"Literacy og læringsmål" er en antologi bestående af 13 selvstændige bidrag, der hænger godt sammen og udgør en helhed. Emnet er nul-seksårige børns tilegnelse af "literacy", altså læsefærdigheder, både i hjemmet, i daginstiutionen og i overgangen til skole. Alle bidrag er forskningsmæssigt forankrede og knytter teori og praksis sammen.

I indledningen præsenteres begrebet literacy. Det handler om, hvordan børn bliver opmærksomme på sprogets lyde, tilegner sig bogstaverne og dermed får adgang til skriftsproget. Børn er gennem deres leg dagligt i gang med skriftsproglige aktiviteter. Hvis legen bliver taget alvorligt af de voksne, kan den blive meget bedre og barnet dygtigere. Hvis børn ved overgangen til skolen kender alfabetet, er opmærksomme på sproglyde, kan skrive deres navn og huske mundtligt overleverede informationer, er der skabt grundlag for succes i skolen.

I Danmark har man svært ved at bryde den sociale arv. Den sociale baggrund har stor betydning for, om man klarer sig godt i tilværelsen. Selvom pædagogerne gør meget for at se og høre alle børn i institutionerne, vil der ubevidst være adfærd og respons, som skaber ulighed. Det handler om, hvordan man taler med børnene, og om man taler til børnene.

I kapitel 10 af Kirsten Wangebo beskrives fortolkningerne af Undervisningsministeriets "forenklede Fælles mål". Inden for kompetenceområdet sprog er der seks delområder: samtale, fortælling, sproglig bevidsthed, skrivning, læsning samt it og digitale medier. Hver har deres egne færdigheds- og vidensmål. Færdigheds- og vidensmål er slutmål og angiver altså det, eleven skal kunne ved overgangen til 1. klasse. Målene og vejen til at opfylde dem er imidlertid utilstrækkeligt uddybet i vejledningen, lyder kritikken. Vejledningen er tavs om literacy. Det er en mangel, hvis man ønsker at opfylde målene.

Det er børnehaveklasselederens opgave at føre børnene videre ind i skriftsprogets verden. Ved overgangen til skole har børnene forskellig viden og forskellige erfaringer. Det er den voksnes opgave ved skolestart at afdække, hvad børnene ved og ikke ved om skriftsproglige begreber, for at kunne hjælpe dem med at komme godt fra start og ikke fare vild og øve modstand mod den type læring.

Det er derfor vigtigt, at børnene øver sig i at forstå, hvad der foregår omkring dem. Det sker først og fremmest, når de leger, hvor de anvender literacy. De voksne i institutioner og i skole skal hjælpe til. De skal være nærværende og hjælpsomme, og det kan bedst lade sig gøre, hvis der er tilstrækkeligt med voksne omkring børnene.

Bogen er en hjælp for dem, der gerne vil have mere kvalitet i arbejdet - og hvem vil ikke det? Og en hjælp til dem, der er faret vild i, hvor vi skal begynde.