Blinde på vej til at blive marginaliseret
Trods masser af muligheder for hjælpemidler er synshandicappede ved at blive kørt ud på kanten af arbejdsmarkedet. Bliver udviklingen ikke vendt, vil det føre til udstødelse, lyder den kontante melding fra Dansk Blindesamfunds formand.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kun 30 procent af foreningens medlemmer mellem 18 og 65 år er i en eller anden grad tilknyttet arbejdsmarkedet. Det viser undersøgelsen 'Jobfesten, der aldrig kom i gang', som Dansk Blindesamfund står bag. Kun 11 procent forsørger sig selv gennem et arbejde på ordinære vilkår.
Ifølge den seneste rapport fra Det nationale center for velfærdsforskning, SFI, er beskæftigelsesgraden for handicappede 50,4 procent, mens tallet er 79 procent for personer uden handicap.
Unge lever af offentlige ydelser
Især er det tankevækkende, at unge synshandicappede mellem 18 og 30 år i meget høj grad bliver forsørget gennem midlertidige offentlige ydelser som kontanthjælp, dagpenge og ledighedsydelse, mener landsformand Thorkild Olesen fra Dansk Blindesamfund.
"Det er jo ikke nogen nyhed for os, at unge med synshandicap i højere og højere grad bliver placeret på midlertidige offentlige ydelser. Vi har råbt op om det i årevis, og vi kan kun understrege, at det er en menneskelig katastrofe, da det har vist sig, at kontanthjælp og lignende hverken fører til uddannelse eller arbejde, men derimod til årelang udstødelse", siger han.
It-systemerne kan ikke tale sammen
Der er masser af tilgængelige hjælpemidler på markedet, men løsningerne bliver sjældent tænkt helt igennem i forhold arbejdspladserne.
"Der er gode muligheder for at få kompenserende software, men resten af it-programmerne i en virksomhed skal jo være kompatible. Programmerne skal helt praktisk kunne tale sammen, og vi ser stadig flere eksempler på, at det ikke er tilfældet", siger Thorkild Olesen til Hjælpemiddelinstituttets blad, teknologi & handicap.
Ofte medfører nye it-systemer på en virksomhed fyringer af blinde medarbejdere. Men på trods af de dystre udsigter ser formanden en vej ud af mørket.
"I dag betaler kommunerne til specialrådgivningen, men efter vores opfattelse burde opgaven flyttes over i et nationalt center. Man burde lave en slags Viso for blinde- og synshandicappede", siger Thorkild Olesen til teknologi & handicap.
Hovedtal fra undersøgelsen
Undersøgelsens målgruppe er alle Dansk Blindesamfunds medlemmer i alderen 18 til 65 år. Målgruppen tæller 2.896 personer. Svarprocenter er 70,4.
- 30 procent har en eller anden form for tilknytning til arbejdsmarkedet, hvoraf langt de fleste af disse har førtidspensionen som den grundlæggende indtægt
- 11 procent er beskæftiget på almindelige vilkår uden anden forsørgelse end indtægten fra deres beskæftigelse
- 70 procent forsørges gennem førtidspension
- Unge er i meget høj grad forsørget gennem midlertidige offentlige ydelser som kontanthjælp, dagpenge, ledighedsydelse etc. Endvidere skiller de unge sig markant ud ved at have et ringere og mere usikkert forsørgelsesgrundlag
- Kvinder er i langt lavere grad i beskæftigelse end mænd
- Blinde er lige så ofte i erhverv som stærkt svagsynede. Til gengæld er der langt oftere tale om støttet beskæftigelse
- Både for blinde og stærkt svagsynede gælder det, at det er en fordel for beskæftigelsen, hvis handicappet er medfødt eller opstået i barndommen i modsætning til, hvis handicappet først er erhvervet som voksen.
Se undersøgelsen fra Dansk Blindesamfund via linket til højre.