Anmeldelse

Du er ikke alene

Sorg er kærlighedens pris

Noveller for børn om at miste skrevet af gode børnebogsforfattere. Kan varmt anbefales.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fire noveller med tab af et nært familiemedlem som fælles tema. Fælles er også, at sorg er kærlighedens pris. Novellerne handler derfor lige så meget om kærlighed som om sorg.

Fakta:

Titel: Du er ikke alene

Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen, Kirsten Sonne Harild, Ida-Marie Rendtorff, Merlin P. Mann

Illustrator: Rasmus Jensen, Jan Solheim, Leo Scherfig, Otto Dickmeiss

Pris: 30

Forlag: @ventures, Kompetencecenter for e-læring

Fire moderne børnebogsforfattere har givet sig i kast med opgaven, og alle har skrevet et nærværende og brugbart bidrag. Novellerne er velskrevne, rørende, sjove og i forskellige genrer, blandt andet fantasy.

Fint er det, at novellerne beskriver forskellige sorgreaktioner. Især lægges der vægt på, at novellernes hovedpersoner får hjælp til at tage afsked med den døde og finder håb til at komme videre med deres liv.

Ingen bliver ladt alene i novellernes univers, og det skal heller ikke ske i læsning af novellerne. Børn og voksne skal læse dem sammen, dels fordi de er lidt lange, dels fordi novellerne giver et godt udgangspunkt for samvær og samtale.

Novellerne kan varmt anbefales.