Da den første Pisa-test kom i 2000, sendte resultatet chokbølger gennem Tyskland. Der var på ingen måde tilfredshed med at ligge et godt stykke under gennemsnittet. Det satte gang i en række skolereformer, og det har forbedret skolernes resultater betragteligt.

OECD peger i rapporten 'Strong Performers and Successful Reformers' på Tyskland som et af de lande, resten af verden kan lære noget af. Om det vitterlig er reformerne, der allerede har båret frugt, eller om det alene er Pisa-chokket, der har fået de højtuddannede tyske lærere til at fokusere og hæve niveauet af undervisningen, kan rapporten ikke afgøre. Men den peger på, at det høje niveau i den universitetsbaserede læreruddannelse og den særlige tyske todelte struktur, hvor eleverne i højere grad bliver rustet til at komme ud på arbejdsmarkedet, er vigtige faktorer, som andre lande skal holde øje med.

I toppen af Tysklands resultatliste ligger den tidligere østtyske stat Sachsen, som bliver nævnt i McKinsey-rapporten over skolesystemer, som har forbedret sig markant inden for de seneste ti år, og her har Skolerådet tilbragt de seneste to dage for at se, om der er inspiration at hente for danske skoler.

Mere detaljerede læreplaner giver tid til andet Skolerådet har besøgt ministeriet, en skole og en børnehave. Det, der umiddelbart har gjort størst indtryk på Skolerådets formand Jørgen Søndergaard, er tyskernes evne til at sætte klare mål. "Lærerne fortalte, at et vigtigt element var, at de har fået nye og mere detaljerede læreplaner. De arbejder med meget ambitiøse og klart definerede læringsmål for hvert klassetrin. Det har givet et løft på skolerne".

Kvalitetsmålene er udviklet i samråd med organisationer og interessenter på uddannelsesområdet og forhandlet politisk. Hver skole har ansvar for at udvikle og skræddersy curriculum og undervisnings-metoder ud fra en fælles curricumlum-database. Skoleleder på Vester Mariendal Skole i Aalborg Grethe Andersen, som også sidder i Skolerådets formandskab, tænker også, at vi kan lære noget af den sachsiske tilgang til læreplaner.

 "Som dansk lærer er man jo altid nysgerrig på, hvad der sker med lærernes professionalisme og metodefrihed, når man indfører lærerplaner. Men det her er ikke sådan nogle skrækeksempler på curriculum, hvor alt skal følges time for time. Det er dygtige lærere, der har udarbejdet planerne, og de giver lærerne en basal praksisbeskrivelse af, hvordan man kan nå de mål, man gerne vil, inden for de bestemte områder. Det betyder, at der er fokus på det væsentligste, og at læreren har overskud til alt det andet", siger hun.

Dygtige lærere implementerer reformerne Skolerådet lod sig sidste år inspirere meget af Ontario i Canada efter en studietur dertil sidste år, og de ser flere paralleller til Sachsen.

"Ligesom i Ontario har de brugt meget energi på at ansætte de dygtigste lærere til at implementere de nye fagmål. De er rejst rundt til faglærernetværkene og har fortalt om indholdet af mål og reformer og evalueringer - matematiklærer til matematiklærer og tysklærer til lærer. Det gjorde stort indtryk på mig. Jeg tror meget på, at det er professionerne selv, der skal være med til at indføre nye tiltag", siger Jørgen Søndergaard.

Da Pisa-chokket ramte Tyskland, blev det tydeligt, at der er meget stor forskel på niveauet og kvaliteten af undervisningen i delstaterne, som har hver deres undervisningsminister og skolesystem. Det har Tyskland forsøgt at afhjælpe ved at skabe et samlet evalueringssystem, hvor alle uddannelsesinstitutioner skal redegøre for deres udviklingsarbejde og løbende bliver evalueret på en lang række meget specifikke områder. "Det er grupper på tre lærere, der besøger hver skole og evaluerer efter faste kriterier, så alle ved, hvad de bliver målt på. Det handler først og fremmest om at kunne give skolerne selv en tilbagemelding, så de kam se, hvad de skal arbejde med. Men det giver også ministeriet et samlet billede, så de ved, hvor de skal sætte ind og hjælpe. Det giver god mening", siger Jørgen Søndergaard.

En opdelt skole fra 5. klasse Den tyske skole er gratis ligesom i Danmark og for alle til og med 4. klasse. Men derefter deles børnene op i to eller tre retninger alt efter, hvilken delstat man bor i. I Sachsen starter eleverne med de bedste karakterer allerede fra 5. klasse i det ni-årige Gymnasium, som giver adgang til universitetet. Resten, som er over halvdelen af eleverne, fortsætter i Mittelschule på fem-sejs år, som fører til håndværker- eller kontoruddannelser eller teknisk gymnasium. I den erhvervsrettede skole kan private virksomheder være med til at skabe særlige forløb og linjer, og i de større klasser kan undervisningen være i veksel-forløb med praktik og værkstedsundervisning.

"Vi fik desværre ikke lejlighed til at besøge den skoleform. Vurderingen fra det sachsiske under-visningsministerium var, at det giver et godt erhvervsuddannelsessystem. Jeg går bestemt ikke ind for, at vi skal niveaudele efter 4. klasse. Men jeg synes det er interessant at overveje, at der ikke er fri adgang til gymnasiet. Vi kæmper jo med herhjemme, at man ser ned på erhvervsuddannelserne, det virker det som om, de har mindre problemer med der. Og jeg kan også godt se fordelen ved, at det er mere erhvervsrettet", siger Jørgen Søndergaard.

Grethe Andersen finder det tankevækkende, at de i Sachsen kan skabe så gode resultater med en skolestruktur, som vi afskaffede for mange år siden. "Det minder om det system, vi havde, da jeg var barn. Vi har fundet nye måder at differentiere på og skabe nye strukturer, der skulle kunne forbedre skolen. Men det her tyder på, at det ikke handler om strukturen. Det handler om, at kvalificere undervisningen. Den tyske skolekultur er præget af en ihærdig tilgang til det at gå i skole. Der er høje forventninger til eleverne, og de vil gerne lære. Mine fordomme inden var, at det ville være for styret og struktureret. Det var struktureret. Men mere fordi lærerne har committed sig til, hvad vil det sige at gå i skole og giver tydeligt udtryk for det. Det kan vi godt lære noget af".

Sammenhæng fra vuggestue til gymnasium I Sachsen arbejder man ligesom i Danmark på at skabe et sammenhængende uddannelsessystem fra vuggestue til studentereksamen. Dagtilbuddene blev lagt ind i samme ministerium som skolen i 2009, der er klare læringsmål i børnehaverne og børnene er løbende på besøg i skolen for at lære, hvordan man gebærder sig der.

"Det, børnene lærer i det sidste år af børnehaven der, er det samme som danske børn lærer i børnehaveklassen herhjemme. Det betyder jo, at de i realiteten er startet et år før og får væsentligt flere sko-letimer i sidste ende", siger Jørgen Søndergaard.

"Det gjorde indtryk på mig, at det var et varmt miljø præget af meget klare rammer. Man tør at gå ind og opdrage og stille krav og skabe rammer og struktur. Det, tror jeg, betyder meget for, at børnene virker så harmoniske og ikke virker til at have lige så store konflikter som herhjemme", siger Grethe Andersen.

Hun bed også mærke i, at alle forældre får en folder, når børnene starter i skolen, der fortæller, hvad det vil sige at gå i skole, hvad skolen forventer af forældrene og eleverne.

Måden at lede skolerne på vil Jørgen Søndergaard og Grethe Andersen dog ikke overtage fra Sachsen. Her bruger skolelederen en stor del af deres tid på at undervise, så der er ikke tid til meget andet end koordinering og administration. Pædagogisk ledelse er der ikke overskud til. Og Tyskland er fortsat et af de lande, hvor børnenes socialøkonomiske baggrund spiller meget stor rolle for deres skoleresultater. Deres reformer har altså ikke været i stand til at bryde den sociale arv.