I dag foregår arbejdet om børns læsning ikke kun i skolen, men er også rykket ind i daginstitutionerne, da forskning viser, at børn tidligt er i stand til at udvikle sproglige kompetencer, som senere vil gavne deres læsefærdigheder, siger Nari Ramvold Laursen i sit afgangsprojekt fra den pædagogiske diplomuddannelse ved professionshøjskolen UCC.

"De fleste børn skal igennem flere skift inden for en relativ kort periode. De skifter fra børnehave til børnehaveklasse og fra børnehaveklasse til 1. klasse. Går der en rød tråd om børnenes sprog- og læseudvikling gennem disse skift", spørger hun i sit projekt. Tråden er ikke lige kraftig hele vejen, og der mangler både viden og tid, konstaterer hun. På nogle områder er samarbejdet faktisk dårligere end tidligere.

I PD-projektets problemformulering lyder Nari Ramvolds spørgsmål derfor: "Hvilke forudsætninger for læsning er vigtige at arbejde med i førskolealderen og de første år i skolen i forhold til at fremme elevernes læseudvikling? Hvordan understøttes den tidlige læseudvikling i børnehave, børnehaveklasse og 1. klasse? Hvordan kan jeg som læsevejleder være med til at bygge bro mellem de tiltag, der foregår i børnehave, børnehaveklasse og 1. klasse, så elevernes læseudvikling optimeres? Og hvordan kan jeg vejlede pædagoger og lærere heri?"

For at undersøge praksis har Nari Ramvold observeret dagligdagen i to kommunale børnehaver og indskolingen på en folkeskole i samme kommune. Hun har interviewet en pædagog fra hver børnehave, en børnehaveklasseleder, en klasselærer i en 1.klasse og en lærer, der skulle have en 1.klasse.

Kun, hvis de har lyst

I børnehave 1 har den interviewede pædagog, Anne, brugte materialet "Filur, min egen bog" som supplement til den dialogiske læsning. Materialet er tilrettelagt med afsæt i dialogisk læsning af fem billedbøger til de ældste børnehavebørn. Anne er dog lidt skeptisk, da det minder for meget om et læremiddel til skolen, og hun ikke er derfor sikker på, at hun vil benytte det igen. Anne går meget op i, at børnene selv skal have lyst til at arbejde med skolerelaterede aktiviteter og understreger, at "det er vigtigt, at de er klar til at arbejde med det, så de ikke får nederlag". Men de skal kun arbejde med skolerelaterede materialer, hvis de har lyst, og hun taler kun om bogstaver, hvis børnene opfordrer til det.

I børnehave 2 benytter de ikke et bestemt materiale, men kopierer forskellige opgaver. Det kan være tegneopgaver og noget om bogstaver, fortæller pædagogen, Laura. De giver også børnene små hæfter, som de kan tegne og skrive i, kun når børnene synes, det er spændende at skrive bogstaver, gør de det. Det eneste, pædagogerne øver målrettet med børnene, er, at de skal kunne skrive deres eget fornavn. Laura mener ligesom Anne, at børnene kun skal arbejde med aktiviteter, som de forbinder med skole, hvis de selv har lyst, fortæller Nari Ramvold og konstaterer, at der i de to børnehaver ikke arbejdes systematisk og målrettet med bogstavkendskab.

"Begge pædagoger understreger, at det er vigtigt, at meget af deres arbejde med børn bør foregå i det legende univers. De vægter de sociale relationer".

"I forhold til sprogforståelse er Annes opfattelse, at det hovedsageligt handler om at kunne modtage og give beskeder. Laura har en lidt bredere forståelse, hun siger blandt andet, at de hver dag til samling synger og læser historier. Sammen med de ældste børn har de valgt at læse små børneromaner med få billeder, da de vil have, at børnene lærer at danne deres egne billeder og selv skal være med til at tegne dem".

Før blev der samarbejdet mere

Ud over det faglige har børnehaveklasselederne en vigtig funktion, fordi de både skal modtage børn fra børnehaven og give dem videre til 1. klasse. Det betyder, at børnehaveklasselederen har et stort ansvar for at modtage og viderebringe oplysninger korrekt, siger Nari Ramvold.  

"Samarbejdet med skolerne har været meget svingende. Især de seneste år har det været svært at mødes på grund af for lidt tid. Der har været gange, hvor de har været nødsaget til at drøfte eleverne over telefonen. Anne påpeger, at de leverer børn til fire forskellige skoler, så de har ikke længere tid til at mødes. Hun foretrækker en overleveringsform, hvor de kan se hinanden i øjnene".

Børnehaveklasselederen, Sofie, fortæller, at der tidligere var langt mere samarbejde mellem børnehaverne og folkeskolen. Der blev holdt netværksmøder, hvor børnehavelederen, SFO-lederen, personale fra børnehaveklassen og skolelederen deltog.

"På disse møder blev der talt om, hvad de kunne gøre for at gøre børnene mere parate til at komme i skole. Sofie påpeger, at de mangler disse møder. De vil også vise udadtil, at vi samarbejder i distriktet", skriver Nari Ramvold.

Nu har man til gengæld fået arrangeret "Formidable formiddage", som er et tilbud, hvor børn fra børnehaverne bliver inviteret over på skolen for at se børnehaveklasserne og får lov til at lege i SFO'en. Sofie har også deltaget på et forældremøde i børnehaven, hvor hun har fortalt, hvordan forældrene kan gøre deres børn skoleparate. Men, siger Nari Ramvold, det handlede ikke om, hvordan forældre kan støtte op om arbejdet med sprogforståelsen, der var fokus på, hvordan børnene kan blive selvhjulpne.

Standardiserede, kommunale dialogprofiler

For et par år siden introducerede kommunen nogle standardiserede dialogprofiler, der er bygget op om de seks læreplanstemaer, for at gøre overgangen mere ens for alle institutioner i kommunen. Både pædagoger og forældre skal svare på spørgsmål om det enkelte barn, og pædagogerne kan komme med uddybende kommentarer inden for hvert læreplanstema. Disse oplysninger følger barnet videre i skolen og bliver brugt ved overleveringen, fortæller Anne og Laura i interviewene.

Når de skal overgive et barn til skolen, er det de sociale relationer og den personlige udvikling, der er fokus på, fortæller Anne og Laura, og Sofie lægger vægt på at få dannet nogle gode klasser. Deres fælles fokus er derfor, hvordan børnene klarer sig i sociale sammenhænge.

Der er ikke store forventninger til, hvordan børnenes sprogforståelse er, når de begynder i børnehaveklassen, konstaterer Nari Ramvold, og hun kalder det bemærkelsesværdigt, at der ikke i overleveringen er fokus på, hvad børnene har arbejdet med i børnehaven. "Som følge af det kan man konstatere, at arbejdet omkring børnenes sprog i børnehaven ikke fremgår af overleveringen, og det er derfor heller ikke en viden det kommende børnehaveklasseteam er i besiddelse af", skriver hun.

I børnehaveklassen arbejder de med opmærksomhed på sproglyd, og det er hensigten, at eleverne både kan skrive bogstaverne og koble bogstav og lyd. Der arbejdes også med sprogforståelse, og Sofie forklarer, at til hvert nyt bogstav og lyd hører der altid et emne.

Børnene begynder altid dagen i børnehaveklassen med at læse i bøger, som børnene selv vælger efter interesse. Efter 10-15 minutter beder Sofie nogle elever om at samle bøgerne ind og sortere dem efter om det er pegebøger, tegneserier, billedbøger eller fagbøger.

"Efter indsamlingen skal en elev efter tur altid op og fortælle hvilken dag, dato, måned, årstal og årstid det er. I forlængelse heraf kommer de ofte til at tale om andre begivenheder eller ords betydninger. Nogle af de ord, jeg har hørt dem tale om, er ord som: tumle, sandpapir, anemone, pension, barsel og fort. De har generelt meget fokus på ordkendskab. Ved gennemgangen af ordene skriver de ofte ordet på tavlen og forklarer ordet. Der er nye ord i hver lektion, som skal forklares. Sofie er meget opmærksom på at udvide elevernes ordkendskab. Specielt, som hun siger, fordi næsten halvdelen af klassen er tosprogede", skriver Nari Ramvold.

"Efter at have observeret klassen i en periode kan jeg konstatere, at de fleste elever er rigtigt godt i gang med at tilegne sig skriftens lydprincip for enkelt bogstaver. Der er endda elever, som allerede er godt på vej i lydprincippet for bogstavfølger. Det kan man blandt andet høre, når de læser ord højt, og når man læser deres egne selvskrevne bøger. Man kan tydeligt konstatere, at der har været meget fokus på dette område gennem året. Efter at jeg har observeret undervisningen, har jeg fået en indsigt i, hvad og hvordan de arbejder med elevernes læseudvikling. Min vurdering er, at de både arbejder med komponenterne inden for afkodning og sprogforståelse. Sofie er opmærksom på, at hun i sin planlægning af undervisning kommer omkring både afkodning og sprogforståelse", skriver hun.    

Timer hos hinanden er skåret væk

Tidligere var der timer til, at den kommende dansk- og matematiklærer kunne deltage i nogle timer i børnehaveklassen, og børnehaveklasselederen havde timer sammen med 1. klasse, men den ordning er skåret væk. Det er ærgerligt, siger Sofie, og Lise, som er dansklærer i den ene 1.-klasse, siger det samme. Lise har været lærer i 25 år, og det er fjerde gang, at hun har en 1.-klasse. Nu er der desværre kun timer til, at den kommende lærer kan være med i skole-hjem-samtaler.

"Lise deltog sidste år i skole-hjem-samtalerne i den børnehaveklasse, som hun skulle overtage efter ferien. Her fik hun lidt at vide om, hvordan det var gået i løbet af året, og hvad der fremadrettet skulle lægges vægt på. Efterfølgende holdte hun møde med Sofie, hvor de gennemgik børnene". Mødet handlede mere om det sociale og børnenes baggrund, end om det faglige niveau, fortæller Lise. Både hun og Sofie mener, at de burde have større viden om og indsigt i hinandens arbejde. Lise foreslår, at børnehaveklasseteamet kommer med i danskfagudvalget, så de får viden om hvilke krav, der er til danskfaget op gennem skolen.

Sprogforståelse?

Ifølge Lise levede børnene op til hendes forventninger, da de kommer fra børnehaveklassen i år. "De kunne de fleste bogstaver og lyde. Ved skoleårets begyndelse lægger hun vægt på bogstaver, lyde og bogstavernes skrivevej. Flere af børene kunne læse i starten af 1.klasse. "Jeg vurderer ud fra valg af materiale, at hun har haft meget fokus på afkodning, så jeg er interesseret i, hvordan hun har arbejdet med sprogforståelse. Lise forklarer, at hun dagligt har arbejdet med forlyd, udlyd og stavelser, og at der samtidig har været fokus på sammensatte ord, konsonantklynger og stumme bogstaver. Ud fra den forklaring må jeg konkludere, at hun ikke ved, hvad sprogforståelse er. Derfor spørger jeg, om de har arbejdet med anden litteratur end deres bogsystem eller andre emner. Det har de ikke - kun almindelig højtlæsning".

Læsevejlederens rolle

"Der er ikke er en egentlig plan for arbejdet omkring førskolebarnets forudsætninger for læseudvikling. De koncentrerer sig som udgangspunkt om børnenes sociale færdigheder og personlige udvikling. Viden om vigtigheden af tidlige læsefærdigheder er mangelfuld, hvilket også resulterer i at deres arbejde i storbørns-gruppen ikke er systematisk planlagt, men planlægges lidt tilfældigt fra år til år", lyder Nari Ramvolds vurdering efter analyse af interview og observationer. "Der er brug for viden og sparring i forhold til at etablere et forløb, der er defineret på baggrund af forskningsmæssig viden inden for forudsætninger for læsning". For at kunne etablere et samarbejde med pædagoger og vejlede dem i tidlige læsefærdigheder i børnehaverne, er Nari Ramvold som læsevejleder nødt til at undersøge området mere dybdegående for at få en større indsigt i børnehavernes hverdag, og arbejdet skal drøftes med institutionernes ledelse og personale. "De har brug for at få et dybere kendskab til min funktion, og om hvordan min rolle som læsevejleder kan bruges i deres pædagogiske arbejde. Det er vigtig, at vores forskellige professioner kommer til at udgøre et samarbejde, hvor vi hver især bidrager med vores viden inden for hver vores pædagogiske praksis", skriver hun.

Der er brug for tættere samarbejde

I 2006 anbefalede regeringens skolestartsudvalg, at der oprettes et tværfagligt og tværinstitutionelt samarbejde, og Nari Ramvold forslår, at der i hendes kommune etableres netværksmøder og tre arbejdsgrupper, hvor der er fokus på læseudviklingen. Resultatet af arbejdet i grupperne skal give afsæt til færdiggørelse af en struktureret plan for brobygning i indskolingen:

"Netværksmødet skal omfatte indskolingslederen, børnehaveledere, læsevejlederen, psykologen og tale-høre-pædagogen. Alt efter dagsordenen kan andre faggrupper deltage på mødet. Formålet med netværksmøderne er:

-        at kunne diskutere de overordnede rammer for indhold af pædagogiske mål og visioner,

-        at blive præsenteret for eventuelle kommunale tiltag eller ændringer,

-        at reflektere over nye pædagogiske praksisser, der søges implementeret på daginstitutioner eller skoleområdet.  

I alle tre arbejdsgrupper fungerer læsevejlederen som inspirator, sparringspartner og tovholder. I de tre grupper står deltagerne anført først og efterfølgende står gruppens opgave.

1: Børnehaveklasseleder, SFO-pædagog og læsevejleder. Der skal udarbejdes et forløb, der forbereder børnene på den kommende skolestart og som bygger videre på det arbejde, som er foregået i børnehaven. Et fokuspunkt omhandlende fagligt indhold, der styrker børnenes forudsætninger for den videre læseudvikling.

2: Børnehavepædagog, børnehaveklasseleder og læsevejleder. Gruppens formål er at skabe en indsigt i hinandens pædagogiske praksis. Der skal fremlægges og diskuteres forventninger, faglige mål og fagligt indhold.

3: Børnehaveklasseleder, dansklærere i indskolingen og læsevejleder. Gruppens formål er at konkretisere det faglige indhold på de to klassetrin, således at der derefter kan udarbejdes et arbejdspapir, hvori der står skrevet hvad gruppen er nået frem til i forhold til forventninger, fagligt indhold og aftaler. Dette skal være med til at skabe den røde tråd i undervisningen, så de faglige mål for læseudvikling bevares på trods af skiftet mellem børnehaveklasse og 1. klasse".

Ud over det, skal der etableres et årligt møde mellem børnehaveklasseleder og dansklærer i 1. klasse, hvor årsplanen for dansk i 1. klasse kan drøftes. "Derved er der mulighed for at børnehaveklasselederen kan formidle faglige og didaktiske forslag i forhold til det videre forløb i 1.klasse. Dette møde skal være en del af overleveringen mellem børnehaveklasse og 1. klasse, eftersom det er med til at skabe et forløb, der videreudvikler børnenes faglige potentiale og derved er med til at optimere deres læseudvikling", skriver Nari Mai Ramvold Laursen.

"Læsevejlederen deltager eventuelt på et forældremøde både i børnehaven og i starten af børnehaveklassen med henblik på at informere om, hvad de kan gøre fra hjemmets side for at støtte op om barnets læseudvikling. Læsevejlederen er med til at analysere sprogvurderingstestene sammen med børnehaveklasselederne og giver råd og vejledning til, hvordan de fremadrettet skal arbejde med elevernes læseudvikling. Læsevejlederen bliver bindeleddet mellem de forskellige skift, som børnene indgår i fra dagtilbud til skole".

Se hele PD-projektet: