12 elever var der kun, da Nordøstamager Skole i 2019 for første gang slog døren op for nye børnehaveklassebørn. Da Camilla Krogh Jensen begyndte som børnehaveklasseleder på skolen i 2020, var der 20 elever i børnehaveklassen.

”Året efter havde vi 22. I år har vi haft 24-25 elever, og efter sommerferien ser det ud til, at vi får 26 eller 27 i klassen”, siger Camilla Krogh Jensen.

Hun har altså i den grad erfaring med, hvad antallet af eleven i børnehaveklassen betyder for undervisningen. Fordi skolen hele tiden vokser, stiger både antallet af klasser og antallet af elever i hver klasse. 

I år har politikerne på landsplan sænket klasseloftet fra 28 til 26, men for Camilla Krogh Jensen ser det altså alligevel ud til, at hun skal have det største antal elever i børnehaveklassen, hun har prøvet. Da hun gik på sommerferie, var der indskrevet 26 børn i hendes klasse, mens hendes to kolleger stod til at få 27 i hver klasse, hvilket vil kræve en kommunal dispensation.

Står alene med mange børn

Ud over børnehaveklasselederen har hver klasse på Nordøstamager Skole ofte en pædagogstuderende tilknyttet, og så har hele årgangen én resursepædagog tilknyttet.

Klasseloft

Nu må der højst være 26 børn i børnehaveklassen – se om din kommune holder reglen

”Så har vi samarbejdspartnere i KKfoen (skolefritidsordningen i København, red.), som er med en dag om ugen. Men vi kommer en stor del af tiden til at stå alene med de her børn, og det har vi måttet fortælle forældrene”, siger Camilla Krogh Jensen og peger på, at det betyder noget for det enkelte barn, når der kun er én voksen i klassen. ”Den store ændring for børnene er behovsudsættelse. For måske skal jeg lige hjælpe syv andre børn, før jeg hjælper den ottende”.

Klasseloft på 26 er en fordel

Camilla Krogh Jensen mener, at 26 elever er mange, men at det stadig gør en stor forskel, om der er 26 eller 28 elever i klassen.

”Vi har virkelig meget fokus på at arbejde med trivslen og klæde dem på til at gå i skole og lære dem, hvad det vil sige at skulle være mere selvhjulpen. Så det betyder noget, om der er to færre”.

”Alle kommer med hver deres personlighed, og nogle har mere med i bagagen end andre, så dem bruger jeg tid på. Så er der dem, der bare følger med og bare pakker sammen, de får ikke så meget tid. Og så er der, dem, der bare går langs panelerne, altså de elever, der bare gør, hvad man skal. Dem bruger jeg meget lidt tid på”.

Men det er ikke kun børnehaveklasselederens tid, som bliver lettet, hvis der er færre elever.

”Det at få to børn mere ind i en klasse betyder meget. Det betyder meget for energien i klasserummet, hvor meget eleverne rent faktisk fylder. Der skal møbler og pladser til børnene. Vi kan ikke lave de samme ting. De sociale lege skal vi måske rykke ud af lokalet, fordi der er flere møbler, der skal rykkes og flere børn, der skal være med i en rundkreds”.

”Flere elever kan også betyde, at dem, som har brug for tryghed hos en voksen må stå på række foran den voksne”.

”Flere børn gør det sværere at komme på tur. Normalt siger jeg, det skal vi nok klare. Men der er stor forskel på at have 20 børn med i offentlig transport og have 26 børn med. Den skal jeg lige sluge. Men jeg tænker, jeg nok klarer den på en eller anden måde”.