OK24
Forhandlerne med Mona Striib og Michael Ziegler i spidsen har stået foran pressen og fortalt om lønstigninger og rekruttering og et godt resultat trods uenigheder. Men der er stadig lang vej til, at overenskomsten træder i kraft, og lønstigningerne rent faktisk kommer på lønsedlen hos den enkelte lærer.
Foto: Karen Ravn
De tre store forlig er i hus: Her er næste skridt i lærernes forhandlinger
Efter forlig i både stat, kommuner og regioner kan forhandlingerne om lærernes særlige krav for alvor gå i gang. Læs om, hvad der sker i de kommende uger.
"Generelle lønstigninger på 5,74 procent i 2024. 4 procent fra 1. april plus 1,74 procent fra reguleringsordningen 1. oktober. Det betyder, at en gennemsnitlig lærers månedsløn stiger med cirka 2300 kr. i år".
Sådan lød det fra lærerformand Gordon Ørskov Madsen lørdag eftermiddag til Folkeskolen, da der var pressemøde med trætte forhandlere i KL-Husets forhal.
Men nej, det betyder ikke, at overenskomsten er vedtaget - det betyder ikke engang, at forhandlingerne er forbi.
Efter en søndag til at sove ud mødte fagbevægelsens forhandlere mandag op hos Danske Regioner, og tirsdag faldt en aftale plads for det sidste offentlige arbejdspladsområde, regionerne.
Nu skal der så forhandles på de specifikke overenskomstområder. Det betyder, at tiden er kommet til de sidste armlægninger mellem KL's og lærernes forhandlere om alle de særlige krav på lærerområdet.
Det handler bl.a. om:
- yderligere lønsforbedringer
- lærerstartsordninger
- fornyelse af praktikaftalen
- seniorrettigheder
- aftalte vilkår for efteruddannelse
Først når de forhandlinger er overstået, tegner sig det totale billede af den overenskomst, som man som medlem af Lærerforeningen skal tage stilling til.
Tidsplanen
I køreplansaftalen for årets forhandlinger hedder deadlinen den 29. februar, så det bliver formentlig omkring den dato, at forhandlingerne når i mål. Når først deadline nærmer sig, tager forhandlerne soveposer og tandbørster med til møde, og så forhandles der igennem, og forhandlingerne kan strække sig ind i marts.
Efter en helt ekstraordinær aftale indgået som en del af trepartaftalen overtager Forligsmanden derefter alle aftaler på det kommunale og regionale område, også selvom parterne ind til videre ser ud til at kunne nå til enighed uden hjælp.
Forligsmanden sætter alle forligene sammen til én fælles mæglingsskitse, som så sendes til godkendelse hos arbejdstagere og arbejdsgivere, en såkaldt sammenkædning.
Der gennemføres en vejledende afstemning blandt de statsansatte medlemmer, og derefter er det Lærerforeningens hovedstyrelse, der tager endeligt stilling til resultatet. Lærernes stillingtagen til de kommunale og regionale overenskomstresultater foregår ved urafstemning blandt medlemmerne.
Men i år havner lærerstemmerne altså i en samlet pulje med alle de andre godt 600.000 ansatte i kommuner og regioner. Ved et samlet ja er overenskomstforliget vedtaget, overenskomsterne træder i kraft, og de aftalte lønstigninger med videre kan udmøntes. Ved et samlet nej kan der blive storkonflikt i de danske kommuner og regioner.
Men selv i fredelige år falder det hele sjældent i hak før den 1. april, hvor den gamle overenskomst officielt udløber. Den løber dog i praksis videre, til en ny er trådt i kraft. De aftalte lønstigninger kommer så med tilbagevirkende kraft, når det hele er på plads.
