, at eleverne går all in i begyndelsen, men spørgsmålet er, om de bliver ved, hvis de står i stampe på nederste trin, og hvis det er de samme, der står dernede. Måske motiveres man i begyndelsen af håb, men vender ryggen til, når tvivlen nager og håbet slukkes for øjnene af alle de andre".

Konference: Computerspil i undervisningen øger motivation og trivsel 

Hvordan skal skolerne være opmærksomme på de her mulige negative konsekvenser?

"I første omgang handler det om at få øje på, at når vi bruger data, så gør det mere, end det viser. Det betyder ikke, at vi ikke må røre ved det og skal lægge det væk. Men vi skal tænke over, hvad det er, vi også kommer til at sætte i gang".

"Jeg tager misundelse op, fordi det er et enormt godt eksempel. Misundelse er ambivalent, for det er en forudsætning, at du beundrer nogen eller noget, og det kan jo være fint. Men når det kammer over i den ondartede misundelse, så kan det blive til følelser af mindreværd og opgivenhed, til drillerier eller mobning børnene imellem".

"Det kan endda ende med, at man vil hævne sig på eller fjerne dem, der står højere oppe på listen. Eller at man giver helt op og melder sig helt ud af spillet og siger 'I må ha' det! Og jeg må videre!'", siger hun og kommer med et råd.

"Så måske er det selvteknologierne og synliggørelseselementerne i motivationsredskaberne, der skal tjekkes for. Skaber de mistrivsel og sætter dårlige betingelser for de sociale relationer eleverne imellem? Som ledelse og lærere må man have føling med det modsætningsfyldte i de teknologier, man benytter. Man bliver nødt til at lede på effekterne af sin egen ledelse og træffe etiske afgørelser, om det er, det værd".