Langt de fleste børn kommer i dag i børnehaveklassen, men fra 2009 er det altså obligatorisk for alle.

"De sidste par procenter er måske lige præcis dem, der har mest brug for det. Men det vigtigste er, at så længe det ikke er obligatorisk, så er det vanskeligere at lave et program for alle. For så kommer der jo nogle og siger, det der har vi ikke haft, så det skal vi have i 1. klasse", siger Bertel Haarder til P3 Nyhederne.

Partierne har forhandlet om et nyt skolestartsforlig gennem hele sidste år. Det har været foreslået, at eleverne i børnehaveklassen skulle have danskundervisning af en lærer fem timer om ugen, og for at holde dette udgiftsneutralt har der været tale om at pædagogerne kunne tage nogle undervisningstimer i indskolingen. I morgen præsenterer partierne et nyt forlig med en obligatorisk børnehaveklasse, men uden obligatorisk danskundervisning.

"Vi har længe ønsket en obligatorisk børnehaveklasse, så det er vi rigtig glade for. Vi havde også gerne set, at der havde været mulighed for danskundervisning af en lærer i børnehaveklassen. Det havde været en styrkelse med et samarbejde mellem pædagoger og lærere, men det kunne regeringen ikke finde finansiering til", siger Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini til folkeskolen.dk.

Børnehaveklassen beholder sit navn og bliver altså ikke en ny 1. klasse.

"Regeringen ønskede at kalde den 1. klasse. Men det ville vi ikke være med til. Det er ret unikt, at vi har en børnehaveklasse i Danmark, som netop ikke er en 1. klasse. Man arbejder med en pædagogik, som gør alle børn skoleparate. Derfor er det vigtigt, at man fastholder, at det hedder børnehaveklasse", siger Christine Antorini.

Lærerne og pædagogerne er godt tilfredse med, at børnehaveklassen bliver obligatorisk, også netop fordi den ikke er gjort til en 1. klasse.

"Børnehaveklassen er den her gode introduktion til skolen, hvor det er en pædagog som børnehaveklasseleder, som børnene har det første skoleår. Og dermed lærer man stille roligt det at gå i skole ved at være i børnehaveklassen. Er der så en enkelt, der er kommet for tidligt i skole, så har man muligheden for at tage to år i børnehaveklassen" siger Anders Bondo til P1 Nyhederne.

Og også BUPL's formand Henning Petersen understreger vigtigheden af, at man fastholder målet med børnehaveklassen som en overgang til skolen, og fastholder at det er pædagoger, der varetager virksomheden.

Fagligheden skal styrkes

Helt uændret bliver børnehaveklassen dog ikke. Der bliver fastsat en ny indholdsbeskrivelse med tilførende trinmål for undervisningen, der vægter styrket faglighed og legende tilgang til undervisningen som integrerede værdier i indskolingspædagogikken. Det har været særlig vigtigt for de konservative og Dansk Folkeparti.

"Alle, der har små børn ved, at nysgerrigheden og lysten til at vide mere begynder meget tidligt. Det behov skal vi imødekomme allerede ved skolestart. Men det er naturligvis helt afgørende, at mødet med folkeskolen motiverer det enkelte barn til den videre skolegang. Derfor skal den øgede faglighed naturligvis være alderssvarende og på børnenes præmisser", siger den konservative uddannelsesordfører Henrik Rasmussen.

Og Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Martin Henriksen håber, at partierne på længere sigt kan blive enige om, at børnehaveklassen i endnu højere grad skal være en del af den egentlige skolegang.

"Det kunne meget vel være, at man havde læsning og danskundervisning i børnehaveklassen. Det sker dog ikke med den her aftale, men vi håber, at der er nogle kommuner, der ad frivillighedens vej vil begynde på det", siger han til DR Nyhederne.

Aftalen skal endeligt godkendes i partiernes folketingsgrupper, før den bliver offentliggjort.