»Palle, mangler vi lysenergi?«

»Ja, kom med den«.

7. klasse på Strøbyskolen syd for Køge er i gang med biologi i bevægelse. De har fundet grønkorn i blade, studeret dem i mikroskoper, og nu er de ved at beskrive processen i fotosyntesen.

Lærer Brian Skaaning Jacobsen har sendt eleverne rundt på legepladsen for at finde sedler, hvorpå elementer af fotosyntesen er beskrevet. Eleverne skal stå på række med sedlerne i den rigtige rækkefølge. Palle samler ind for gruppen, og sedlen med lysenergi kan bestemt bruges.

På klatrestativerne står elever og læser, nogle løber rundt for at finde den seddel, de mangler, før andre snupper den. De fleste er i aktivitet. Kun en pige i højhælede sko står ved bordet og venter, mens hun spejler sig i vinduerne. De andre vender let svedige tilbage.

Fotosyntesen er repetition for klassen.

Eleverne danner også en dna-streng, og Brian leger det enzym, der »lyner« strengen op.

»Om 30 sekunder ruller en tsunami ind. I skal overleve nu - alle, der står på noget over én meter, overlever«, siger Brian Skaaning Jacobsen, og eleverne løber op på klatrestativet.

Det handler om at få bevægelse ind i undervisningen, mener han. Det har han skrevet speciale om i pædagogisk psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, hvor han i år er blevet kandidat.

Motion giver friske elever

»Skolen som institution bør få flere til at bevæge sig«, mener han.

»Vi har et meget inaktivt samfund, hvor børn bliver kørt i biler og sidder mange timer ved computeren hver dag. Vi har mange hjælpemidler i dagligdagen. Det ideelle er en halv times morgenmotion og så et godt måltid med rugbrød eller havregryn og noget drikkelse. Derefter undervisning. Så er eleverne friske de næste tre-fem timer«.

Brian Skaaning Jacobsen mener, at det er en investering, som politikerne burde tage på sig.

»Hvis vi ser ud i fremtiden, er det en investering«.

Fysisk bevægelse har altid interesseret ham, fordi det gav ham en god fornemmelse.

»Fodboldtrænere og idrætslærere gav mig meget i min barn- og ungdom. Nu har jeg undervist i 15 år - også i AKT - og jeg har anvendt meget bevægelse. Det er tydeligt at se, at det giver noget«.

»Jeg tror, man får mere ud af undervisningen, når flere sanser er med i arbejdet. Jeg kan godt blive bekymret, hvis man skærer i idrætsundervisningen, for så tror jeg, at udgifterne til specialundervisning vil stige«, siger han.

Bedre resultater og trivsel

Til specialet har han testet grupper af elever, der havde morgenmotion, og grupper uden. I matematiktest var der en fremgang i antal af rigtige besvarelser i motionsgrupperne. Især på 4. og 7. klassetrin og størst hos de elever, der ikke normalt er særligt fysisk aktive. Kun 1.-klasserne viste ingen fremgang, og Brian Skaaning Jacobsen mener, at det kan skyldes, at de yngste elever er mest aktive i forvejen.

Han har også givet eleverne et spørgeskema, og her fortæller de fleste, at de har haft det godt med morgenmotionen. 4. klasse følte sig mere friske og veloplagte, og det sociale klima blev forbedret.

I 7.-klasserne svarer stort set alle drenge, at de gerne vil være mere fysisk aktive i skoletiden, og tre fjerdedele af pigerne er enige.

En gruppe ADHD-elever har også deltaget, og de har et stort udbytte af den fysiske aktivitet. Gruppen scorede meget højt i deres opgaver i de uger, hvor de havde motion.

Bliv fortrolig med at svede

»Mange synes, det er ubehageligt at blive forpustet og svede. Derfor er det vigtigt at blive fortrolig med det tidligt«, siger Brian Skaaning Jacobsen.

Han mener, at spil som Stratego med mennesker som brikker og faneleg, hvor det gælder for to hold om at få flest faner, er bevægelse, som kan få selv de mest bevægelsesangste og svedangste med. Fordi konkurrencen driver dem. Det virker socialt, og så fremmer det frigivelse af endorfiner og dopamin, hvilket gør hjernen vågen og påvirker ens følelse af velvære.

»I de 15 år jeg har været lærer, har elevernes kondital været faldende, men nu er det på vej op igen, fordi man er bevidst om, at bevægelse er godt«, siger Brian Skaaning Jacobsen.

Han har mange bud på undervisning med bevægelse. Man kan arrangere løb med poster, hvor man skal løse opgaver. Man kan måle og bygge i matematik i naturen og skabe forhindringsbaner og spille eller lege, mens man lærer. Man kan bygge ord med kroppen og stave med bogstavsfliser. Eller som her i en af hans 7.-klasser, hvor eleverne sammen bygger en dyrecelle og en plantecelle og forklarer, hvilken del af cellen den enkelte er. En er en mitochondrie, cellens energikraftværk, en er cellekernen, og flere danner cellevæg i en plantecelle.

»Det handler om at få eleverne i gang, tænke bevægelse ind i undervisningen og ikke lade smartboards styre alt«, mener han.

Læs mere på wisemovement.skysite.dk