Rettighedsskoler er et globalt fænomen og i Danmark er der omkring 50 af dem. Lærer Charlotte Rørbøl er lærer på Langelinieskolen, hvor de foruden et elevråd også har et rettighedsråd med omkring ti elevrepræsentanter. Eleverne sender en ansøgning om at komme med i rettighedsrådet.

"Børns rettigheder bør jo bestemt være noget alle skoler arbejder med, og det tænker jeg også, at alle gør. Men det betyder noget at have ekstra fokus på rettighederne. Hvis man fx får en vejledende kanon, kan det være med til at give nogle gode diskussioner og det kan give arbejdet med rettighederne liv", siger Charlotte Rørbøl.

For selv om alle arbejder med børns rettigheder, så betyder det måske ikke, at man går ind i Børnekonventionen og taler om emner i den.

"Børnekonventionen er vigtig, og at børnene bliver undervist i den. Det kunne være med i sådan en vejledende kanon. Nogle rettigheder skal jo fortolkes. Hvad betyder det fx at børn har ret til selv at bestemme over deres egen krop? Og at børn har ret til et privatliv? Betyder det, at barnet har ret til at have et eget værelse? Det er emner, der skal tolkes på. Det skal man tale med eleverne om", siger Charlotte Rørbøl.

Et regeringsudspil, Børnene først, som netop er fremlagt, indeholder foruden en vejledende kanon af centrale tekster om børns rettigheder også indeholde etablering af Unicef-rettighedsskoler tæt på boligområder på ghettolisten. Regeringen ønsker også at give mulighed for at tilbyde anbragte børn et forlænget udviklingsforløb på gymnasier og erhvervsskoler, hvis man vurderer at der er et behov for det.

Charlotte Rørbøl mener, at børn godt kan have en basal viden om deres rettigheder, men netop Børnekonventionen - at der er nedskrevne rettigheder dér - kender mange børn ikke umiddelbart til.

"En kanon kan være en fin vej at gå, hvis det betyder en opprioritering af emnet og en mulighed for en god samtale".

Her er skoleinitiativerne i regeringens børneudspil: Fokus på etniske minoriteter

Et fælles sprog

På Langelinieskolen står rettighedsrådet blandt andet for en tryghedsvandring på skolen. Her kan elever fortælle, hvis de synes, der er utrygge steder. Hvis man fx kan se ind på toiletterne eller andet, der kan gøre nogle utrygge. Så er rettighedsrådet ansvarlig for at se på problemet.

"Børns rettigheder er en del af vores profil, så vi sætter det øverst på dagsordenen", siger Charlotte Rørbøl.

Folkeskolens formålsparagraf taler jo blandt andet om åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Kan man ikke sige, at disse værdier netop giver basis for at diskutere børns rettigheder og at det derfor allerede er en del af folkeskolen?

"Jo, men når man har en formålsparagraf, så er det også vigtigt, at man bliver ved med at besøge den og sørge for at det arbejde får liv, og det kan en vejledende kanon være med til. Jeg kan huske diskussionerne om dansk- og historiekanonen. Det var gode diskussioner om indholdet. Så kunne man tale om, hvorvidt der skulle være flere kvindelige forfattere med i kanonen eller om det er vigtigt at Jellingstenene er med", siger Charlotte Rørbøl.

Hun fortæller, at det at være rettighedsskole har skabt et fælles sprog på skolen. De har fået en slags grundlov, der ligger i alt arbejde. De taler om, at man også arbejder med børns rettigheder i Finland og i Marokko og om hvad ligheder og forskelle kan være. På et tidspunkt havde Langelinieskolen besøg af græske lærere, der overværede seksualvejledning hvor de talte om kvindens cyklus.

"De fortalte, at det var forbudt at undervise i den slags i Grækenland. Og det giver så anledning til diskussion".

Lærer: Kanon om børns rettigheder kan være god ide