Klik på kortet i teksten og se, hvor der bliver oprettet flere børnehaveklasser som følge af sænket klasseloft.Survey, kort og grafik: Jesper Knudsen og Rasmus Fahrendorff/ foto/Getty: Johny Kristensen
Nu må der højst være 26 børn i børnehaveklassen – se om din kommune holder reglen
I år bliver klasseloftet sænket til 26 elever i børnehaveklassen. En rundspørge viser, at de nye regler har ført til flere børnehaveklasser mange steder i landet.
I 24 kommuner ud af 86 kommuner kommer der flere børnehaveklasser i folkeskolerne i år, som en konsekvens af, at klasseloftet fra dette skoleår sænkes fra 28 til 26 elever
Annonce:
I alt bliver der
oprettet 45 ekstra børnehaveklasser rundt om i landet som konsekvens af den politiske aftale fra 2022, hvor folkeskoleforligskredsen for
første gang i 30 år sænkede klasseloftet i folkeskolen.
Aftalen betyder, at der fra dette skoleår er et klasseloft i
børnehaveklassen på 26, men at kommunerne kan give
dispensation til et klasseloft på 28. Næste år gælder loftet både børnehaveklasse og 1. klasse, og fra august 2026 også 2. klasse.
Forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov
glæder sig over, at de ændrede regler faktisk får betydning for antallet af elever
i børnehaveklasserne.
”Mange steder rammer elevtallet ikke loftet i dag, så vi havde
faktisk en tvivl om, hvor stor betydning ændringen ville have. Det ser ud
til, at der kommer færre børn, der skal gå i meget store klasser. Det er rigtig
godt, for megaklasser er som udgangspunkt ikke et godt sted at starte i skole”, siger Regitze Flannov.
Annonce:
Flere kommuner har, allerede inden regelændringerne blev en realitet, lokalt besluttet et klasseloft på 26 eller færre elever.
Det gælder blandt andet for Brønderslev, Rødovre, Hjørring, Lyngby-Taarbæk, Albertslund og Glostrup Kommuner. I Glostrup er der eksempelvis et politisk vedtaget loft på 24, men der kan gives dispensation til 26 elever.
I Frederiksberg Kommune er det som en del af budget 2024 besluttet at tilføre midler til skolerne svarende til, at der fra dette skoleår 2024/2025 højst må gå 24 elever i hver ny børnehaveklasse.
Gladsaxe Kommune bemærker i sit svar på Folkeskolens undersøgelse, at ændringen af klassekvotienten kan få indflydelse på forældrenes mulighed for frit at vælge skole.
Annonce:
Sådan fordeles de ekstra klasser
13 kommuner skal oprette én ekstra børnehaveklasse, som konsekvens af at
klasseloftet sænkes.
Syv kommuner skal oprette to ekstra.
To kommuner opretter tre
ekstra klasser.
Viborg Kommune opretter fem
ekstra klasser.
Aarhus Kommune har oprettet syv ekstra
klasser.
Ønsker flere klasser
Formand
for Børnehaveklasseforeningen Marianne Giannini er glad for, at sænkningen af klasseloftet får
betydning for elevtallet i de nye klasser rundt om i landet.
Disse skoler har fået dispensation
Fem skoler har søgt og fået dispensation til at have 28 elever i en børnehaveklasse dette skoleår:
Ulfborg Skole, Holstebro
Holmebækskolen, Køge
Ølstykke skole, Egedal
Præstemoseskolen, Hvidovre
Rude Skov Skole, Rudersdal
”Det
er altid godt, at der er 45 ekstra børnehaveklasser. Jeg ville ønske, der var
flere skoler, der valgte at oprette flere børnehaveklasser i stedet for at søge
dispensation fra loftet på 26 ”, siger hun.
Selv
er hun ansat på Langelinieskolen i København. Københavns Kommune er en af de
kommuner, der ikke har svaret på Folkeskolens undersøgelse, da kommunen ikke har opsamlet tallene centralt.
Annonce:
Marianne
Giannini fortæller, at på hendes skole plejer der at være fem børnehaveklasser,
men faldende børnetal i lokalområdet betyder, at skolen næste år kun har fire
børnehaveklasser. Og det medfører, at antallet af børn i hver klasse stiger
i forhold til før sommerferien, hvor hun havde 24 elever i sin klasse. Lige før sommerferien tegnede det til, at Langelinieskolen på mandag byder velkommen til to børnehaveklasser med 25 elever, én med
26 elever og én med 27 elever.
”Det
er jo en del flere, end vi har haft de sidste år. Klassestørrelsen stiger,
fordi vi kun får fire børnehaveklasser. Derfor får det ikke betydning for
os, at klasseloftet er sænket”, fortæller hun.
26 er stadig mange
Skolen søgte dog ikke dispensation fra klasseloftet på 26 før ferien, fordi man forventer at kunne overholde loftet på 26, når eleverne faktisk starter i børnehaveklasse på mandag.
Annonce:
På landsplan er der fem kommuner, der i juni oplyste, at de hver har givet en enkelt skole i kommunen dispensation til at optage flere end 26 børn i en børnehaveklasse.
Sådan gjorde vi
Folkeskolen sendte et link til en undersøgelse til samtlige
kommuner i juni. 86 kommuner har svaret på undersøgelsen. Ud af dem svarede 24 kommuner, at de i skoleåret 2024/25 opretter flere børnehaveklasser som
konsekvens af, at klasseloftet er sænket fra 28 til 26. I alt svarer
kommunerne, at der bliver oprettet 45 flere børnehaveklasser over landet. 5 kommuner
svarer, at de har givet en enkelt skole dispensation til et klasseloft på 28 i
det kommende skoleår. Da indsamlingen af svar sluttede i slutningen af juni
måned, kan til- og fraflytninger ændre på det endelige antal.
Men 28 elever i en børnehaveklasse er alt for mange, mener Marianne Giannini.
”Jeg ville hellere have 20 elever i fem klasser. Men det ville udhule skolens økonomi, så jeg har forståelse for, at det ikke bliver sådan”, siger hun.
Hun mener, at det er nødvendigt, at klasseloftet sænkes yderligere på landsplan.
”Man kan ikke negligere, at der er kommet flere udfordringer i skolestarten, og derfor er det en god idé at sænke yderligere”, siger Marianne Giannini.
”Hvis man har 20 elever i klassen, så kan man bedre nå rundt til alle de elever, også til dem, der ikke hele tiden kræver det.. For nogle år siden ville jeg sige, at 24 elever er helt perfekt. Men nu er der mange flere udfordringer blandt eleverne, så nu vil jeg faktisk sige, at 20 er den bedste størrelse, og selv der kan det faktisk være et problem at være alene med klassen”.