Elever i 3. klasser hjælper til ved skolestart

Skolen begynder i børnehaveklassen

Omkring 54.000 nye elever begynder i disse dage i folkeskolen. På Langelinjeskolen i København stod børnehaveklasseleder Marianne Giannini klar til at tage imod de spændte elever i 0.A.

Publiceret Senest opdateret
”Og hvordan er det nu med at lave fejl her i skolen? Må man det?” spørger børnehaveklasseleder Marianne Giannini. ”Ja”, udbryder flere elever.
Det er vigtigt at afstemme forventningerne med forældrene ved skolestart.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg er mindst lige så spændt som børnene. De skal jo alle helst opleve en fantastisk skolestart", siger børnehaveklasseleder Marianne Giannini.

Hun står foran 0.A's tomme klasselokale. Her gør hun og pædagogmedhjælper August Hallberg de sidste ting klar til den første skoledag.

Jacob Mark: Lad forældre bestemme om deres børn skal skoleudsættes 

Eleverne har mødt deres børnehaveklasseleder, inden de spændte starter deres nye hverdag i skolelivet.

Brobygningen mellem børnehave og skole sker nemlig allerede i foråret på forskellige måder alt efter placering i landet, fortæller formand for Børnehaveklasseforeningen Pia Tine Jessen.

Ifølge hende er brobygningen mellem børnehave, SFO og skole helt essentielt, fordi eleverne bliver trygge omkring skiftet.  Hun er dog bange for at man mister noget af brobyggeriet ved den tidlige SFOstart som har vundet indpas mange steder.

"Jeg er ikke en af dem, der synes, at det er bedst for børnene med den tidlige forårs SFO-start. Man flytter skolen for tidligt ind hos børnene. Jeg er bange for, at den tidlige start giver for mange skift og forskning viser, at mange børn går i stå i skiftet, fordi de mangler trygheden", forklarer hun. I stedet mener hun, at den bedste brobygning sker ved at komme ud til børnene i deres børnehaver, hvor de er i trygge rammer, så man bedst lærer dem at kende.

Hun erkender dog også, at det er større udfordring for store skoler, hvor man modtager børn fra mange børnehaver.

Og det kan lærer på Langelinjeskolen Marianne Giovanini godt genkende.

"På en skole med omkring 1000 elever som her, optager vi børn fra mange børnehaver, og vi kan derfor ikke komme ud og besøge børnene i deres institutioner", siger hun og fortæller, at de i stedet har en besøgsdag inden sommerferien, hvor børnene møder deres børnehaveklasselærer, assistenten og skolepædagogen fra SFO'en. Ligeledes er børnehaverne inviteret til et overleveringsmøde, hvor skolen kan blive forberedt på de børn, der starter efter sommerferien.

"Men fra næste år går vi også over til forårsstart i SFO. Der er fordele og ulemper ved begge modeller, men jeg kan se en mening med det på vores skole, fordi børnene når at blive trygge ved stedet og lære kende hinanden inden skolestart".

Mange og store forventninger skal indfries.

I skolegården får alle børnene farvede T-shirts som matcher den deres børnehaveklasselærer har på, så de kan finde sammen med deres klassekammerater og lidt efter lidt dannes et firfarvet tæppe af børnehaveklasseelever, der står vævet ind blandt forældre. Nogle hopper og løber rundt mens andre holder sig til deres forældre, inden der kaldes til samling på boldbanen lige ud for klasseværelserne.

"Nu skal vi synge", siger musiklæreren efter en kort velkomsttale fra skolelederen og indskolingslederen.

SF kalder minister i samråd om skolestart 

Børnene samles med deres lærer oppe foran forældrene. Forældre og børn synger en skolestartsang, hvor forældre synger en del, mens børnene synger en anden. Eleverne lærer hurtigt teksten udenad, og lyden af børnestemmer fylder gården højere end forældrenes.

Marianne Giannini sidder med 0.A i røde T-shirts og synger med, mens hun hjælper børnene med at gøre fagter som superstar i sidste strofe.

Der er meget at skulle forholde sig til i skiftet fra børnehave til skole, fortæller formand for Børnehaveklasseforeningen Pia Tine Jessen.

"Mange elever møder op første skoledag og tror, at de skal lære at læse og skrive fra første dag. Men meget af det første år handler om at vise og få lært, hvad skole er. Og blive tryg ved de nye rammer, såsom større arealer, nye og færre tætte voksne, hvilket indebærer, at man også skal henvende sig til nogle, man kun ser perifert i skolegården", påpeger Pia Tine Jessen og fortsætter:

"De skal lære mere selvhjulpenhed i løbet af det første år, såsom at huske taske, madpakke, tage jakke med ud og ind fra frikvarter, hvordan man er sammen i klassen og så videre."

Mange skoler bruger skolevenner, som man har fået udpeget inden sommerferien og som hjælper til i de første par uger med eksempelvis at hente eleven i frikvarteret og følge rundt på skolen.

Stopprøver i 0. klasse: Regeringen går efter aftale med Dansk Folkeparti 

Stor rimer på…mur?

0.A følger med Marianne Giannini og pædagogmedhjælper August Hallberg ind til deres nye klasselokale. På vejen skal de tage sko af og hænge deres tasker op i gangen.

Inde i klassen opfordrer hun dem til at sætte sig på taltæppet midt på gulvet, så hun lige kan snakke med dem, høre navne og fortælle, hvad der skal ske.

Udover pædagogmedhjælperen og Marianne Giannini sidder skolepædagogen Totte Grønvall og tre elever fra 3. klasse også sammen med eleverne. Skolepædagogen er knyttet til klassen otte timer om ugen og er ofte med på turdagen om torsdagen, forklarer Marianne Giannini.

"De store elever er venskabselever fra 3.klasse, og de er her for at hjælpe jer", fortæller Marianne.

"Se hvad jeg har med", siger en pige og viser en diamant frem. En anden vil gerne vise en bog om hvaler, og alle er ivrige efter at fortælle. Marianne lytter deltagende og forklarer, at man kan vise alle ting og lege med dem senere, for der er der nemlig legetid.

Inden da skal de præsenterer sig for hinanden gennem en læringsleg, hvor de spørger hinanden, hvad de har lavet i sommerferien. Bagefter finder de deres pladser ved bordene, laver rimeleg og får læst en lille rimehistorie.

"Og hvordan er det nu med at lave fejl her i skolen? Må man det?" spørger Marianne. "Ja", udbryder flere elever. Marianne bekræfter og fortæller, at alle laver fejl, og at det er fuldstændig okay. Det gælder bare om at gøre det, så godt man kan.

"Det er så vigtigt, at alle føler sig set og hørt fra starten af", forklarer hun.

Sværere at fastholde børns koncentration gennem de senere år

Noget af det sværeste er at indfri de store forventninger hos børnene fortæller formand for børhaveklasseforeningen Pia Tine Jessen. Det er noget, hun oplever, er blevet sværere gennem de seneste 5-6  år:

"Der er sket et skred i børns dannelsesmønster. De lever i en zapperkultur og bliver dermed hurtigere utålmodige. Det er derfor blevet sværere at opnå fordybelse og koncentration end før".

I 0.A er koncentrationen den første skoledag dog helt fastholdt.

Marianne Giannini samler børnene på taltæppet foran smartboardet og sætter sig ned med en hjertekasse. Her viser hun sin hjertestensamling og fortæller, at eleverne i løbet af året selv kan komme og vise noget frem på samme måde. Et rimespil toner frem på skærmen og flere af eleverne kender allerede det fonologiske spil, hvor det gælder om at finde det rigtige rimebillede efter at have hørt et ord.

"Hvad rimer på stor?", spørger Marianne Giannini. "Mur" siger flere, men når til sidst alligevel frem til bord.  

Afstem forventninger med forældre

Uden for 0.A's vinduer på Langelinjeskolen stimler forældre sammen foran døren ind til klasselokalerne. De har fået rundvisning på skolen, imens eleverne har været til time. Flere ser nysgerrigt ind ad vinduerne.

I skolen kommer forældrene ikke på samme måde som i børnehaven, og der er ofte ikke mulighed for at overlevere, hvad der er sket i løbet af dagen.  Det stiller større krav til at få afstemt forventningerne til og fra skolen med forældre, vurderer formand for Børnehaveklasseforeningen Pia Tine Jessen. 

"Som børnehaveklasselærer er det essentielt at have forældre med og få afstemt forventningerne. Man diskuterer for eksempel ikke andre børn eller lærere ved spisebordet og er ens barn ked af det, er det vigtigt at kommunikere i en god tone", siger hun og anerkender, at ting fylder meget hos nye forældre, hvor man skal være ekstra opmærksom på at få nuanceret og ofte afdramatiseret hændelser.

Legetiden er i fuld gang, og nogle er i gang med at sælge børnehaveklasselederen kaffe i legecafeen. "180 kroner, tak", siger en dreng. "Det var godt nok meget", smiler Marianne Giannini og får et tilbud på 100 kroner. "Du aner ikke, hvor meget jeg har glædet mig til første skoledag,", siger en anden dreng i det samme til hende og griner. Andre "laver mad" i køkkenet med August Hallberg eller leger med dyr, alfer eller leger med skolepædagogen Totte Grønvall.

Døren bliver åbnet, og de første forældre træder spændte ind, hvor de bliver mødt af deres børn. Flere børn fortæller straks om alt det, der er sket og viser forældrene klasseværelset og deres pladser.  Marianne Giannini siger tak for dagen og deler information ud til forældrene, inden de snakkende og smilende siger farvel.