Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Kære Niels Christian Sauer,

Tak for at stille tre vigtige spørgsmål og tak for din vedholdende debat-iver.

1) Du spørger: Hvilke tre kampe, som DLF bør tage, står øverst på din prioriterede liste?

For det første mener jeg ikke, at vi skal kæmpe om den gode skole - jeg mener, at tiden i dén grad er inde til at samarbejde løsningsorienteret om at lave den gode skole med fokus på dannelse, verdensomsorg og fællesskab.

2) Du spørger: Hvad mener du, der bør gøres omkring følgende emner, som ifølge undersøgelser er dem, der fylder mest for medlemmerne? Inklusion, mangel på tid til forberedelse, loft over undervisningstimetallet, kortere skoledage (hvor meget kortere?), klassekvotienter, lønforhold.

De sidste ti år har på mange forskellige måder vist, hvad man ikke skal gøre, så jeg tænker, at tiden er inde til at prøve at vælge de løsninger, der virker.

Regeringens skoleudspil vil jeg vælge at tolke som en åbning til at starte på en frisk.

På Sorø-mødet i 2019 var inklusion på dagsordenen, og alle var enige om, hvad der skulle til for at rette op på alle de problemer, skolen var stødt på siden 2013, hvor inklusionsloven blev indført. Der var så bare ikke politisk enighed om en medfølgende ressourcetilførsel.

Vi har i dag flere børn, der får specialundervisning, end før 2013. For hvis ikke ressourcerne følger med, kan vi ikke lave god skole for alle. Det øger i stedet mistrivsel hos både elever og ansatte. Og det, jeg hører fra kolleger som det største problem, er, at vi ikke kan lykkes med den undervisning og de aktiviteter, vi ved, der er bedst.

Mange steder er det skolelederen, der kommer til at sidde og vælge, hvor midlerne skal bruges - på de få med specielle behov eller på de mange med hver deres behov. Mange to-lærer-timer og holddelingsmuligheder ryger på den bekostning, og mange dygtige lærere og børnehaveklasseledere har smidt håndklædet i ringen og har sagt op.

Vi har brug for investering

Hvis vi er nok kompetente voksne omkring eleverne og har tid til både individuel og fælles forberedelse, tid til forældresamtaler, kan vi klare de fleste udfordringer. Vi kan sparre, dele klassen op i mindre grupper, co-teache og bedre tilgodese børn på hvert deres udviklingsniveau med hvert deres undervisningsbehov. Vi vil have tid til at lytte og tackle problemer i opløbet, så de ikke vokser sig store og være fri for at være nødt til at tage beslutninger, vi ikke kan stå inde for.

Det vil på den lange bane både være en økonomisk og menneskeligt god investering.

3) Du spørger: Skal lærerne selv betale for efteruddannelse?

Med hensyn til lange skoledage er det efter min mening klart bedre for eleverne at have kortere skoledage med gode indholdsrige timer og så have mulighed for lidt mere fritid. Det kræver vist nok bare en budgetlovsændring, da en forkortet skoledag betales af skolen. Så hvis børnene i indskolingen får fri en time før, skal skolen betale for, at pædagogerne har børnene en ekstra time. Sådan er det i hvert fald dér, hvor jeg arbejder. Så det har skolen slet ikke råd til.

Jeg har sammen med hovedstyrelsen i Børnehaveklasseforeningen i flere år haft fokus på at forbedre løn- og arbejdsvilkår for børnehaveklasselederne. Vi er nået et godt stykke, men der er stadig plads til forbedring. Det gode arbejdsmiljø og ordentlige arbejdsvilkår i folkeskolen skal i det hele taget vægtes, så vi kan få flere til at vælge professionen - og få flere forældre til at vælge folkeskolen som det første valg.

Med hensyn til efter/videreuddannelse vil jeg grundlæggende mene, at det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at deres ansatte løbende bliver opdateret uddannelsesmæssigt.

På kongressen blev det vedtaget, at et af OK-kravene skulle være at oprette en uddannelsesfond. Det er jo på en måde så os selv, der betaler for vores uddannelse - men på den anden side vil jeg mene, at hvis vi fortsat vil kræve, at arbejdsgiverne skal betale, som de hidtil har skullet gøre, så bliver det ikke til megen kompetenceløft. I hvert fald ikke for børnehaveklasselederne.

Jeg tror højst, jeg skal bruge en halv hånd for at tælle de uddannelsesforløb, jeg har deltaget i som ansat på skolen i de sidste 27 år.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk