Til Folketingets Ligestillingsudvalg og Børne- og Undervisningsudvalget i Folketinget

Denne henvendelse angår et evalueringsværktøj som Børne- og Undervisningsministeriet stiller til rådighed for skoler og børnehaver, og som betegnes Sprogvurdering 3-6. Det er et udbredt værktøj til sprogvurdering i begyndelsen af børnehaveklassen, som har eksisteret siden 2011, men der er behov for politisk stillingtagen til om resultaterne  er lovlige i forhold til loven om ligebehandling.

Problemet er at Sprogvurdering 3-6 giver resultater til børn og elever, der er baseret på køn. Det er tydeligt, at testene giver resultater på en måde, der systematisk overser sproglige vanskeligheder hos drenge, og dermed er med til at give drenge i børnehaver og skoler en sårbar sproglig udvikling.

Hvad er Sprogvurdering 3-6?

Sprogvurdering 3-6 består i en række tests til børn forskellige aldersgrupper mellem 3 år og børnehaveklassen. Hver test består i en række opgaver, hvor alle elever i aldersgruppen får samme række opgaver. Et eksempel er deltesten Sprogforståelse, der består i 20 opgaver. Når barnet/eleven har besvaret testen, så har man en rå-score, der kan hedde 15 rigtige ud af 20 opgaver.

Denne rå-score omsættes til et resultat på en 100-skala, når man bruger elektroniske platforme til at afvikle testene. Resultatet på 100-skalaen er dannet ud fra normeringsstudier, hvor elever med samme alder og køn er sammenlignet. Når pædagoger, lærere og forældre kigger på elevresultaterne på de elektroniske platforme, så er det resultaterne på 100-skalaen, de ser.

Diagram 1. Alle elever i dette diagram har 15 rigtige opgaver i samme test, men de har fået forskellige resultater. For at give børnene et resultat på 100-skala, er de blevet sammenlignet med børn på deres egen alder og køn.

Man kan læse resultaterne således;

Det er klart over middel, når et barn på 36 mdr. svarer rigtigt på 15 ud af 20 opgaver.

Det er middel, når et barn på 46 mdr. svarer rigtigt på 15 ud af 20 opgaver.

Diagram 3: Disse børn har også alle 15 rigtige i samme test og er blevet vurderet ud fra alder og køn. Kønsadskillelsen gør, at drenge ligger 10-20 point over pigerne for samme præstation.

To børn på med 15 rigtige:

Dreng 71 mdr. - 36,6 point

Pige 71 mdr. - 19,4 point

Drenge i sproglige vanskeligheder er i risiko for at blive overset ved kønsopdelte resultater.

Får piger og drenge med samme præstation virkelig forskellige resultater ud fra deres køn?

I vejledningen til sprogvurdering 3-6 fremgår det tydeligt, at eleverne bliver vurderet på køn. Det bliver nævnt mange steder:

Sprogvurdering 3-6 vurderer det enkelte barns talesproglige og før-skriftlige færdigheder ved hjælp af en række deltest. Scorerne fra deltestene bliver omsat til en såkaldt normbaseret sprogprofil, der viser det enkelte barns sproglige kompetencer sammenlignet med kompetencerne hos børn på samme alder og med samme køn. (side 7 Vejledning til Sprogvurdering 3-6, Børne- og Undervisningsministeriet 2019)

I alle andre aldersgrupper vurderes det enkelte barn i forhold til en kønsbaseret norm, der er opdelt på måneder. Det vil sige, at resultaterne i den sproglige profil for en dreng på 3 år og 9 måneder viser, hvordan drengen klarer sig sammenlignet med drenge på 3 år og 9 mdr. og så fremdeles. (side 9 Vejledning til Sprogvurdering 3-6, Børne- og Undervisningsministeriet 2019)

Materialet er normeret. Det betyder, at der er fastsat aldersspecifikke og kønsspecifikke normer, så man kan sammenligne resultaterne for det enkelte barn med resultaterne hos børn med samme alder og køn.  (side 10 Vejledning til Sprogvurdering 3-6, Børne- og Undervisningsministeriet 2019)

Sprogvurdering 3-6 er normeret som ét sammenhængende materiale fra 3 til 6 år. Det vil sige, at man både for børn på 3 år, 4 år, 5 år og 6 år kan sammenligne resultaterne for det enkelte barn med resultaterne hos børn med samme alder og køn. (side 11 Vejledning til Sprogvurdering 3-6, Børne- og Undervisningsministeriet 2019)

Percentilscore 10: Barnet har klaret sig lige så godt eller bedre end 10 pct. etsprogede danske børn med samme alder og køn. Barnet er derfor blandt de 10 pct. lavest scorende drenge/piger på samme alder som barnet. Der er 90 pct. børn med samme alder og køn, der scorer højere end barnet. (side 27 Vejledning til Sprogvurdering 3-6, Børne- og Undervisningsministeriet 2019)

Hvorfor bliver eleverne dog vurderet ud fra køn - er det nødvendigt og hensigtsmæssigt?

I vejledning til Sprogvurdering 3-6 finder man en forklaring på forskelsbehandlingen af drenge og piger i beregning af resultat på 100-skalaen.

Grunden til, at der beregnes kønsspecifikke normer, er, at piger gennemsnitligt er foran i den tidlige sprogtilegnelse (Eriksson et al., 2012; Huttenlocher, Haight, Bryk, Seltzer, & Lyons, 1991; Wallentin, 2009). Hvis piger og drenge blev vurderet med en samlet norm, kunne det således betyde, at piger med en for langsom sprogudvikling ikke blev opdaget, og at nogle drenge fejlagtigt ville blive vurderet til at have en for langsom sprogudvikling. (side 27 Vejledning til Sprogvurdering 3-6, Børne- og Undervisningsministeriet 2019)

Er dette en gyldig grund til at forskelsbehandle de to køn?

Jeg har været i kontakt med embedsmænd i Børne- og Undervisningsmininsteriet for at høre ministeriets vurdering af den kønsbestemte resultatberegning i Sprogvurdering 3-6 i forhold til ligebehandlingsloven. Her fik jeg at vide, at det så embedsmændene ikke noget forkert i. De fremhævede, at resultaterne var baseret på forskning, og dermed var hævet højt over overvejelser om ligestilling og ligebehandling.

Hvad siger bestemmelserne i ligebehandlingsloven?

Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Jeg opfatter de kønsopdelte resultater i Sprogvurdering 3-6 som indirekte forskelsbehandling, der stiller drenge ringere end piger, når det handler om at opdage sproglige vanskeligheder i børnehaver og ved skolestart.

Jeg kan ikke se, at bekymring for at pigers sproglige vanskeligheder er en objektiv begrundelse, der berettiger til at vurdere alle børn og elevers resultater ud fra køn. Ville man sætte fokus på pigers sproglige vanskeligheder kunne dette ske ved at opfordre til at holde et særligt øje med lavtpræsterende piger.

Sproget er vigtigt for læring og konfliktløsning, og det er ingen grund til at stille færre forventninger og krav til drengene i børnehaver og børnehaveklasser. Der er ingen tegn på, at drengene overhaler pigerne i folkeskolens ældre klasser, og dermed ingen grund til at tage det roligt, hvis en dreng i indskolingen ikke klarer sig så godt i de sproglige prøver.

Formålet med denne henvendelse

Derfor henvender jeg mig nu til Ligestillingsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget i Folketinget for at høre jeres politiske vurdering i denne sag. Jeg finder det i strid med ånden i det danske samfund og i den danske folkeskole, at vi vurderer de to køn så forskelligt. Ser vi ikke gerne, at både drenge og piger klarer sig godt sprogligt?

Jeg vedlægger en del bilag der består i analyser at resultatmønsteret for elever, der har lige mange rigtige inden for det forskellige deltests i Sprogvurderingen 3-6 i klassetesten i børnehaveklassen. Analyserne bygger på de translate-filer, som Børne- og Undervisningsministeriet stiller til rådighed for firmaer, der ønsker at lave en elektronisk udgave af Sprogvurdering 3-6.

Formålet med denne henvendelse er at bede Ligestillingsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget om at kigge på Sprogvurdering 3-6 og vurdere, og der er behov for at revidere materialet for at bringe det overens med ligebehandlingsloven.

Mange venlige hilsener

Marina Norling