Temaer i undervisningen kan skabe mere dybde i læringen og give eleverne en oplevelse af genkendelighed og progression.

Men hvordan vælger man et godt tema i børnehaveklassen? Og endnu vigtigere: Hvordan gennemføres det på en gennemtænkt og systematisk måde, så eleverne lærer noget?

På Danmarks Lærerforenings kursus for 75 børnehaveklasseledere delte Line Thingholm, der er lektor i sproglig pædagogik på Via University College, råd til netop det.

”En fordel ved at undervise i temaer er, at eleverne kommer forbi de samme emner og ord flere forskellige gange i forskellige sammenhænge. Gentagelserne og det, at eleverne bliver i det samme ordforråd, gør, at læringen bliver mere og sikker og dybdegående”, siger Line Thingholm.

For lektoren er det vigtigt, at temaerne er velvalgte, og at man på forhånd ved, hvad eleverne skal lære og hvordan.

”Den tematiske undervisning skal som al anden undervisning tænkes ind i en progression, hvor man som børnehaveklasseleder gennemtænker sit tema og planlægger ret detaljeret”.

Step 1: Hvad skal eleverne lære?

I godt tema kan eleverne potentielt komme omkring alle seks forskellige kompetenceområder, lyder det fra Line Thingholm. 

Det lyder måske som en mundfuld, men fordi temaet ligger fast over en længere tidsperiode, kan kompetencerne komme i spil i forhold til hinanden igen og igen og give en følelse af genkendelighed. Det vigtige er, ifølge lektoren, at læringen og aktiviteterne ikke bliver for tilfældige.

”En udfordring i børnehaveklassen kan være, at undervisningen bliver meget fragmenteret. En udflugt her, en udsendelse af Ultra-nyt der, og så laver vi lige perleplader. Et velvalgt tema er stadig sjovt for eleverne, samtidig med at læringen er mere styret og struktureret”.

Line Thingholm har delt en række spørgsmål, man bør tage stilling til og planlægge, inden man går i gang med et nyt tema. Sammen med punkterne fra børnehaveklasseledernes faghæfte kan det bruges som en slags tjekliste i planlægningen af et nyt tema.

- Hvad skal børnene lære?

- Hvilke ord skal de lære? Hvilke sproghandlinger skal de lære?

- Hvordan vil jeg ’åbne’ temaet – altså hvordan starter vi? Hvordan arbejder jeg med elevernes forforståelse?

- Hvad skal vi se/gøre/besøge/prøve? Hvordan lærer børnene det nye sprog som ledsagelse til handling?

- Hvad skal eleverne læse (få læst højt), skrive, samtale om og lytte til. De fire færdigheder skal gennemtænkes ind i teamet.

- Hvordan kommer jeg omkring de seks kompetenceområder

- Hvad skal eleverne producere og formidle? Til hvem?

Sådan kan du vælge et tema

Idéelt set bør undervisningen stort set altid foregå i temaer, siger Line Thingholm.

”Det er selvfølgelig ikke realistisk på grund af rammerne og de ’tvungne’ ting, man ofte skal. Men det giver mening at stile efter tematisk undervisning så meget af tiden som muligt, fordi det optimale er at lære i dybden”.

Det vigtigste ved et godt tema er blandt andet, at der er gode muligheder for at knytte flere kompetenceområder til, siger Line Thingholm. Hun bruger et tema om forår som eksempel.

Her kan der eksempelvis indgå matematisk forståelse, idet eleverne kan foretage simple vejrmålinger, og eleverne får forståelse for naturfaglige fænomener ved at være i og tale om naturen og årets gang. Samtidig kan man komme forbi det sproglige og kreative ved at lave sange og personlige fortællinger, og så er bevægelse lige til højrebenet.

Et tema om familie, fritid, sport, bevægelse, vilde dyr eller kæledyr er også oplagte, siger Line Thingholm.

Lektoren har derudover lavet denne tjekliste, du kan bruge, næste gang du skal vælge et tema i børnehaveklassen:

- Er det vedkommende og noget eleverne kender og kan relatere til?

- Er det muligt at knytte kompetenceområderne til?

- Er der gode muligheder for visuel støtte og materialer i mange forskellige formater (konkreter, billeder, film, besøg, sange, lege mv)

- Giver temaet mulighed for at udtrykke sig mundtligt og skriftligt?

- Giver temaet eleverne mulighed for at tilegne sig et nyt ordforråd?

- Er der ‘kød’ på teamet – kan vi arbejde med det hen over nogle uger?

Giver andre muligheder

På kurset i Bjerringbro skulle deltagerne i hold forsøge sig med at lave deres eget bud på et tematisk undervisningsforløb. 

I en af grupperne var temaet ’skoven’, og deres benspænd var, at de skulle forberede et tema med fokus på kompetenceområdet krop og bevægelse, samtidig med at de skulle orientere sig i faghæftet for undervisning i børnehaveklassen.

Ved selv at gå en tur i skoven og finde inspiration fandt gruppen blandt andet frem til, at deres undervisning skulle indeholde en forhindringsbane, som eleverne selv skulle være med til at lave, samt en huskeøvelse med løb og rekvisitter fra skoven. Udflugten skulle foregå en dag om ugen fire gange i træk, så eleverne fik gavn af at lave de samme øvelser og tale om de samme ting flere gange.

Den tematiske tænkning er ikke fremmed for deltagerne, men det giver god mening at tænke det mere systematisk, siger en af gruppemedlemmerne Jette Veslemøy Ørenberg, der har arbejdet som børnehaveklasseleder i 36 år:

”Det handler jo om gentagelser og om, at de aktiviteter, man laver, ikke er så tilfældige. Jeg kan godt lide at tænke undervisningen på denne her måde, det er bare sjældent, man lige har timer nok til det”, siger børnehaveklasselederen, der især er glad for muligheden for at lade eleverne få medindflydelse.

”Der kan godt ske magi, når børnene selv bliver inddraget, og det ikke er så voksenstyret. Der er der god mulighed for ved sådan et tematisk forløb”.

Børnehaveklasselederen Marianne Schmidt i samme gruppe er enig i, at den tematiske tænkning giver nogle andre muligheder:

”Det, at man gør nogle af de samme ting flere gange, gør, at der bliver mere tid til at få alle på banen, også selvom børnene er på forskellige niveauer. Og børnene kan få en oplevelse af at bruge det, de lærte sidste gang, så de får selvtillid”, siger Marianne Schmidt.