Tiårige Sebastian udgiver bog nummer to

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kik på de truede dyr, og sæt pris på dem, mens de endnu har deres gang på jorden. Det er Sebastian Sejer Juul Hansens budskab i hans nye bog »Kik-kik på dyrene«. Bogen handler om Anton, der rejser rundt for at se truede dyr fra hele verden. Sebastian har lavet et hul til Antons ene øje gennem hele bogen, så læseren ser verden igennem Anton. Det er tiårige Sebastians anden bog. Den første skrev og tegnede han på 2,5 timer på sin bedstefars kontor, og succesen blev så stor, at Danmarks vel nok yngste forfatter nu også kan læses i Tyskland.