Debat
Marianne Giannini, kandidat til hovedstyrelsen i DLF, svarer på spørgsmål fra skoledebattør Niels Christian Sauer.
Foto: privat
Debat: Kandidat til hovedstyrelsen i Lærerforeningen svarer på spørgsmål fra skoledebattør
REPLIK: Debattør Niels Christian Sauer har stillet tre spørgsmål til kandidaterne til hovedstyrelsesvalget i Danmarks Lærerforening. Kandidat Marianne Giannini har taget imod opfordringen og giver her sine svar.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Kære Niels Christian Sauer,
Tak
for at stille tre vigtige spørgsmål og tak for din vedholdende debat-iver.
1) Du
spørger: Hvilke tre kampe, som DLF bør tage, står
øverst på din prioriterede liste?
For
det første mener jeg ikke, at vi skal kæmpe om den gode skole - jeg mener, at
tiden i dén grad er inde til at samarbejde løsningsorienteret om at lave den
gode skole med fokus på dannelse, verdensomsorg og fællesskab.
2) Du
spørger: Hvad mener du, der bør gøres omkring følgende emner, som ifølge
undersøgelser er dem, der fylder mest for medlemmerne? Inklusion, mangel
på tid til forberedelse, loft over undervisningstimetallet, kortere skoledage
(hvor meget kortere?), klassekvotienter, lønforhold.
De
sidste ti år har på mange forskellige måder vist, hvad man ikke skal gøre, så
jeg tænker, at tiden er inde til at prøve at vælge de løsninger, der virker.
Regeringens
skoleudspil vil jeg vælge at tolke som en åbning til at starte på en frisk.
På
Sorø-mødet i 2019 var inklusion på dagsordenen, og alle var enige om, hvad der
skulle til for at rette op på alle de problemer, skolen var stødt på siden 2013,
hvor inklusionsloven blev indført. Der var så bare ikke politisk enighed om en
medfølgende ressourcetilførsel.
Vi
har i dag flere børn, der får specialundervisning, end før 2013. For hvis ikke
ressourcerne følger med, kan vi ikke lave god skole for alle. Det øger i stedet
mistrivsel hos både elever og ansatte. Og det, jeg hører fra kolleger som det
største problem, er, at vi ikke kan lykkes med den undervisning og de
aktiviteter, vi ved, der er bedst.
Mange
steder er det skolelederen, der kommer til at sidde og vælge, hvor midlerne
skal bruges - på de få med specielle behov eller på de mange med hver deres
behov. Mange to-lærer-timer og holddelingsmuligheder ryger på den bekostning,
og mange dygtige lærere og børnehaveklasseledere har smidt håndklædet i ringen
og har sagt op.
Vi
har brug for investering
Hvis
vi er nok kompetente voksne omkring eleverne og har tid til både individuel og
fælles forberedelse, tid til forældresamtaler, kan vi klare de fleste
udfordringer. Vi kan sparre, dele klassen op i mindre grupper, co-teache og
bedre tilgodese børn på hvert deres udviklingsniveau med hvert deres
undervisningsbehov. Vi vil have tid til at lytte og tackle problemer i opløbet,
så de ikke vokser sig store og være fri for at være nødt til at tage
beslutninger, vi ikke kan stå inde for.
Det
vil på den lange bane både være en økonomisk og menneskeligt god investering.
3) Du
spørger: Skal lærerne selv betale for
efteruddannelse?
Med
hensyn til lange skoledage er det efter min mening klart bedre for eleverne at
have kortere skoledage med gode indholdsrige timer og så have mulighed for lidt
mere fritid. Det kræver vist nok bare en budgetlovsændring, da en forkortet
skoledag betales af skolen. Så hvis børnene i indskolingen får fri en time før,
skal skolen betale for, at pædagogerne har børnene en ekstra time. Sådan er det
i hvert fald dér, hvor jeg arbejder. Så det har skolen slet ikke råd til.
Jeg
har sammen med hovedstyrelsen i Børnehaveklasseforeningen i flere år haft fokus
på at forbedre løn- og arbejdsvilkår for børnehaveklasselederne. Vi er nået et
godt stykke, men der er stadig plads til forbedring. Det gode arbejdsmiljø og
ordentlige arbejdsvilkår i folkeskolen skal i det hele taget vægtes, så vi kan
få flere til at vælge professionen - og få flere forældre til at vælge
folkeskolen som det første valg.
Med
hensyn til efter/videreuddannelse vil jeg grundlæggende mene, at det er
arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at deres ansatte løbende bliver opdateret
uddannelsesmæssigt.
På
kongressen blev det vedtaget, at et af OK-kravene skulle være at oprette en
uddannelsesfond. Det er jo på en måde så os selv, der betaler for vores
uddannelse - men på den anden side vil jeg mene, at hvis vi fortsat vil kræve,
at arbejdsgiverne skal betale, som de hidtil har skullet gøre, så bliver det
ikke til megen kompetenceløft. I hvert fald ikke for børnehaveklasselederne.
Jeg
tror højst, jeg skal bruge en halv hånd for at tælle de uddannelsesforløb, jeg har
deltaget i som ansat på skolen i de sidste 27 år.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk